Yoghurtboller med gulerødder Yoghurtboller med gulerødder Opskrift til 183654 stk. Opskrift til 18 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Lækre, store og svampede yoghurtboller med gulerødder. Disse gulerodsboller er så gode som morgenboller eller madpakkeboller. De holder sig gode et par dage, da der er surmælksprodukt i. Du kan også sagtens bytte yoghurten ud med creme fraiche, neutral skyr eller et andet surmælksprodukt. Ingrediensliste 1 dl. vand 3 dl. naturel yoghurt 50 g. gær 1 spsk. sukker 1 tsk. salt 1 stk. æg 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie 200 g. gulerod 800 g. hvedemel Til pensling 1 stk. æg Fremgangsmåde Lun vand og yoghurt i en lille gryde. Det skal ikke være mere end fingervarmt (og det må endelig ikke blive for varmt, da det så vil dræbe gæren). Hæld det over i en skål og opløs gæren her i. Tilsæt salt, sukker og et sammenpisket æg. Tilsæt olie. Riv gulerødder og tilsæt dem. Tilsæt hvedemel og ælt dejen godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen skal være lidt klistret. I stedet for at sætte dejen til hævning, så former du bollerne med det samme. Drys bordet med lidt mel. Tag dejen ud af skålen. Vej bollerne af til ca. 80 g. stykket. Tril bollerne runde. Placer bollerne tæt på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hæve et lunt sted i 1,5 time. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn (under- og overvarme). Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys evt. med solsikkekerner. Bag bollerne i cirka 10-15 min, alt efter din ovns styrke. Begynd at holde øje med dem efter 10 minutter. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på yoghurtboller med gulerødder Opskrift på de nemmeste og lækreste yoghurtboller med gulerødder. Disse gulerodsboller er de perfekte morgenboller eller brunchboller. De er super svampede på grund af yoghurten og så holder de sig friske et par dage, hvilket vi elsker, da man så kan have lækre boller i længere tid. LÆS OGSÅ: Svampede gulerodsbrud Gulerodsboller med yoghurt Vi bager dem ofte og når de danske squash er i sæson, så bytter vi nogle gange gulerødderne ud med revet squash. De er perfekte til morgenbordet eller brunchbordet, hvis du mangler opskrifter eller ideer dertil. Vi elsker brunch og inviterer ofte vores veninder på brunch i weekenderne. Det er nemlig meget billigere at lave sin egen brunch end at skulle ud på cafe. Og så er der noget hyggeligt over at kunne lave maden sammen og få en hyggelig stund ud af det også. Kan jeg bruge andet end yoghurt? Ja, du kan sagtens bytte yoghurt ud med et andet surmælksprodukt. Brug creme fraiche, skyr, A38 eller hvad du ellers lige har. Vi bruger ofte blot de rester, som vi har i køleskabet. Det er også en super måde at undgå madspild eller at skulle smide en rest ud. Kan jeg bruge andet end gulerødder? Ja, du kan også sagtens bruge squash eller æbler. Hvis du gerne vil have en sød bolle, så er æbler en super idé. De giver nemlig en naturlig sødme til bollerne, hvilket også er rigtig lækkert. Især hvis bollerne skal bruges som en bidebolle til en baby. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Det er super ærgerligt, at reklamerne ligger direkte over ingredienslisten, når man læser på mobilen… Svar
Hejsa. Har I mon prøvet at koldhæve disse boller? Jeg tænker evt at lade dem hæve lidt på pladen først, og så sætte pladen i køleskabet til dagen efter? ??♀️☺️ Svar
Hej, Det kan du sagtens. Brug blot 15 g. gær i stedet. Jeg ville blot lade hele dejen hæve i køleskabet. Dagen efter ville jeg tage den ud og forme dem og så lade dem hæve på pladen, imens ovnen varmer op. 😀 Kh Svar
Hejsa, Jeg vil lige spørge om en ting. Mine boller de blev en lille smule “seje” i det. Kan det skyldes at jeg kom til at piske ægget lidt stift? Svar
Kan man mon bytte noget af hvedemelet ud med noget grovere mel? Eller vil det ødelægge det svampede i bollerne? 🙂 Svar
Hej. Nu har jeg bagt de her boller mange gange, og de er lige vellykket hver gang. Jeg er begyndt at putte 2 spsk siafrø i og det er bare godt. Svar
Sikke nogle lækre boller 🤤🤩 vi er alle fans herhjemme 🥳 Kan de mon fryses ned?😄 hvis ja, hvordan ift optøning/genopvarmning?😄 Svar
Dejligt at høre! Og ja de kan godt fryses. Vi plejer bare at tage dem op 30-60 minutter før og så lige lune dem kort i ovnen 🙂 Kh Svar
Hej, Nej enten fryses ned eller så opbevares i en plastikpose ved stuetemperatur. Bagværk tørrer hurtigt ud på køl 🙂 Kh Svar
Hej Søren, Vi har desværre ikke dampoovn, men vil umiddelbart sige, at dampovn skal sættes 10 grader mindre end over-under varme 🙂 Kh Svar
Hej, Du kan se kalorieindhold på alle vores opskrifter i vores app og som medlem af Mit Mummum 🙂 Kh Svar