Quinoadeller Quinoadeller Opskrift til 123456789101112 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på sprøde quinoadeller. Det er nemme og sunde vegetarfrikadeller med quinoa, som mætter godt. Server med en god salat. Ingrediensliste 75 g. quinoa 2 stk. æg 2 stk. gulerod 0,25 bundt frisk persille 1 stk. løg 2 fed hvidløg 1 tsk. paprika 0,5 tsk. salt 0,5 tsk. peber 35 g. havregryn 15 g. parmesan 2 spsk. hvedemel 1 dl. raps- eller solsikkeolie Fremgangsmåde Skyl quinoa grundigt i vand og kog det efter pakkens anvisning. Dræn quinoa og skyl i koldt vand. Sæt det til side. Riv gulerødder fint på et rivejern. Det er vigtigt, at man river det så fint man kan, da store stykker vil gøre “farsen” mere besværlig at samle. Pres så meget vand ud af gulerødderne, som du kan. Hak løg, persille og hvidløg fint. Rør quinoa sammen med gulerødder, æg, løg, persille og hvidløg. Tilsæt paprika, salt og peber. Tilsæt havregryn, revet parmesanost og hvedemel. Lad “farsen” stå og trække et par minutter. Hvis den herefter stadig virker meget våd, så tilsæt lidt ekstra hvedemel. Varm en pande op med raps- eller solsikkeolie. Form frikadeller ud af farsen. Du kan bruge en ske og indersiden af din hånd til at forme dem. Eller den metode som du bedst kan finde ud af. Steg dem cirka 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldenbrune. Tag dem af panden og lad dem køle af en smule inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på de bedste quinoadeller Her får du vores bedste opskrift på hjemmelavede quinoadeller. Det er de absolut bedste vegetarfrikadeller med quinoa, persille og æg. De mætter godt og så er de bare helt fantastiske sammen med en smagfuld salat. De har en virkelig god konsistens, som minder rigtig meget om frikadeller lavet af kød. LÆS OGSÅ: Squashfrikadeller Vegetar frikadeller med quinoa og gulerødder Det her er de lækreste vegetarfrikadeller med quinoa og gulerødder. De har masser af smag, en god konsistens og så mætter de godt. Vegetariske frikadeller behøves slet ikke at være kedelige og de behøves ikke at være svære at lave. Dem her består af simple og sunde ingredienser. De er stegt på panden i olie. Noget af det vigtigste ved en god vegetarfrikadelle er faktisk, at du ikke går på kompromis med mængden af olie. Hvis du bruger for lidt, så kan de godt smuldre fra hinanden. Men sådan er det jo også med rigtige frikadeller. De skal jo helst bade i smør og olie! Nemme og sunde vegetarfrikadeller Disse vegetariske frikadeller består primært af quinoa, æg, persille, havregryn, gulerødder og lidt parmesanost. De er ikke veganske eftersom der er æg og ost i, så de er primært til dig, som gerne vil undgå kød eller som blot vil prøve at skære ned på mængden af kød. Forslag til tilbehør til quinoadeller Vi elsker at servere en god salat som tilbehør til disse quinoadeller. Det er til sammen et sundt og nærende måltid. Vi kan blandt andet anbefale denne bulgursalat med granatæble. Den er super lækker og komplimenterer vegetarfrikadellerne godt. Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.