Pasta med spinat og sprødstegt laks Pasta med spinat og sprødstegt laks Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En skøn opskrift på en smagfuld pastaret med laks, spinat og fløde. Den er vendt i en cremet sovs, som binder hele retten sammen. Retten er perfekt til aftensmad, men bestemt også hvis man skal have gæster. Ingrediensliste 2 spsk. raps- eller solsikkeolie 225 g. laksefilet 200 g. pasta penne 3 fed hvidløg 1 stk. løg 1 dl. hvidvin 0,5 stk. grøntsagsbouillonterning 2,5 dl. madlavningsfløde 150 g. frossen spinat salt/peber 1 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Kog pasta efter pakkens anvisning. Hak hvidløg og løg fint. Skær laks i mindre stykker og fjern skindet. Opvarm en pande med olie eller smør. Tilsæt laks til panden. Lad det stege til det har fået farve på alle sider. Tag laksen af panden og sæt til side. Sæt panden tilbage på blusset. Tilsæt lidt mere olie eller smør. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere til det bliver blødt. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind i 2-3 minutter, så alkohol får lov til at fordampe. Tilsæt smuldret grøntsagsbouillonterning, madlavningsfløde og frossen spinat (behøves ikke at tø op inden). Lad det simre ved lav varme i 5-6 minutter. Dræn pasta (gem noget af pastavandet). Tilsæt pasta til panden og evt. noget af pastavandet (det hjælper med at gøre saucen mere cremet og gør også sådan, at den tykner en smule). Smag til sidst til med citronsaft, salt og peber. Server retten med den sprødstegte laks. Du kan servere den ved siden af eller vende den i retten til aller sidst. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars pande Køb her Fiskars gryde Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på pasta med spinat og sprødstegt laks Vi giver dig her opskriften på en af vores absolut yndlings pastaretter, nemlig pasta med spinat og sprødstegt laks. Hvis du ikke har prøvet sprødstegt laks før, så får du her vores varmeste anbefalinger til at gøre det. Det smager SÅ lækkert. Det er ingen hemmelighed, at pasta, spinat og laks er en smagfuld og helt fantastisk kombination, når det gælder pastaretter. Hvis man så samtidig tilsætter fløde til den ligning, så har du altså opskriften på noget nær en perfekt aftensmad. LÆS OGSÅ: Indbagt kylling med pikantost Den er god både til hverdag, men bestemt også som fredagsmad eller lørdagsmad. Faktisk laver vi den mest til hverdag, da man jo skal huske at få fisk et par gange om ugen. Vi synes dog at, især laks, smager så skønt i pastaretter, så derfor falder valget oftest på det. Pastaret med laks og spinat Det her er én af vores absolut yndlings retter med laks og spinat. Det hele bliver vendt i en cremet sauce, som lige er prikken over i’et. Så hvis du har svært ved at få fisk 2-3 gange om ugen, så synes vi virkelig, at du skal prøve denne. Så er det nemlig slet ikke så svært, når det smager så lækkert! Kan jeg bruge andet end laks? Ja, du kan sagtens bruge en anden form for fisk eller skaldyr. Vi kan anbefale at lave den med tigerrejer eller almindelige rejer. Det smager også skønt. Hvilken fløde bruger I? Vi bruger bare en ganske almindelig madlavningsfløde. Skal den være lidt mindre fed, så kan du bruge en fedtfattig udgave og skal det være lidt ekstra godt, så kan du bruge piskefløde. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.