Sunde vafler Sunde vafler Opskrift til 122436 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækre og sunde bananvafler. Sunde vafler er den perfekte start på dagen, men kan også sagtens spises som en sund snack. Frys dem ned og tag op efter behov, så har du også en nem snack. Ingrediensliste 1 stk. banan 2 stk. æg 180 g. havregryn 1 tsk. bagepulver 2,5 dl. mælk 2 spsk. kokosolie Fremgangsmåde Blend alle ingredienserne sammen til dejen. Du kan bruge alm. mælk eller plantemælk. Du kan også tilsætte lidt kanel eller vaniljepulver til dejen. Lad dejen stå og trække i 10-15 minutter. Tænd dit vaffeljern. Du kan bruge et almindeligt vaffeljern eller et belgisk vaffeljern. Smør med lidt kokosolie og hæld cirka 0,5 dl. dej på. Lad dem bage til de er gyldne. Fortsæt sådan med alt dejen. Lad dem køle af på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på sunde vafler Lækre, sunde vafler lavet med banan, som er perfekte som en sund dessert eller en sund snack. Man kan med fordel lave en stor portion og så fryse dem ned. Så plejer vi at tage dem op om aftenen og så når de at tø op til morgenen efter. Så er der nemlig lækker og sund morgenmad, når man har travlt. De er primært lavet på æg, havregryn og banan, hvilket giver den perfekte kombination af mæthed. Du får protein fra æg, sunde kulhydrater fra havregryn og en masse vitaminer og mineraler fra banan. Det er en super idé til morgenmad, hvis du gerne vil have noget nemt og lækkert. De kan spises som de er eller toppes med lidt syltetøj, frisk frugt eller vaniljeskyr. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på vafler Opskrift på vafler med banan I stedet for at søde vaflerne med sukker, så har vi valgt at søde dem med banan. Banan er nemlig en super måde at gøre bagværk sødt på uden brug af sukker. Det eneste det kræver er bananer, som er godt modne. Jo mere modne, jo sødere bananer. Så hvis du har nogle brune bananer fyldt med brune pletter, som trænger til at blive brugt, så er denne opskrift helt perfekt til formålet. Kan de fryses? Ja, de kan sagtens fryses. Vi plejer at lave en stor portion, som vi fryser ned. Så er det nemt at tage et par stykker op til morgenmad. De kan lunes på brødristeren eller i mikroovnen. Så har du hurtig og nem morgenmad på 5 minutter. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hejsa 😊 Skal der både bruges kokosolie i dejen og på vaffeljernet, eller det kun til vaffeljernet? 😊 Svar
Hej hej Kan jeg evt lave denne her vaffeldej om aftenen og så bare vente med at putte bagepulver i til om morgenen? Bliver vaflerne sprøde? Bh Maria Svar
Hej Maria, Ja, det kan du godt, men vent med bagepulver ja 🙂 Og nej, de bliver ikke sprøde som “almindelige” vafler. De bliver en anelse blødere. Kh Svar
Hej. Når jeg bruger 0,5 dl i mit belgiske Vaffeljern så får jeg nogle meget meget små nogle. Jeg skal i hvert fald helt op på 1 dl. Hvordan har du fået dine så store på 0,5? Svar
Hej Andreas, Hvilket jern har du? Vi har det fra Tefal, hvor man kan skifte pladerne. Måske der også kommer lige lidt mere end 0,5 dl. på. Sådan mellem 0,5 – 1 dl. Vi måler ikke helt nøjagtigt af. Men det passer i hvert fald med at hele jernet bliver fyldt ud. Kh Svar