Hønsekødssuppe med kødboller Hønsekødssuppe med kødboller Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på hjemmelavet, gammeldags hønsekødssuppe med kødboller kogt på en hel kylling. Server suppen med kødboller, melboller og grønt. Ingrediensliste Hønsekødssuppe 1 stk. hel kylling 1,5 liter vand 2 stk. porre 4 stk. gulerod 0,5 stk. knoldselleri 2 stk. løg 3 fed hvidløg 1 tsk. peberkorn 1 spsk. salt 4 stk. laurbærblade 0,5 bundt frisk persille Kødboller 500 g. hakket svinekød 1 stk. løg 1 stk. æg 2 spsk. hvedemel 0,5 dl. mælk salt/peber 1 stk. hønsebouillonterning Melboller 2 dl. vand 75 g. smør 150 g. hvedemel 2 tsk. salt 2 stk. æg Fremgangsmåde Skyl kyllingen og læg den i en gryde. Kom vand i indtil det dækker kyllingen. Bring vandet i kog og fjern eventuelt skum i takt med, at kyllingen koger. Dette gøres nemt med en ske. Skær toppene af porrene og skær i grove stykker. Skær halvdelen af gulerødderne i grove tern også. Del løg i kvarte. Pil hvidløg. Kom de grove grøntsager i vandet med kyllingen og tilsæt laurbærblade og frisk persille, peberkorn og salt. Sæt låg på gryden og lad det simre ved lav/middel varme i to timer. I mellemtiden laves kød- og melboller. Først laves kødbollerne. Hakket svinekød kommes i en skål. Kom herefter æg, hvedemel, salt, peber og mælk i. Riv løg på et rivejern og tilsæt det. Rør farsen godt med en elpisker eller k-spaden på en røremaskine. Bring en gryde med vand i kog og tilsæt en bouillonterning til vandet. Form små kødboller og læg dem i vandet. Lad dem koge i 3-5 minutter. I mellemtiden laves melbollerne. I en lille gryde opvarmes vand med smør og salt. Tilsæt hvedemel og pisk med en elpisker. Lad det afkøle en smule og tilsæt derefter æg. Pisk godt med elpiskeren til du har en ensartet og klistret masse. Kom massen i en sprøjtepose. Bring en gryde med vand og salt i kog. Klip hul i sprøjteposen og sprøjt små melboller ud og klip over med en saks. Lad dem koge i 3 minutter. Vandet skal ikke buldrekoge, men stadig være i kog. Læg dem på en tallerken og forsæt indtil du ikke har mere masse. Indtil suppen er kogt færdig gøres suppefyldet klar. Skræl og snit de resterende gulerødder og selleri til fine tern. Skær porrer i små skiver. Læg det til side i en skål. Når suppen har kogt tages kyllingen op og lægges til side. Si suppen for grøntsager, peberkorn osv. Hæld det finthakkede suppefyld i og lad suppen koge yderligere 5-10 minutter. Inden servering tilsættes kød og melboller og suppen smages til med salt og peber. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars kokkekniv Køb her Fiskars gryde Køb her Håndmikser Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på hønsekødssuppe med kødboller Sådan en hjemmelavet, gammeldags hønsekødssuppe med kødboller skal man på ingen måde undervurdere. Der er intet som at komme ind efter en hel dag ude om vinteren eller i efteråret og man kan dufte hønsekødssuppe. Det er virkelig en suppe, som vi forbinder med hygge, stearinlys og indendørs hygge. Og så er det faktisk slet ikke så svært at lave en hjemmelavet suppe af kylling. Så hvis du gerne vil prøve en mere luksuriøs version end den fra Mou, så skal du altså prøve at give dig i kast med en hjemmelavet af slagsen. LÆS OGSÅ: Høns i asparges Hjemmelavet hønsekødssuppe Sådan en portion hjemmelavet suppe koges på en hel kylling og masser af grøntsager. Og så skal det ellers bare have lov til at stå og simre, så man kan få trukket alt den gode smag ud af kyllingen. Vi serverer altid hønsekødssuppen med kødboller og melboller samt lidt grove stykker af gulerødder og selleri. Her kan du selv vælge om du vil købe nogle færdiglavede kødboller eller om du også vil lave en hjemmelavet portion af dem. Vi må dog indrømme, at vi her ofte vælger den nemme løsning og køber dem færdiglavede. Kan jeg fryse suppen ned? Jep, det kan du sagtens! Netop derfor laver vi også ofte en stor portion, nu når man alligevel er i gang. Så kan man fryse det ned i store fryseposer og så har man altid en nem omgang hønsekødssuppe til de travle hverdagsaftener. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.