Kyllingespyd med perlespelt

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på perlespelt med kyllingespyd. Det er en lækker og nem opskrift på aftensmad, som er sund, mætter godt og er let at lave. I stedet for perlespelt, så kan du også bruge perlebyg. Det smager også skønt.

Ingrediensliste

  • Kyllingespyd

  • 400 g. kyllingebryst
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. chilisauce
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 1 tsk. citronsaft
  • 60 g. soltørrede tomater
  • salt/peber
  • Perlespelt

  • 100 g. perlespelt
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 2 spsk. grøn pesto

Fremgangsmåde

  1. Kog perlespelt efter pakkens anvisning.
  2. Dræn og skyl i koldt vand, når perlespelt er kogt.
  3. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  4. Skær kyllingebryst i grove tern.
  5. Vend kyllingen med olie, karry, paprika, chilisauce, spidskommen, akaciehonning og citronsaft samt lidt salt/peber.
  6. Gør nogle grillspyd klar. Sæt skiftevis kylling og soltørrede tomater på spyddene.
  7. Placer spyddene på en bradepande beklædt med bagepapir. Bag spyddene i ovnen i ca. 18-20 minutter. De skal gerne have fået godt med farve. Du kan evt. vende dem halvvejs.
  8. Imens spyddene er i ovnen, så laves perlespeltssalaten.
  9. Hak peberfrugt i små tern og hak persille fint.
  10. Vend perlespelt med grøn pesto (du kan tilsætte mere efter behov), peberfrugt og frisk persille. Smag til med salt/peber.
  11. Når dine spyd er færdige tages de ud af ovnen. Server perlespelt med kyllingespyd.
Bedøm denne ret

Opskrift på kyllingespyd med perlespelt

En lækker opskrift på kyllingespyd med perlespelt. Har du prøvet at lave perlespelt før? Perlespelt er polerede speltkerner og det er en super sund kornsort. Det har sådan en lidt nøddeagtig smag og vi kan begge både lide det varmt og koldt.

En af vores favorit opskrifter med perlespelt er denne her. En lækker og smagfuld perlespeltsblanding sammen med kyllingefilet på spyd. Det er sund og nem aftensmad, som også kan spises til frokost. Vi har også ofte resterne af kyllingespyd og perlespelt med i madpakken.

LÆS OGSÅ: Grov tabouleh med perlespelt

Kyllingespyd med perlespelt

Vi elsker at vende perlespelten i både rød og grøn pesto. Alternativt kan du også vende det i lidt olie, hvis du ikke er så vild med smagen af pesto. Perlespelt er super sundt og så mætter det godt. Derfor elsker vi at bruge det i salater eller som erstatning for ris eller bulgur.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Jeg forstår ikke helt hvad jeg skal bruge panden til i denne opskrift?
    “Skær kyllingebryst i grove tern og opvarm en pande med olie”

    1. Hej Vickie,

      Der har lige sneget sig en lille fejl ind. Det er rettet nu. Der skal ikke bruges pande 🙂

      Kh

  2. Er chilisauce sød eller stærk chilisauce? Synes mængden lyder voldsom, hvis det er stærk.

    1. Hej,

      Den er stærk, men der kommer også honning i, som opvejer det. Er du ikke til stærke ting, så brug bare en sød 🙂

      Kh

Skriv en kommentar