Sunde gulerodsmuffins

Sunde gulerodsmuffins
Opskrift til stk. Opskrift til 6 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre, sunde gulerodsmuffins, som er lavet på kikærter. Kikærtekage smager så syndigt, selvom det måske ikke lyder så lækkert.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 200 g. kikærter på dåse
  • 3 stk. æg
  • 110 g. gulerod
  • 120 g. dadler
  • 2,5 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • Glasur

  • 70 g. cashewnødder
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 2 spsk. havremælk
  • 0,5 tsk. vaniljepulver

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Start med at fjerne sten fra dadler.
  2. Kikærter drænes og tørres godt.
  3. Tilsæt dadler, æg, kanel, stødt ingefær, salt og bagepulver. Blend det hele sammen med kikærterne med en stavblender.
  4. Skræl gulerødder og riv fint. Vend det rundt i dejen.
  5. Hæld dejen over i 6 store muffinsforme.
  6. Bag kagerne på midterste rille i ca. 30 min. (hold øje med dem, ikke alle ovne er ens).
  7. Lad dem afkøle.
  8. Læg cashewnødder i blød i koldt vand i minimum 30 minutter.
  9. Drænede cashewnødder, akaciehonning, havremælk (du kan bruge det mælk du har lyst til) og vaniljepulver tilsættes til en minihakker eller god foodprocessor. Blend det hele sammen, indtil du får en glat og lækker glasur. Smag den til. Måske du vil have lidt mere honning i.
  10. Smør glasuren på dine muffins. Sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på sunde gulerodsmuffins

Opskrift på de bedste sunde gulerodsmuffins. Endnu en kikærtekage. Vi er så begejstrede for kager med kikærter. Selvom det måske ikke lyder så lækkert, så giver det virkelig den lækreste konsistens. Det giver den helt rigtige kagekonsistens, som gør, at de smager så syndige. Så hvis du mangler en sund snack eller sundere alternativ, så anbefaler vi dig at prøve disse!

LÆS OGSÅ: Sunde snickersmuffins

Sunde gulerodsmuffins

Hvis du endnu ikke har prøvet at bage sunde kager med kikærter, så kan vi varmt anbefale det. Du kan også prøve vores sunde kanelkage eller snickersmuffins. De er perfekte som en sund snack eller dessert, når lækkersulten melder sig.

De kan også sagtens fryses. Så er det nemt at tage op efter behov. Så undgår man også at spise 6 på én dag. Hov, ja det er vidst sket et par gange eller to. Men det er så svært at lade være, når de er så gode.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Camilla

      Desværre ikke, men der er en masse apps, hvor man kan indtaste ingredienserne og få kalorieindholdet 🙂

      Knus

  1. lugtede fælt af kikærter fra dåse og samme smag blev hængende i munden i lang tid efter til trods for at der blev serveret kaffe dertil. Synes faktisk at kikærterne lugtede mærkeligt allerede da dåsen blev åbnet, men da jeg ikke har erfaring den type kender jeg ikke den rette duft af produktet. Kender kikærtemel som ikke lugter specielt meget.

    1. Hej Marianne

      Brugte du neutrale kikærter? Og huskede du at skylle dem grundigt?
      Man kan slet ikke smage kikærterne der i, da der er dadler og krydderier som kanel og ingefær i, som maskerer smagen.

      Knus

    1. Hej Katrine,

      Umiddelbart nej, da de giver en svampet konsistens og sødmen der til.
      Men du kan ofte få de pakker med dadler til 20-25 kr. i Aldi eller Rema1000, hvor der er 500 g. i 🙂

      Kh

    2. Kære Katrine

      Du kan evt købe dadelmasse hos indvandrer grønthandlere. Jeg har købt en plade på 900g til 15 kr. Det må da siges at være et billigt alternativ.

      Mange hilsner
      Susse

  2. Min blanding virkede meget fast – og ikke en man kunne hælde i formene. Lyder det forkert? De er i ovnen nu. Så vi må se 🙂

    1. Hej Katrine,

      Dejen er lidt tykkere end en almindelig kagedej – ellers kan det have betydning hvilke æg man bruger. Hvis du har brugt æg, som er str. S, så bliver din dej mere fast end hvis man bruger æg som er str. M eller L. 🙂

      Kh

  3. Hejsa!
    Kæmpe fan af opskrifterne på sunde alternativer – de er både gode og overskuelige! ?

    Kan glasuren fryses også? På muffinsne?

  4. Kan man undlade bagepulver, eller har du en idé til noget der kan erstatte, da min mor ikke kan tåle bagepulver.. og jeg vil vildt gerne prøve opskriften, vi snakkede om at piske hviderne for sig, men det er spørgsmålet om det er nok??
    Mvh. 🙂

    1. Hej Nanna,

      Åhh vi har desværre ikke så meget erfaring med at udelade bagepulver. Hvad med natron? Eller kan hun heller ikke tåle det? Måske det virker at piske hviderne for sig selv, men det er virkelig ikke noget, som vi har erfaring med, desværre..

      Kh

      1. Nu forsøgte jeg med natron istedet for bagepulver, jeg brugte 1 tsk til dobbelt portion og tilføjede lidt appelsin og citronsaft for at aktivere den, (det har jeg læst at man skal, citron eller et andet surt produkt som kærnemælk) appelsinen mest fordi jeg tænkte det ville klæ’ kagerne☺️ Nøj hvor er de blevet lækre svampede og luftige.
        Jeg fik ikke afprøvet at piske hviderne, længe leve dovenskaben?
        Glasuren kom efter min mening til at smage for sødt af honning, jeg tilføjede appelsinsaft og smøreost, det hjalp lidt, men den blev lidt for flydende fordi jeg havde nået at komme mælken i… til en anden gang, kan jeg anbefale:

        150g smøreost naturel (jeg havde tilfældigvis en Philadelphia i køleren),
        1 tsk vaniljepulver,
        3 tsk flormelis,
        Saften fra 1/2 eller 1 hel citron, havde en økologisk, så jeg rev også lidt citronskal i.

        Juster sødme og surhed med flormelis og citron, afhængig at hvor sødt eller surt man kan lide det?

      1. Hej Camilla,

        Desværre ikke, da de ikke giver samme glatte konsistens. Du kan bruge macadamianødder, men de er meget dyre :/

        Kh

  5. Friske dadler? Det forstår jeg ikke helt. Er det ikke tørrede dadler man plejer at bruge i opskrifterne? Der er vel ikke de gule ‘friske dadler’ vi snakker om her ? ?

    1. Hej,

      Nej ikke friske, friske dadler, men de dadler man kan få i papæske, som er bløde og ikke hårde som dem i pose 🙂

      Kh

  6. Min glasur ligner ikke noget i nærheden af dit billede? 😬 derunder er det måske Max glasur til 2-3 muffins og de har sådan en beige lignende farve og bliver ved med at være tyndt? Hvad gør jeg lige forkert. Følger bare opskriften? Hvor lang tid var din glasur i food processerne?

    1. Hej Pernille,

      Hvilken foodprocessor bruger du og er det blendet helt glat og fint uden klumper? Vi blender i en minihakker og oplever, at glasuren først bliver rigtig lækker, når den er blendet et stykke tid. Hvilke cashewnødder bruger du? De skal være naturel og ikke ristede.

      Kh

  7. Kan man smage dadlerne i kagen?
    Og kan man lave glasuren på en anden måde, som ikke indeholder cashewnødder?

    1. Hej Sofie,

      Nej, det synes vi ikke man kan 🙂
      Du kan lave en alm. glasur eller bare toppe med smeltet mørk chokolade.

      Kh

Skriv en kommentar