Tykmælkskage

Opskrift på tykmælkskage
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og svampet tykmælkskage med den bedste glasur. Den absolut lækreste kage med tykmælk og kanel.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 150 g. smør
  • 225 g. sukker
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 4 tsk. stødt kanel
  • 2,5 tsk. natron
  • 260 g. hvedemel
  • 4 dl. tykmælk
  • Glasur

  • 75 g. smør
  • 340 g. flormelis
  • 5 spsk. færdiglavet kaffe
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2,5 spsk. bagekakao

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Smelt smør og bland det herefter med sukker i en skål.
  3. Tilsæt tykmælk, vaniljesukker, kanel og natron. Pisk godt med en elpisker.
  4. Tilsæt hvedemel og pisk det hele godt sammen.
  5. Smør en form (20×30 cm) med lidt smør eller beklæd den med bagepapir. Hæld dejen over i formen. Bages i ca. 25-30 min. Begynd at holde øje med kagen efter 20 minutter. Du kan tjekke om den er færdig ved at stikke en kødnål, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke kommer ubagt dej med op, så er den færdig.
  6. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
  7. Nu skal glasur laves.
  8. I en lille gryde smeltes smør. Tag gryden af varmen.
  9. Tilsæt de resterende ingredienser. Tilsæt vand til du har en cremet og ensartet glasur.
  10. Fordel glasuren på kagen.
  11. Lad glasuren sætte sig og lad hele kagen køle helt af.
  12. Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over. Den bliver faktisk kun bedre af at få lov til at stå til dagen efter.
Bedøm denne ret

Opskrift på tykmælkskage

Den absolut bedste tykmælkskage er præcis hvad du får opskriften på lige her! En svampet, lækker og nem bradepandekage med kanel og den bedste glasur. Det her er én af vores go-to kager, når vi skal bage kage, som skal tages med på tur eller hvis der skal bages til mange. Det er nemlig en kage, som kun bliver bedre af at stå til dagen efter og så er den samtidig nem at tage med på farten. Vi har bagt kagen i en bradepandekage, men du kan også sagtens bage den som muffins eller i en springform.

Sådan en kage med tykmælk er også det man kalder for en kanelkage. For udover at være lavet med tykmælk, så er den også med kanel. Desuden er den lavet uden kærnemælk og uden æg, hvilket vi også ofte får efterspørgsler på i forbindelse med en kanelkage.

LÆS OGSÅ: Appelsinkage

Opskrift på tykmælkskage

Kage med tykmælk

Tykmælk og kærnemælk osv. har det til fælles, at begge produkter er syrnede mælkeprodukter. Derfor kan du også altid erstatte den ene med det andet i bagværksopskrifter. Så hvis du ikke har tykmælk, så kan du også lave kagen med kærnemælk eller et andet syrnet mælkeprodukt.

Når man bager med syrnede mælkeprodukter, så får du til gengæld en kage, som er utrolig svampet og på ingen måde tør. Og som sagt, så bliver den kun endnu bedre af at stå til dagen efter, hvor den lige får lov til at sætte sig helt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej,

      Vi har ikke forsøgt, men tror godt du kan. Det gode ved at bruge natron sammen med tykmælken er, at natron ‘aktiveres’ sammen med surmælksproduktet.

      Kh

    1. Hej Dianna,
      Ja sagtens. Vi ville dog lige tilsætte lidt vand i creme fraichen, så den får samme konsistens som tykmælk 🙂
      Kh

  1. Hey
    Hvad er tykmælk? Er det magen til kærnemælks konsistens? Kan man bruge yogurt naturel istedet?

Skriv en kommentar