5 sunde og mættende madpakkeboller Her er vores bud på 5 lækre, sunde og absolut mættende madpakkeboller. Boller, som er perfekte til den sunde madpakke. Der er både koldhævede boller og almindelige boller, nogle med kerner og andre med grøntsager. Vi vil mene, at vi dækker jer ret godt ind med opskrifter her. Det er så vigtigt at have en mættende madpakke med. Vi har ofte en bolle med, enten smurt med eller uden pålæg, lidt frugt og evt. en hjemmelavet sund energibar. Grove sandwichbrød Tynde sandwichbrød med masser af kerner. De mætter godt og er så lækre som del af en sund madpakke. Fyld dem med dit yndlings pålæg og lav en smagfuld og nem sandwich. Svampede og koldhævede grove boller De her svampede boller er koldhævede. Det vil sige, at det er en dej, som skal røres sammen aftenen før eller blot i god tid. Den skal nemlig hæve mindst 8 timer på køl. Det er til gengæld en mega let dej, da alle ingredienserne blot skal røres sammen og ikke æltes. Det vil sige ingen klistrede dejfingre! Selvom de er grove og sunde, så er de stadig dejlig svampede. Det er en god bide-bolle. Du ved, sådan en bolle, som man bare kan spise uden nogen form for pålæg på. Spinatboller – ægte hulk boller Hulk boller eller Skipper Skræk boller. Det er i hvert fald grønne boller, som får den flotte farve fra spinat. Men selvom de er fyldt med spinat, så er det ikke noget man kan smage. Spinaten er nemlig blendet i, så du slet ikke bemærker den, udover på farven. Du får stadig luftige og lækre boller. Grøntsagsboller Dem her har en lige så farlig farve som vores spinatboller. De er dog ikke med spinat, men i stedet for med broccoli. De er lavet uden hvedemel og er i stedet lavet på æg, havregryn og diverse grøntsager. Det er en fantastisk bolle, hvis du har problemer med at få spist nok grønt i løbet af dagen. Vi spiser den ofte med et stykke kyllingepålæg, syltede rødløg og grøn pesto i mellem. Grødboller Og lige en sidste koldhævet version, nemlig disse grødboller. Lavet på havrgrød, så er disse også lækre og sunde boller til madpakken. Udover havregryn, så har de også hørfrø og solsikkekerner i, hvilket gør, at de mætter godt. Sæt dejen over med det samme, så du kan bage lækre madpakkeboller. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.