Salatbowls med crispy chicken

Salatbowls med crispy chicken
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på lækre salatbwols med crispy chicken, pestodressing og masser af grøntsager. En mættende måltidssalat.

Ingrediensliste

  • Salatbund

  • 50 g. frisk spinat
  • 100 g. frosne ærter
  • 100 g. cherrytomater
  • 0,5 stk. agurk
  • 50 g. sukkerærter
  • 1 stk. avocado
  • 30 g. syltede rødløg
  • Crispy chicken

  • 280 g. kyllingebryst
  • 50 g. pankorasp
  • 1 stk. æg
  • salt
  • Dressing

  • 50 g. creme fraiche
  • 2 spsk. rød pesto
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Optø ærter. Kom dem i en si eller dørslag og skyl med vand.
  2. Skyl spinat. Skær agurk og avocado i tern. Halver cherrytomater og sukkerærter.
  3. Kom æg i en lille skål og pisk det med en gaffel.
  4. Bland rasp og salt i en anden skål.
  5. Skær kyllingebryst i mindre stykker.
  6. Vend de små fileter i æg og derefter rasp.
  7. Opvarm en pande med rigeligt olie. Steg kyllingefiletterne indtil de er gyldne. De skal cirka stege 4 minutter på hver side.
  8. Bland creme fraiche med rød pesto. Smag til med salt og peber.
  9. Anret nu dine salatbowls med spinat i bunden. Fordel de forskellige grøntsager i bunker ovenpå og top med crispy chicken.
  10. Server med dressing.
Bedøm denne ret

Opskrift på salatbowls med crispy chicken

Lækre, simple og nemme salatbowls med crispy chicken og syltede rødløg. Det hele bliver serveret på en hurtig pestodressing, som bliver lavet på creme fraiche og rød pesto, som bare bliver blandet sammen. Sådan en omgang crispy chicken er bare altid så godt! Men nogle gange kan det også godt blive ret fedtet, så derfor tænkte vi, at vi ville give os i kast med salatbowls med det. Det er ligesom som om, at alle grøntsagerne giver det perfekte modspil til den sprøde kylling.

Vi elsker salatbowls, da det er så nem en måde til at få mere grønt ind i hverdagen. Man kan jo bruge alle slags grøntsager. Her har vi brugt agurk, ærter, cherrytomater, sukkerærter og avocado. Som bund er der brugt spinat og så er der også toppet med syltede rødløg.

LÆS OGSÅ:  Klik her og find alle vores opskrifter på måltidssalater

Salatbowls med crispy chicken

Måltidssalat med crispy chicken

Sådan en salatbowl er også hvad vi kalder for en måltidssalat. En salat, som mætter godt og som derfor kan spises som enten frokost eller aftensmad. Hvis du vil have, at den skal mætte endnu mere, så kan du tilføje noget kogt pasta, bulgur eller quinoa til basen. Så mætter den endnu mere.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar