Asiatisk wok med inderfilet

Asiatisk wok med inderfilet
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker asiatisk wok med inderfilet og grøntsager. En hurtig wok med kyllingeinderfilet og en hjemmelavet woksauce.

Ingrediensliste

  • 200 g. risnudler
  • 300 g. kyllingeinderfilet
  • 3 spsk. sojasauce
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 0,5 bundt forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 stk. frisk chili
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. østerssauce
  • 0,5 spsk. brun farin
  • 0,5 dl. vand
  • 0,3 bundt frisk basilikum (eller thai-basilikum)
  • 2 spsk. kokosolie
  • peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Læg risnudler i blød i lunt vand.
  2. Imens skæres inderfilet i mindre stykker. Herefter kommes det i en skål med halvdelen af sojasaucen og lidt peber. Lad det trække indtil du har skåret grøntsager.
  3. Skyl dine grøntsager. Løg og peberfrugt skæres i grove stykker. Forårsløg skæres i 3-4 cm. stykker.
  4. Hvidløg og frisk chili kommes enten i en morter eller minihakker og hakkes til du har en paste.
  5. Opvarm en wok eller dyb pande. Kom lidt kokosolie på panden og lad det smelte. Herefter steges kylling af til det er gennemstegt. Læg det herefter til side.
  6. Tilsæt lidt ekstra kokosolie og steg herefter hvidløg og chili af kort inden resten af grøntsagerne kommes i. Steg det i et par minutter og kom herefter kylling tilbage i wokken.
  7. Dræn risnudler og kom dem i wokken sammen med sojasauce, fiskesauce, østerssauce, brun farin og vand. Vend det hele godt sammen og lad vandet fordampe.
  8. Lige inden servering vendes basilikum i retten.

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde

Asiatisk wok med inderfilet – nem og hurtig opskrift

I samarbejde med De Danske Familiegårde får du her opskriften på en hurtig og lækker asiatisk wok med inderfilet, masser af grønt og hjemmelavet woksauce, som kan laves på 20 minutter. En virkelig god og nem hverdagsret, som har været på madplanen hjemme hos os en del gange de sidste måneder. Wok med kylling kan laves i mange forskellige variationer og det her er en god grundopskrift på en smagfuld og lækker wokret med kylling. Vi har brugt kyllingeinderfilet fra De Danske Familiegårde, som passer vildt godt til wokretter, da inderfilet er hurtigt at tilberede.

Men du kan også sagtens bruge kyllingebryst, udbenet overlår eller andet fra De Danske Familiegårde. Kyllingen er 100% dansk langsomtvoksende kylling, hvilket kan smages og mærkes i teksturen. Derudover er kyllingeinderfilet en god proteinkilde og dermed et godt valg til sådan en simpel wok her for at få mere protein og mæthed i hverdagsretterne. Hvis du mangler flere ideer til nemme hverdagsretter med inderfilet, så kan du se alle vores opskrifter her.

LÆS OGSÅ: Hytteost-focaccia med kylling, pesto og ost

Asiatisk wok med inderfilet

Wok med kylling og nudler

Wok med kylling og nudler er en god hverdagsret, da den er hurtig at tilberede og kræver få ingredienser. Man kan bruge præcis de grøntsager, som man lige har, så undgår man også madspild. Men ellers er det her altså en god grundopskrift på wok med kylling, hvor man så selv kan variere udvalget af grøntsager og også vælge den type nudler, som man bedst kan lide. Vi kan godt lide risnudler, da de ikke klistrer sammen og får en god konsistens i wokretten. De lægges blot i blød i lunt vand inden og så tilsættes de direkte til wokretten, hvor de tilberedes.

Asiatisk wok med inderfilet

Spørgsmål til opskriften

Kan jeg bruge andet end kyllingeinderfilet?
Ja, du kan sagtens bruge kyllingebryst, udbenet overlår eller lignende. Du kan også bruge hakket kylling for en endnu hurtigere version. Det smager også skønt.

Kan jeg bruge andre grøntsager?
I denne opskrift har vi brugt peberfrugt, forårsløg, løg, chili og hvidløg. Chili kan justeres efter hvor stærk man vil have retten. Ellers er det også oplagt at bruge grønne bønner, andre farver af peberfrugt, squash, aubergine eller gulerødder til retten. Man kan også sagtens komme ærter, spinat, pak choi eller lignende i. Det er derfor en genial ret, hvis man skal have tømt lidt ud i grøntsagsskuffen.

Kan jeg bruge andet end risnudler?
Ja, du kan bruge præcis den type nudler, som du bedst kan lide. Vi kan godt lide risnudler, da de er hurtige og nemme at tilberede og får en god konsistens i wokretten.

Kan jeg fryse retten?
Nej, det anbefaler vi ikke.

Asiatisk wok med inderfilet

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar