Pizza med kylling, soltørrede tomater og feta Pizza med kylling, soltørrede tomater og feta Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 timer Samlet tid 15 timer og 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en anderledes og særdeles god pizza med kylling, soltørrede tomater og feta. En pizza der bare må prøves. Ingrediensliste Koldhævet pizzadej 215 g. vand 5 g. gær 8 g. salt 315 g. hvedemel Tomatsauce 3 stk. tomat 1 spsk. hvidvinseddike 2 fed hvidløg 0,25 dl. vand 0,5 tsk. salt 1 spsk. sukker 40 g. tomatpure 1 tsk. tørret basilikum Topping 150 g. kyllingebryst 2 pk. frisk mozzarella 0,25 bundt frisk persille 30 g. soltørrede tomater 30 g. fetaost Fremgangsmåde Koldhævet pizzadej Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer. Start med at røre gæren ud i vandet. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan ståpå køl i op til 2 dage. Tomatsauce Alle ingredienserne skæres i mindre stykker og det hele kommes i en gryde Det hele simrer indtil tomaterne er møre. Jo længere tomatsaucen får lov til at simre, jo mere smag udvikler den. Tomatsaucen blendes. Enten i en blender eller med en stavblender. Smag den til med salt/sukker, evt. lidt mere basilikum, hvis den har brug for det. Det er en smagssag. Anretning Næste dag tages din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Lad dem ligge påkøkkenbordet og hæve i 1,5 – 2 timer. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller såmeget din ovn kan trække. Sæt en bageplade eller pizzasten ind i ovnen, så den også bliver varmet op. Rul dine pizzadeje ud til pizzaer og placer dem på hver deres stykke bagepapir. Fordel herefter tomatsauce og mozzarella. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen hen på bagepladen. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min. alt efter hvor kraftig din ovn er. Imens steges kyllingebryst på en pande med lidt fedtstof og salt og peber. Når pizzaen er færdig toppes med strimler af det nystegte kylling, soltørrede tomater, knust feta og friskhakket persille. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine Køb her Pizzaovn Køb her Pizzahjul Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på pizza med kylling, soltørrede tomater og feta Her får du opskriften på en anderledes pizza med kylling, soltørrede tomater og feta. En pizza der virkelig har vundet vores hjerter. Kombinationen af saltet feta, sød tomatsauce og saftigt kylling gør det bare super godt sammen. Vi har lavet pizzaen ud fra vores koldhævede pizzadej. Den røres sammen på 5 minutter. Derefter skal den bare have tid i køleskabet. Det er altså en ret der skal forberedes dagen før, men det gør det super let at lave aftensmaden dagen efter. Du kan sagtens lave den hjemmelavede tomatsauce dagen før også. Hvis du ikke har tiden til at lave den koldhævede pizzadej, så kan du sagtens lave vores normale pizzadej. Ligeledes kan du sagtens købe færdiglavet tomatsauce istedet for at lave den hjemmelavede, som vi har gjort. LÆS OGSÅ: Pizza med parmaskinke, rucola og parmesan Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.