Karamelkage Karamelkage Opskrift til 1234567891011121314151617181920212223242526272829302345678910 personer Opskrift til 9 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse En svampet og lækker karamelkage bagt med dulce de leche. Server karamelkagen med friske bær og evt. en god kugle is. Ingrediensliste 200 g. sukker 75 g. brun farin 200 g. smør 1 tsk. bagepulver 1 knivspids salt 1 tsk. vaniljesukker 397 g. Dulce de leche 4 æg 175 g. hvedemel 150 g. bær Fremgangsmåde Pisk blødt smør med sukker, brun farin, vaniljesukker, bagepulver og salt med en elpisker. Tilsæt æg og halvdelen af karamellen og pisk igen. Vend til sidst hvedemel i. Kom dejen i en form på 18×18 cm beklædt med bagepapir. Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30-35 minutter. Køles af og skæres ud i 9 stykker, hvorefter den pyntes med den resterende halvdel af karamellen. Kom det i en sprøjtepose og lav dutter ovenpå kagen. Server med bær og evt. en kugle is ved siden. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på karamelkage En lækker og svampet karamelkage, som bliver toppet med en klat karamel eller dulce de leche på toppen samt serveret med friske bær og evt. en kugle is. Er du til karamel, så vil den her kage være lige noget for dig! Selve kagen bliver svampet og får en mild smag af karamel. Vi har brugt Dulce de leche fra dåse. Man kan nemlig i mange butikker købe den færdige karamel på dåse. Men ellers kan du også selv lave den ud af en dåse kondenseret mælk. Det finder du en opskrift på lige her. Hvis du er til saltkaramel, så kan du også vende en god havsalt i karamellen, som du topper med. Kagen er til den søde side, så vi kan godt lide at servere den med noget frisk til i form af bær og en god vaniljeis. Det er en god og nem dessertkage, som ikke kræver mange ingredienser eller de store færdigheder i køkkenet. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kager her Kage med dulce de leche Det er virkelig en nem kage, som bages med dulce de leche. Dulce de leche er karamel, som er lavet på kondenseret mælk. Det giver en dejlig og mild smag af karamel, som heller ikke bliver for tung. Det bliver nærmest ikke nemmere at lave en hjemmelavet karamelkage. Kagen kan desuden sagtens bages dagen før eller fryses ned. Har man rester, så kan man evt. fryse den ned i stykker. Så er det nemt lige at tage et par stykker kage op, når sukkerlysten melder sig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.
Hej, Vi vil anbefale Ø22. Ellers så sæt antallet af personer lidt ned, så burde den passe til Ø20 🙂 Kh Svar