Hjemmelavet karamel

Hjemmelavet karamel

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer

Beskrivelse

Nem opskrift på den lækreste karamel på kun en ingrediens – nemlig kondenseret mælk. Faktisk vil vi næsten beskrive denne opskrift som magisk, da man blot koger dåsen og vupti så har man den lækreste og mest cremede karamel.

Ingrediensliste

  • 1 ds. kondenseret mælk

Fremgangsmåde

  1. Tag en gryde og læg dåsen i gryden.
  2. Hæld vand på til det dækker dåsen.
  3. Bring vandet i kog og sæt låg på. Sikre dig at dåsen altid er helt dækket med vand.
  4. Skru ned for temperaturen og lad det blot simre i 3 timer.
  5. Lad herefter dåsen afkøle på køkkenbordet og åben den efter en times tid. Hæld karamellen over i en skål eller andet og opbevar den i køleskabet. Den kan holde sig i 1-2 uger, hvis man ikke når at få det spist inden da.

Bedøm denne ret

Den lækreste opskrift på hjemmelavet karamelsauce, der er så nem at lave. Med denne opskrift på nem karamel kan du have lækkert dyppelse klar til hyggen. Denne karamel er uden fløde og istedet lavet på kondenseret mælk som blot bliver kogt i 3 timer.

Er det farligt at koge en dåse?

Det kan diskuteres lidt, om det er sundt at koge en dåse, når karamellen skal laves. Nogle mener at det udsender skadelige stoffer, når dåsen koges. Vi har dog gjort det mange gange – og vi er aldrig blevet syge af det.

Men vil du være på den sikre side, så kan du med fordel hælde den kondenserede mælk over i en lille gryde. Varm så mælken op under konstant omrøring. Lad gryden stå på middel varme og rør ofte i den. Forsæt indtil du har den ønskede konsistens og farve.

Hvad kan karamellen bruges til?

Du kan bruge den her karamel til så meget forskelligt. Når vi laver den, så laver vi 2-3 dåser ad gangen. Så fryser vi lidt ned og ellers har vi det i en bøtte i køleskabet. Når vi har det, så tager vi tit et koldt Pink Lady æble og skærer i både og dypper deri. Derudover kan du bruge det i kager, i chokolader, tærter, på havregrød, på skyr eller bare som tilbehør til is. Vi lavede for nyligt denne lækre Sundae ala Mummum, hvor vi brugte karamellen. Vores gæster sagde at den smagte præcis som på McDonald – det siger altså noget. Den må prøves.

Vi forestiller os også at den er super god i en cheesecake eller midte i vores sundere knickerskugler istedet for peanutbutter.

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej hvordan fungere det når i fryser det ned? Kan i varme det op igen så det bliver en lun karamelsovs igen eller? 🙂

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag