Asiatisk nudelsalat med andebryst Asiatisk nudelsalat med andebryst Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på asiatisk nudelsalat med stegt andebryst. Du kan også lave den med kyllingebryst i stedet for. Nem og hurtig aftensmad. Ingrediensliste Salat 65 g. nudler 2 spsk. olivenolie 90 g. rød spidskål 75 g. gulerod 0,25 bundt frisk persille 25 g. saltede peanuts Dressing 1 spsk. peanutbutter 1 spsk. limesaft 2 tsk. akaciehonning 2 tsk. sojasauce 1 tsk. vand Andet 2 stk. andebryst salt/peber 3 spsk. raps- eller solsikkeolie Fremgangsmåde Andebryst Salt andebryst godt på skindet. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Steg andebryst af på begge sider på en pande med olie. Det skal have godt med farve på skindet. Tag and af panden og placer i et lille fad. Steg brystet videre i ovnen i ca. 18-20 minutter. Hvis du har et kødtermometer, så skal andebrystet være 72 grader indvendigt. Tag fadet ud af ovnen og lad det stå og trække 5-10 minutter. Salat Start med at røre dressing sammen, så den kan få lov til at trække. Kog nudlerne efter pakkens anvisning. Når de er færdige, så dræner du dem for vand. Vend dem herefter i 2 spsk. olivenolie, så de ikke klistrer så meget. Riv gulerødder, hak spidskål fint, hak persille fint. Vend alle tingene sammen i en skål. Vend herefter nudler og peanuts i. Anret og server med andebryst. Pynt evt. med lidt peanuts på toppen, lidt frisk chili og persille. Bedøm denne ret Opskrift på Asiatisk nudelsalat med andebryst En simpel, nem og lækker opskrift på asiatisk nudelsalat med stegt andebryst. Det er anderledes og god aftensmad, som mætter godt og som er super sundt. I stedet for andebryst, så kan du også sagtens bruge kyllingebryst eller servere med en god bøf. I salaten har vi nudler, gulerødder, rødt spidskål og frisk persille. Det hele er vendt i en god asiatisk dressing og er toppet med saltede peanuts. En super lækker kombination! LÆS OGSÅ: Asiatisk gris med ris Nudelsalat med and Hvis du gerne vil have en anderledes salat, så skal du helt sikkert prøve denne nudelsalat. Når man tilsætter kogte nudler, pasta eller en anden form for kulhydrater til salater, så mætter de meget mere. Vi kan umuligt være de eneste, som har svært ved at blive mæt af en salat, så derfor er denne kombination helt genial. Følg også med på de sociale medier Følg endelig med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor du vil opleve mest aktivitet.Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!