Asiatisk suppe med sprød kylling Asiatisk suppe med sprød kylling Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en asiatisk suppe med sprød kyllling, nudler, grøntsager og kokosmælk. En smagfuld suppe med udbenet kylling til aftensmad. Ingrediensliste 2 cm. ingefær 50 g. rød karrypasta 2 stk. gulerod 2 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 1 stk. rød peberfrugt 0,5 bundt forårsløg 125 g. nudler 400 ml. kokosmælk 350 g. udbenet kyllingelår (fra De Danske Familiegårde) salt/peber 40 g. peanuts 0,25 bundt frisk koriander Fremgangsmåde Hak ingefær fint. Skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver. Opvarm en gryde med lidt fedtstof. Steg rød karrypasta af kort. Tilsæt ingefær og gulerødder og lad det stege kort. Tilsæt vand og smuldret bouillonterning og lad det koge i 10 minutter. Steg i mellemtiden kylling sprødt. Opvarm en pande med rigeligt fedtstof og steg kyllingelårene med skindsiden nedad ved mellemhøj varme. Lad det stege indtil skindet er sprødt og vend dem så. Drys med rigeligt salt og peber. Lad kyllingelårene trække på panden, imens suppen færdiggøres. Skær peberfrugt i grove stykker. Skær forårsløg i skiver. Tilsæt nu nudler, peberfrugt, halvdelen af forårsløg og kokosmælk. Lad det koge i 5 minutter med låg på gryden. Anret nu suppen. Kom suppe og nudler i en dyb tallerken og skær kylling i strimler. Anret suppen med kylling, peanuts, forårsløg og koriander på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde Opskrift på asiatisk suppe med sprød kylling En smagfuld asiatisk suppe med sprød kylling, grøntsager, nudler og kokosmælk. Til denne suppe er der brugt udbenet kyllingelår fra De Danske Familiegårde. En udskæring, som har så meget smag og saft i sig. Derfor egner den sig helt perfekt til en nudelsuppe med kylling som her. Efteråret er for alvor over os og vi får akut trang til gryderetter og supper, når vejret bliver gråt og køligt. Den her asiatiske suppe med kylling er hurtigt blevet en favorit. Især når man har børn, som elsker en god kyllingesuppe, så er det altså et hverdagshit. De hele kyllingelår uden ben er som sagt en smagfuld udskæring. Du får masser af smag og saft i kødet og det er altså en udskæring som kan bruges alle de steder, hvor du normalvis bruger kyllingebryst. Men i en suppe som her, så er det altså endnu bedre med udbenet kyllingelår, da du også har det sprøde og smagfulde skind. Og som vi jo har nævnt en del gange i løbet af året, så er kylling fra De Danske Familiegårde jo bare det bedste. Det er gårdkyllinger, som er opvokset i Danmark under gode forhold og med fri adgang til foder og vand. Går du ind for god dyrevelfærd, så skal du vælge De Danske Familiegårde, da det også kan smages i produkterne. LÆS OGSÅ: Efterårsgryde med kyllingelår Suppe med kylling og nudler Det her er sådan en dejlig suppe med kylling og nudler. Hvis du gerne vil prøve en anderledes suppe med kylling, så kan vi i hvert fald anbefale den her med et asiatisk twist. Den er lavet med rød karrypasta, gulerødder, forårsløg og peberfrugt. Og så er der fylde af nudler og sprød kylling, som lige er prikken over i’et. En mættende og smagfuld suppe, som passer perfekt ind i en travl hverdag, hvor man ikke vil gå på kompromis med god mad. Du kan også sagtens bruge andre grøntsager til suppen. Det kunne være pak choi, svampe, bønner eller hvad du ellers lige har. Man kan nemt bytte nogle af de ud eller tilføje endnu flere grøntsager, hvis du vil have den mere fyldig. Kyllingesuppe med nudler Kyllingesuppe med nudler har altid været en favorit, når det kom til supper, hos os. Og så er det genialt at bruge rød karrypasta som smagsgiver, da det er nemt og giver en god og kraftig smag til suppen. Man kan i mange supermarkeder også få grøn karrypasta eller panang karrypasta. Det kan du også sagtens bruge i din kyllingesuppe i stedet for. Ift. nudler, så bruger vi bare lige hvad vi kan finde. Butikkerne plejer at have et fint udvalg, så tag bare dem, som du bedst kan lide. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.