Bagte søde kartofler med pulled chicken Bagte søde kartofler med pulled chicken Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Lækre bagte søde kartofler med fyld af pulles chicken og fetacreme. En anderledes og virkelig smagfuld ret, der med garanti vil falde i god jord ved aftensbordet. Ingrediensliste Søde kartofler 1500 g. sød kartoffel 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie Pulled chicken 600 g. kyllingebryst 1 stk. hønsebouillonterning vand Persillepesto 1 dl. raps- eller solsikkeolie 1 fed hvidløg 1 bundt frisk persille 20 g. parmesan 20 g. pinjekerner salt Feta creme 280 g. fetaost 0,25 bundt frisk persille 0,5 fed hvidløg 2 spsk. creme fraiche Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Rens de søde kartofler og lav prikker deri med en gaffel. Pensel dem med olie og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en lille time eller indtil de er møre. I en gryde bringes vand i kog. Rens kyllingebryst og læg dem i vandet når det koger. Tilsæt bouillonterningen og lad det koge i 20-25 minutter, alt efter hvor tykke brystene er. Bland alt til persillepestoen i en blender og blend det godt. Nu skal feta cremen laves. Blend hvidløg, persille og feta med en stavblender. Rør herefter creme fraiche i. Når kyllingebryst er kogt færdig tages de op og trævles med en gaffel. Vend kyllingen i den hjemmelavede pesto og lad det stå og trække indtil kartoflerne er færdige. Når kartoflerne er færdige, så afkøles de lidt så de ikke er brandvarme. Skær dem op på midten. Fyld dem med pulled chicken og fetacreme. Pynt evt. med persille. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på bagte søde kartofler med pulled chicken Her får du opskriften på en virkelig lækker ret med bagte søde kartofler, pulled chicken og fetacreme. De søde fra kartoflerne harmonerer vildt godt til det salte fetacreme. Det er en anderledes ret som du måske ikke har set før – den må bare prøves! De søde kartofler bages i ovnen i en lille time alt imens du laver en hjemmelavet persille pesto og en lækker fetacreme. Når de søde kartofler er bagt afkøles de en smule og fyldes med den saftige kylling og toppes med fetacremen. Det er en virkelig simpel ret, og en god ret hvis man vil prøve noget anderledes. LÆS OGSÅ: Bagte søde kartofler med urtedressing Hvilken feta skal jeg bruge? Til fetacremen anbefaler vi, at du køber en cremet feta og ikke salatost i tern. Det er nemmere at blende cremen og du får en meget mere cremet konsistens. Vi bruger personligt altid PUCK feta eller den cremede fra Taverna. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Det ser virkelug lækkert ud! Kan man lave kyllingen og pestoen i forvejen og lade det trække til dagen efter? Og kan man så opvarme det igen eller kommer det ikke til at fungere med pestoen i? Svar
Hej Ina Vi spiste dem faktisk uden tilbehør, da der både er sød kartoffel, kylling og ”dip”. Men du kan sagtens servere brød, salat eller andet dertil hvis du foretrækker det 😉 Knus Svar
Endnu en lækker ret ???. Undrer mig over at man skal bruge 2 dl olie til persille pestoen. Jeg brugte 1 dl og synes den var perfekt. Bliver den ikke meget tynd med 2 dl? Tak for nogle lækre og nemme retter. Jeg får ros fra fruen hver gang jeg laver jeres retter??? Svar
Hej. Vi har stort set fulgt madplanen hele året og synes det er nogle rigtige gode retter, jeg har dog et punkt som jeg synes I skal kigge på. Selvom man ændrer til 2 personer i opskriften hopper målene nogle gange tilbage til 4 personer som den står på som standard. Jeg ved ikke om det kun er på mobil, som jeg normalt bruger. Men kan forestille mig at det kan forvirre nogen. Ellers rigtig godt arbejde ? Mvh Nikolaj Svar
Hej Nikolaj Tak for at gøre os opmærksomme på det! Vi får det lige tjekket 🙂 Men dejligt, at I har fulgt madplanerne. Det er vi bare så glade for! Kh Svar