Kærnemælkshorn Kærnemælkshorn Opskrift til 10203040 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 2 timer og 15 minutter Samlet tid 2 timer og 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på gammeldags kærnemælkshorn med remonce og marcipan. Der er intet der slår et nybagt kærnemælkshorn. De er svampede og lækre, og det minder os om vores bedsteforældre, da vi altid fik kærnemælkshorn ved dem. Nemt bagværk, som ikke kræver store færdigheder i køkkenet. Ingrediensliste 25 g. gær 1 dl. kærnemælk 50 g. smør 3 spsk. sukker 1 stk. æg 0,5 tsk. salt 300 g. hvedemel Remonce 100 g. smør 120 g. sukker 100 g. marcipan Andet 50 g. mandelflager 30 g. perlesukker Til pensling 1 stk. æg Fremgangsmåde Smelt smør og nedkøl det ved at tilsætte kærnemælk. Lad det køle af til det er lillefingervarmt. Opløs gæren i kærnemælksblandingen. Tilsæt sukker, salt og æg og rør rundt. Lidt af gangen tilsættes mel og dejen æltes tilden er smidig. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time. Imens dejen hæver røres remonce sammen. Rør blødt smør og sukker sammen i en skål. Rul dejen ud i en cirkel på størrelse med en pizza. Skær den ud som en pizza, så du får ca. 8-10 trekanter. Placer ca. 1 spsk. remonce i den brede ende. Skær marcipan i mindre stykker og placer et stykke marcipan i remoncen. Rul hornene stramt sammen omkring marcipan og remonce. Læg hornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 1 time. Pensl dem med sammenpisket æg. Drys med perlesukker og mandelflager. Bages i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i ca. 10-12 minutter. Hold øje med dem efter 8 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kærnemælkshorn Kærnemælkshorn med marcipan og remonce er super lækre til eftermiddagskaffen eller til brunch i weekenden. De er super nemme at lave og så smager de helt forrygende! Selve dejen er blød og saftig og på ingen måde tør. Sammen med det lækre fyld får du altså det bedste kærnemælkshorn. LÆS OGSÅ: Bamseboller Kærnemælkshorn med marcipan De er perfekte til kaffen eller på brunchbordet, når der skal serveres noget sødt. De er nemme at lave og selve dejen dertil er super lækker at arbejde med. Det er lige prikken over i’et, når der også er marcipan i kærnemælkshornene. Det giver den helt perfekte kontrast mellem dejen og sødmen. De her horn er noget af vores yndlings bagværk, hvis vi skal servere lidt sødt til morgenbordet. Det gode er, at de også sagtens kan fryses ned og så kan de blot tages op og lunes inden servering. Så er det super nemt at servere lune horn i weekenden eller hvis man bliver lidt lækkersulten om eftermiddagen. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej Jannie De er selvfølgelig ikke lige så gode dagen efter, men hvis de pakkes godt ned og lige lunes hurtigt inden servering, så er de super gode 🙂 Ellers kan de også fryses ned og tages op, når de skal bruges. Så lunes de blot hurtigt i ovnen. Knus Svar
Jeg kan ikke se i opskriften, der står noget om remonce (altså ud over i navnet). Er det en fejl? De ser ellers gode ud! Vh. Katja Svar
Hej….så skønne opskrifter? Har du skrevet en kogebog som man fysisk kan læse i…..er bedst til gammeldags metode? Mvh Jytte Svar
Hej Jytte, Dejligt at høre! Vi har ikke en fysisk kogebog endnu, men den udkommer næste år. Vi er i gang med den 😉 Kh Svar
Hvordan får man remoncen til at blive inde i hornene. Kan man komme lidt mel eller kartoffelmel i remoncen for at holde på den Vh Ilse Svar
Hej. Dejlig opskrift ? Men den samlede tid på 1 time og 35 minutter passer ikke når der er to gange 1 times hævning ?? Men vildt gode horn, tak fir opskrift ? Svar