Braiseret oksespidsbryst

Braiseret oksespidsbryst
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på langtidsstegt og braiseret oksespidsbryst i ovn. Lav en omgang mør spidsbryst i ovnen og server med kartoffelmos.

Ingrediensliste

  • 1,2 kg. oksespidsbryst
  • 4 fed hvidløg
  • 2 stk. gulerod
  • 2 stk. løg
  • 4 stængler bladselleri
  • 0,25 bundt frisk timian
  • 5 stk. laurbærblade
  • 5 dl. rødvin
  • 2 dl. vand
  • 2 stk. oksebouillonterning
  • Kartoffelmos

  • 1500 g. kartoffel
  • 30 g. smør
  • 2 dl. mælk
  • salt

Fremgangsmåde

Braiseret oksespidsbryst

  1. Opvarm ovnen til 175 grader alm. ovn.
  2. Skær grøntsagerne ud i grove stykker.
  3. Puds oksespidsbrystet lidt af, så de store fedtkanter skæres væk. Krydr med salt og peber over det hele.
  4. Opvarm en pande eller en gryde med fedtstof. Svits grøntsagerne kort og kom dem i et ildfast fad.
  5. Tilsæt nyt fedtstof på panden og brun spidsbrystet på alle sider. Læg det derefter i fadet.
  6. Kog vand i en gryde.
  7. Opløs oksebouillonen i vandet og hæld det i fadet. Tilsæt laurbærblade, salt, peber, frisk timian og rødvin.
  8. Kom staniol over fadet og sæt det i ovnen i 4 timer. Sørg for at kødet er dækket til med væske.
  9. Begynd at gøre kartoflerne klar til kartoffelmosen og sæt dem over at koge, så det passer med hvornår kødet er færdigt.
  10. Når det er færdigt sies væsken fra. Dette kan du med fordel jævne i en lille gryde. Smelt lidt smør og tilsæt et par skefulde hvedemel og pisk det til en smørbolle med et piskeris. Tilsæt væsken lidt efter lidt imens du rører, indtil det har den rette konsistens. Smag til med salt/peber.

Kartoffelmos

  1. Skræl kartofler.
  2. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Bring dem i kog og kog dem indtil de er møre. Bemærk at der ikke skal salt i vandet.
  3. Når de er kogt drænes de for vand og kommes over i en skål.
  4. Her piskes de med smør, salt og mælk til en luftig mos med en elpisker.
  5. Smag til med salt.
  6. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på braiseret oksespidsbryst

Sådan en omgang braiseret oksespidsbryst smager så skønt! Og så er det faktisk heller ikke svært at lave. Det er nemlig en ret, som i stor grad passer sig selv. Til gengæld får du mørt og lækkert kød, som passer perfekt til en weekendaften, hvor man ofte har lidt længere tid til madlavningen. Vi serverer det gerne med en god omgang cremet kartoffelmos til. Det er sådan en rigtig god simreret i ovnen, som får masser af smag og som får hele huset til at dufte skønt.

Vi får nogle gange forespørgsler på opskrifter med bestemte udskæringer. Spidsbryst er et forholdsvis billigt stykke kød, som med lidt tid og kærlighed kan gøres til det møreste og lækreste kød. Prøv også vores opskrift på oksespidsbryst med selleripure og rodfrugter.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter med oksekød

Braiseret oksespidsbryst Braiseret oksespidsbryst

Langtidsstegt oksespidsbryst i ovn

Når man langtidssteger sådan et stykke spidsbryst, så bliver det simpelthen så mørt og lækkert. Det er hele umagen og tiden værd, hvis du spørger os. Først steges kødet af ved høj varme og så placeres det i et fad, hvor det braiseres i fond, så det også får masser af smag. Når det er færdigt i ovnen, så kan kødet pilles af, så det nærmest trevler af. Så ved man altså bare, at det er godt mørt!

Så hvis du mangler inspiration til et lækkert stykke oksekød og en måske overset udskæring, som ikke er alt for dyr, så kan vi varmt anbefale sådan en omgang her.

Braiseret oksespidsbryst

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar