Lækre hverdagsopskrifter

Broccolisuppe

Broccolisuppe
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på den bedste broccolisuppe lavet med broccoli og kartofler. Server den smagfulde og cremet suppe med sprød bacon på toppen.

Ingrediensliste

  • Suppe

  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 2 stk. kartoffel
  • 1 stk. broccoli
  • 7 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • salt/peber
  • 2 dl. piskefløde
  • Topping

  • 200 g. bacon i tern
  • 50 g. pinjekerner
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg groft.
  2. Skræl kartofler og skær i små tern.
  3. Skær buketter af broccoli. Brug gerne stilken i suppen også.
  4. Opvarm en gryde med lidt fedtstof. Steg løg og hvidløg af.
  5. Tilsæt kartofler, vand, bouillon, salt og peber.
  6. Lad det koge i 5-10 minutter.
  7. Tilsæt nu broccolibuketter og lad det koge under låg de sidste 10 minutter.
  8. Blend det hele sammen med piskefløde i en blender til en cremet suppe. Du kan også bruge en stavblender, da det er nemmere at styre. Vær opmærksom på når du blender en varm suppe i en blender, der dannes et andet tryk grundet den meget varme suppe, så det kan sprøjte. Lad evt. suppen køle lidt ned og blend den, hvorefter du kan varme den en smule op i gryden igen.
  9. Opvarm en pande.
  10. Rist pinjekerner kort på den tørre pande. Tag dem fra i en lille skål.
  11. Steg bacontern på panden og læg det på et stykke køkkenrulle, så det kan suge fedt.
  12. Top suppen med bacon, ristede pinjekerner og frisk persille.

Bedøm denne ret

Opskrift på broccolisuppe

Broccolisuppe er den smukkeste grønne suppe, som vi serverer med sprød bacon på toppen. En nem og smagfuld suppe, som hurtigt kan bikses sammen. Den er lavet på en base af broccoli og kartofler og så har vi tilsat en sjat fløde. Det giver bare en cremet suppe, som er perfekt til en kølig hverdagsaften.

Broccolisuppe er nok ikke en af de første supper, som du tænker på, hvis den skal stå på suppe til aften. Vi mener nemlig også, at det er lidt en overset suppe. Ikke desto mindre, så er det altså en nem måde at få tilføjet lidt ekstra grønt og broccoli til kosten, hvis du har svært ved at få grønt ind.

LÆS OGSÅ: Kartoffel-squash suppe

Broccolisuppe

Suppe med broccoli og bacon

På toppen af vores broccolisuppe tilføjer vi lidt sprød bacon. Bacon smager jo bare godt til stort set alt og denne suppe er ingen undtagelse. Den sprøde og salte bacon går nemlig helt perfekt til den milde og cremet suppe med broccoli.

I stedet for bacon, så kan du også sagtens bruge serranoskinke og stege det sprødt enten på pande eller i ovn. Det er en mere fedtfattig udgave og du får stadig samme sprøde element som med bacon. Skal det være en vegetarisk version, så kan du også toppe med ristede kikærter. Det finder du en god opskrift på lige her.

Kan suppen fryses?
Jep, du kan sagtens fryse suppen ned. Så er der nem aftensmad til en dag, hvor du måske ikke har den store tid til at stå i køkkenet.

Kan jeg lave suppen dagen før?
Det kan du også snildt. Så skal den blot lunes dagen efter inden servering.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag