Butterdej med spinat

Opskrift på butterdej med spinat og feta

Butterdej med spinat

Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker snack lavet af butterdej med spinat. Det er en nem butterdejsnack, som er hurtig at lave og som kræver få ingredienser.

Ingrediensliste

  • 1 pk. butterdej fra køl
  • 200 g. fetaost
  • 1/2 bundt persille
  • 60 g. spinat
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Bland frisk spinat, hvidløg, persille og rapsolie i en skål. Blend det hele til en ensartet masse med en stavblender. Du kan også bruge en foodprocessor eller minihakker.
  2. Tilsæt feta og blend igen kort.
  3. Rul butterdej ud. Del den i 12-15 små kvadrater (5 x 5 cm) med en pizzaskærer.
  4. Læg 1-2 tsk. fyld i midten af et kvadrat og fold enderne ind over, som var det en pakke. Sørg for at presse dem godt sammen, ellers går de op ved bagning.
  5. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft.
  6. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på butterdej med spinat og feta

En nem og lækker opskrift på butterdej med spinat og feta. En hurtig butterdejssnack, som er perfekt som en lille appetizer, til tapas eller som en del af en større buffet. Den består primært af butterdej, spinat og feta, som er den perfekte kombination.

Vi har brugt en rulle fersk butterdej, som du ofte kan finde på køl i supermarkedet. Du kan dog også sagtens bruge butterdej fra frost, hvis det er nemmere at få fat i. Vi elsker blot de ferske, da de er klar til brug med det samme og nemme at rulle ud.

LÆS OGSÅ: Blinis med hønsesalat

Opskrift på butterdej med spinat og feta

Butterdejsnack med spinat

Det her er en lækker, lille og nem butterdejsnack med spinat. Den er virkelig så nem at lave og passer perfekt til en tapasaften eller som en lille appetizer. Du kan lave fyldet klar på forhånd, så du blot skal samle dem inden, så er de endnu hurtigere at lave.

Man kan lave så mange lækre ting med butterdej. Udover at kunne lave butterdej med spinat, så kan du også bruge butterdej til at lave en lækker butterdejsstang. Du kan prøve vores butterdejsstang med kylling og bacon, som er nem og super lækker.

Server dine butterdejssnacks til tapas

Som sagt, så kunne de være så fine at servere til tapas. Hvis du mangler mere inspiration til tapasbordet, så kan du købe vores tapas E-bog lige her. Den indeholder en masse nemme og lækre opskrifter som denne.

Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag