Calzone med skinke og champignon

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

1 time og 45 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på hjemmelavet italiensk calzone. Den her opskrift er med skinke og champignon, men de kan fyldes med lige præcis det fyld, som man har lyst til. Det er lækker, smagfuld og nem aftensmad.

Ingrediensliste

  • Koldhævet pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Fyld

  • 200 g. skinkestrimler
  • 2 pk. frisk mozzarella
  • 300 g. pizzasauce
  • 50 g. champignon

Fremgangsmåde

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid.
  5. Næste dag. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer indenden skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.
  6. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  7. Rul dine 2 deje ud til cirkler og placer dem på hver deres stykke bagepapir. Fordel herefter pizzasauce, skinke, champignon og ost på halvdelen af bunden. Træk den anden halvdel af bunden over, så den danner en halvmåne. Luk enderne sammen med fingrene.
  8. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk din calzone hen på bagepladen. Bag kun én af gangen, medmindre du kan have begge to på én bageplade.
  9. Bag herefter din calzone i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er.
  10. Tag den ud af ovnen og lad den afkøle på en rist i 2-3 minutter inden den serveres.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:

Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine

Køb her

Pizzaovn

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på calzone med skinke og champignon

Lav din egen lækre, italienske Calzone med skinke og champignon med den her opskrift. Har du prøvet en calzone før? Det er den der lækre, italienske indbagte pizza, hvor fyldet er inden i. Det er faktisk super nemt at lave selv og så er det bare en god aftensmad både til hverdag, men også i weekenden.

Vi har en kæmpe kærlighed for italiensk mad og calzone er virkelig en af vores yndlings italienske retter. Man kan fylde dem med sit yndlingsfyld og det er også super lækkert med aubergine og skinke eller spaghetti med kødsovs.  

LÆS OGSÅ: Pizza med BBQ sauce og pulled pork

Calzone med skinke og champignon

Indbagt pizza med skinke

Sådan en indbagt pizza skal man altså ikke undervurdere. Og så er det faktisk slet ikke svært at lave det selv! Vi vil selv mene, at sådan en basse her er den perfekte weekendmenu. Enten på sådan en stille og rolig lørdag eller som en lækker søndagsmenu. Vi har fyldt den med skinke, ost og champignon, men du kan selvfølgelig lave din indbagte pizza med præcis det fyld du har lyst til.

Kan jeg lave en anden dej end den koldhævede?
Ja, du kan også sagtens bruge en almindelig pizzadej. Vi elsker bare vores koldhævede pizzadej, da vi synes det giver de absolut bedste pizzaer og indbagte pizzaer. Den er super nem og hurtig at røre sammen og så kan den sagtens holde sig i køleskabet i 2-3 dage. Derfor er den genial lige at røre sammen torsdagen inden weekenden. Så har man altså en pizzadej, hvis man får lyst til sådan en hjemmelavet calzone i weekenden. Eller en almindelig pizza for den sags skyld.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Hov… opskriften på dejen forsvandt og blev til koldhævet Pizzadej – kan I ikke smide dejen op igen? Jeg står lige og skal til at lave dem og har handlet alle ingredienserne ??

    1. Hejsa, det er denne:

      2,5 dl. vand
      15 g. gær
      3/4 tsk. salt
      2 spsk. olivenolie
      200 g. durummel
      200 g. hvedemel

      1. Vand måles op i en skål. Herefter røres gær ud.
      2. Salt og olivenolie tilsættes.
      3. Durummel og hvedemel tilsættes og dejen æltes godt igennem. Hvis du har en røremaskine, så går det rigtig hurtigt. Hvis du ikke har, så kan dejen også sagtens æltes med håndkraft.
      4. Dejen dækkes til og hæver i minimum 1-2 timer. Gerne 3-4 timer.

      Knus

  2. Hej kan man bruge manitoba mel? Eller vil det ikke gavne den? Har nemlig noget jeg skal have brugt 🙂 Hvis det bruges skal der så gøres noget specielt? Evt. blandes med hvedemel?

    1. Hej Nanna,

      Ja, det bliver kun bedre, når der bages på bagestål og ja, det reducerer bagetiden. Hvor meget, det kan vi ikke sige, da det afhænger af din ovn og hvor godt den varmer op. Hold øje med den undervejs 🙂

      Kh

    1. Hej,

      Det vil vi ikke anbefale lige med dem her og pizza osv. Der synes vi det bedste resultat fåes ved at bage en plade ad gangen 🙂

      Kh

Skriv en kommentar