Tilmeld nyhedsbrev

Calzone med skinke og champignon

Calzone med skinke og champignon

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

1 time og 45 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på hjemmelavet italiensk calzone. Den her opskrift er med skinke og champignon, men de kan fyldes med lige præcis det fyld, som man har lyst til. Det er lækker, smagfuld og nem aftensmad.

Ingrediensliste

Fremgangsmåde

  1. Følg fremgangsmåden på pizzadejen og lad den stå i køleskabet natten over.
  2. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  3. Rul dine 2 deje ud til cirkler og placer dem på hver deres stykke bagepapir. Fordel herefter pizzasauce, skinke, champignon og ost på halvdelen af bunden. Træk den anden halvdel af bunden over, så den danner en halvmåne. Luk enderne sammen med fingrene.
  4. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk din calzone hen på bagepladen. Bag kun én af gangen, medmindre du kan have begge to på én bageplade.
  5. Bag herefter din calzone i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er.
  6. Tag den ud af ovnen og lad den afkøle på en rist i 2-3 minutter inden den serveres.

Bedøm denne ret

Calzone med skinke og champignon

Lav din egen lækre, italienske Calzone med skinke og champignon med den her opskrift. Har du prøvet en calzone før? Det er den der lækre, italienske indbagte pizza, hvor fyldet er inden i. Det er faktisk super nemt at lave selv og så er det bare en god aftensmad både til hverdag, men også i weekenden.

Vi har en kæmpe kærlighed for italiensk mad og calzone er virkelig en af vores yndlings italienske retter. Man kan fylde dem med sit yndlingsfyld og det er også super lækkert med aubergine og skinke eller spaghetti med kødsovs.  

LÆS OGSÅ: Pizza med BBQ sauce og pulled pork

Calzone med skinke og champignon

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Hov… opskriften på dejen forsvandt og blev til koldhævet Pizzadej – kan I ikke smide dejen op igen? Jeg står lige og skal til at lave dem og har handlet alle ingredienserne 🙈😂

    1. Hejsa, det er denne:

      2,5 dl. vand
      15 g. gær
      3/4 tsk. salt
      2 spsk. olivenolie
      200 g. durummel
      200 g. hvedemel

      1. Vand måles op i en skål. Herefter røres gær ud.
      2. Salt og olivenolie tilsættes.
      3. Durummel og hvedemel tilsættes og dejen æltes godt igennem. Hvis du har en røremaskine, så går det rigtig hurtigt. Hvis du ikke har, så kan dejen også sagtens æltes med håndkraft.
      4. Dejen dækkes til og hæver i minimum 1-2 timer. Gerne 3-4 timer.

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven