Lækre hverdagsopskrifter

Cannelloni med laks og spinat

Cannelloni med laks og spinat
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på Cannelloni med laks og spinat. Den italienske ret egner sig godt til både hverdag og fredagsmad eller weekendsmad. Det er en god måde at få spist fisk, hvis man ikke er så kreativ med ideer i køkkenet, men hvis man ikke er til fisk, så kan laksen sagtens byttes ud med kylling.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 1 pk. friske lasagneplader
  • 250 g. frisk spinat
  • 250 g. ricottaost
  • 225 g. laksefilet
  • Topping

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 0,5 stk. porre
  • 0,5 stk. squash
  • 1 spsk. citronsaft
  • Bechamelsauce

  • 20 g. smør
  • 10 g. hvedemel
  • 2 dl. mælk
  • 25 g. revet mozzarella
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl spinat grundigt. Skær hvidløg, løg, squash, porrer og peberfrugt i strimler. Pil skindet af laksefileterne og skær dem i tern.
  2. En pande varmes op med lidt olie. Herefter sauteres spinat, indtil det er faldet helt ned og er skrumpet i størrelse.
  3. Tag spinat af panden og placer i en skål.
  4. Sæt panden tilbage på blusset. Tilsæt lidt olie og tilsæt løg, hvidløg, squash, porrer og peberfrugt. Sauter til grøntsagerne bliver bløde.
  5. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  6. Tag spinaten op fra skålen og hak det fint. Læg spinaten tilbage i skålen. Tilsæt ricottaost og rør det godt sammen.
  7. Pak lasagneplader ud og klip dem til en længde på ca. 12-13 cm.
  8. Et ildfast fad (18 x 30 cm. eller noget tilsvarende) findes frem og smøres med fedtstof.
  9. Tag herefter en lasagneplade. Put ricotta/spinat fyld langs pladen og top med laksetern. Rul den stramt sammen og placer i fadet. Fortsæt sådan med alle lasagnepladerne.
  10. Hæld nu de sauterede grøntsager over rullerne.
  11. Nu laves bechamelsaucen. I en lille gryde smeltes smør. Herefter tilsættes mel under omrøring. Dernæst tilsættes mælk til at saucen har den ønskede konsistens. Lad den simre kort og tilsæt herefter ost og lad det smelte. Smag til med salt, peber og citronsaft. Hæld saucen over grøntsagerne.
  12. Bages i ovnen i ca. 25 min. Hvis den begynder at blive lidt brændt på toppen, så kan du putte staniol over.
  13. Tag fadet ud af ovnen og lad det hvile et par minutter inden servering, så den lige får lov til at trække sig sammen.

Bedøm denne ret

Opskrift på cannelloni med laks og spinat

Cannelloni med laks og spinat er så lækkert. Denne variant er fyldt med laks og spinat og er det perfekte fredagsmad. Laks, pasta og spinat kan altså bare noget sammen og vi har også flere pastaretter med disse tre ting, da de bare komplimenterer hinanden rigtig godt.

Det er lækkert og sund aftensmad til sommer med laks og pasta, så hvis du står og mangler ideer til aftensmaden, så kan vi helt klart anbefale at prøve denne ret af. Hvis du elsker laks som os, så vi den helt sikkert falde i god jord.

LÆS OGSÅ: Cannelloni med spinat og ricotta

Cannelloni med laks og spinat

En anderledes lakselasagne

Man kan også godt kalde det her for en anderledes omgang lakselasagne. Vi bruger nemlig pastaplader, som så bliver rullet omkring fyldet. Udover laks, spinat og pasta, så har vi også tilføjet squash og rød peberfrugt til retten. Du kan også sagtens tilføje andre grøntsager, hvis du gerne vil det.

cannelloni inden ovn

Hvordan folder i pasta?
Som cannellonirør bruger vi friske lasagneplader. Det er de lasagneplader, som man kan finde på køl. Dem klipper vi så i mindre stykker, så de passer med den mængde fyld, som skal der i. Det er en super måde at lave dem på, da det godt kan være svært at få fat i rigtige cannellonirør i almindelige supermarkeder.

Kan jeg bruge andet end laks?
Ja, du kan sagtens bruge andet fisk end laks. Prøv eksempelvis med torsk eller en anden hvid fisk. Du kan også udelade fisk helt, så du får en lækker vegetarisk udgave af retten.

Cannelloni med laks og spinat

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag