Cashew chicken

cashew chicken
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Lav en omgang smagfuld Cashew Chicken med kylling og cashewnødder, som vendes i en smagfuld sauce. Server med kogte ris til.

Ingrediensliste

  • 400 g. kyllingebryst
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. gul peberfrugt
  • 0,5 dl. sojasauce
  • 0,25 dl. sweet chilisauce
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 1 spsk. brun farin
  • 30 g. cashewnødder
  • 180 g. ris

Fremgangsmåde

  1. Rens kyllingebryst for eventuelle sener og urenheder.
  2. Skær ud i tern.
  3. Vend kyllingebryst med majsstivelse i en skål.
  4. Hak løg fint. Skær peberfrugt i mindre stykker.
  5. Nu skal saucen laves. Hak hvidløg fint i en hvidløgspresser.
  6. Kog vand og opløs bouillonterning her i.
  7. Bland hvidløg, bouillonvand, sojasauce, sweet chilisauce og brun farin i en skål.
  8. Varm en pande op med olie eller smør.
  9. Tilsæt kyllingen til panden. Lad det sautere til det har fået farve over det hele.
  10. Tilsæt nu løg, peberfrugt og cashewnødder. Lad det sautere et par minutter.
  11. Tilsæt til sidst saucen. Vend det hele godt rundt. Skru ned for varmen og lad det simre ved lav varme.
  12. Kog risene efter pakkens anvisning.
  13. Smag retten til. Måske du vil have lidt ekstra brun farin i, alt efter hvor sød du vil have retten. Hold igen med salten, da den bliver ret saltet af sojasauce og bouillon.
  14. Server din cashew chicken med de kogte ris og evt. noget grønt på toppen.
Bedøm denne ret

Opskrift på cashew chicken

Skal du prøve en lækker og smagfuld asiatisk ret, så skal du prøve denne Cashew Chicken. En nem og smagfuld hverdagsret lavet med kylling, cashewnødder og peberfrugt, som er vendt i en smagfuld sauce. Det hele er serveret med kogte ris til og det smager bare forrygende! Det er en slags hjemmelavet china box. Hvis du i ny og næ har fået sådan en box, så vil denne ret uden tvivl falde i god jord. Hemmeligheden bag den er nemlig, at selve kyllingen bliver vendt i majsstivelse. Selvom det måske lyder meget simpelt, så gør det altså, at kyllingen bliver ekstra mør og får en anden konsistens end normalt.

Selve saucen er lavet på sojasauce, bouillonvand, hvidløg, brun farin og sweet chilisauce. Det giver sådan en sur-sød sovs, som bare smager skønt sammen med kyllingen, cashewnødderne og grøntsagerne. Det er en ret, som kan bikses sammen på under 30 minutter og derfor går den rent ind hos os.

LÆS OGSÅ: Wok med kylling

cashew chicken

Asiatisk ret med kylling og cashewnødder

Selvom denne asiatiske ret er lavet med kylling og cashewnødder, så kan den sagtens tilpasses til hvad man lige har. Eksempelvis kan den sagtens laves med oksekød eller svinekød i stedet. Prøv at erstatte kyllingen med oksekødsstrimler. Samtidig kan grøntsagerne også byttes ud. I stedet for peberfrugt, så kan der bruges sukkerærter, almindelige grønne bønner, andre farver peberfrugter, rødløg, gulerødder eller hvad du ellers lige har i grøntsagsskuffen. Cashewnødderne kan også udelades, hvis du ikke er så meget til dem.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

    1. Hej Kamilla,

      Du kan se kalorieindhold for alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum eller i vores app 🙂

      Kh

Skriv en kommentar