Chili Cheese Bagels

Opskrift til stk. Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Her får du opskriften på de ultimative chili cheese bagels med cheddar og chili. De er super nemme at lave, og så smager de fantastisk i en sandwich.

Ingrediensliste

  • Bagels

  • 50 g. gær
  • 3,5 dl. mælk
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 600 g. hvedemel
  • 100 g. cheddar
  • 1 spsk. chiliflager
  • Topping

  • 1 stk. æg
  • 100 g. cheddar
  • 1 spsk. chiliflager

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken.
  2. Oplæs gær i mælken og tilsæt sukker, salt og olie.
  3. Rør mel i lidt efter lidt.
  4. Tilsæt nu revet cheddar og chiliflager.
  5. Ælt til en smidig dej.
  6. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter.
  7. Form 8 boller og lad dem hæve i 30 minutter tildækket på et stykke bagepapir.
  8. Lav et hul med fingeren i midten af hver bolle og udvid det lidt.
  9. Tænd nu ovnen på 200 grader varmluft.
  10. Når dine bagels er hævet bringer du en gryde med vand i kog (gerne en stor gryde, da du så kan koge flere ad gangen).
  11. Put nu 2-3 bagels i gryden af gangen og kog dem 1-2 minutter på hver side.
  12. Tag dem op og læg dem på en bageplade med bagepapir og pensel dem med æg og drys med cheddar og chili.
  13. Bag dem i den forvarmede ovn i cirka 15-20 minutter.
Bedøm denne ret

Opskrift på hjemmelavede Chili Cheese Bagels

Den her bagel opskrift er super nem og virkelig god på chili cheese bagels. Vi kender bagels, de skønne runde boller med hul i midten. Bagels er fantastiske på morgenbordet og som sandwichbrød, og det er især disse perfekte til. Vi har sommetider fået Nadias Favorit Bagel, som netop er en sandwich i en chili cheese bagel. Derfor måtte vi selvfølgelig prøve selv at lave dem.

Disse chili cheese bagels er lavet med cheddar og chili, som giver et stærkt twist i den hvide bagel. På toppen er der smeltet ost og chiliflager, hvilket ser indbydende ud til en lækker sandwich. Vi fyldte dem med vores gode carrot cream cheese, rucola, tomat, kylling og sprødstegt serranoskinke. Du finder opskriften lige her.

Kan de fryses ned?

Ja, de kan sagtens fryses ned i en lukket pose. Bagels bliver hurtigt trælse og tørre, hvis de opbevares ved stuetemperatur eller på køl. Derfor gør vi altid det, at vi fryser dem ned, som vi ikke spiser efter vi har bagt. Så kan vi altid tage et par stykker op og varme i ovnen og lave en nem og hurtig sandwich. Så er det bare nogle lune og sprøde sandwichbrød.

chili cheese bagels chili cheese bagels

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Jeg har lavet dem idag, har dog skiftet mel ud med 300 gr fuldkorns hvedemel og 300 gr høj protein hvedemel.. De smager fantastiske?

    1. Hej,

      Fryse dem ned og så tage op løbende. De tør op i løbet af 2-3 timer, så hvis de skal bruges om morgenen, så tag op dagen før. 🙂

      Kh

Skriv en kommentar