Chokoladekage med chokoladecreme
Forberedelsestid
45 minutterTilberedelsestid
1 timeSamlet tid
1 time og 45 minutterBeskrivelse
Opskrift på alletiders mumse chokoladekage i 3 lag med chokoladecreme. Den bedste chokoladekage, som er en rigtig chokoladebombe.
Ingrediensliste
-
Chokoladekage
- 3 æg
- 350 g. sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 65 g. bagekakao
- 1 dl. raps- eller solsikkeolie
- 220 g. hvedemel
- 2,5 dl. færdiglavet kaffe
-
Chokoladecreme
- 200 g. mørk chokolade
- 300 g. smør
- 160 g. flormelis
Fremgangsmåde
- Pisk æg, vaniljesukker og sukker hvidt og luftigt. Sørg for at tage dine æg ud i god tid, så de ikke er iskolde. Du kan evt. lægge dem i lunkent vand.
- Bland alle de tørre ingredienser i én skål og kaffe og olie i en anden skål.
- Vend skiftevis de tørre ingredienser og de våde ingredienser i dejen.
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
- Smør en springform (Ø22 cm) med smør eller lidt olie. Put evt. bagepapir i bunden, så er kagen let at få ud.
- Hæld dejen over i formen.
- Bag kagen i ca. 40-45 minutter på anden nederste rille i ovnen.
- Tag kagen ud og lad den afkøle helt.
- Del kagen i tre.
- Smør først den ene bund med chokoladecreme og placer den 2. bund ovenpå.
- Smør igen med chokoladecreme og placer toppen af kagen ovenpå.
- Smør hele kagen med cremen og sæt på køl indtil spisning.
- Du kan evt. pynte med friske bær, hakket chokolade eller andet ovenpå.
Chokoladecreme
- Smelt chokolade over vandbad. Lad det afkøle en smule.
- Pisk smør og flormelis. Tilsæt chokolade lidt efter lidt.
- Pisk indtil du har en luftig og ensartet creme.
- Sæt på køl indtil brug.
Chokoladekage med chokoladecreme
Opskrift på den lækreste chokoladekage med blød og cremet chokoladecreme. En tre-lags chokoladekage, som er den ultimative chokoladebombe! En super intens chokoladekage, som er smurt med en fløjlsblød creme.
Det her er kagen du skal bage, hvis du er en rigtig chokolade-elsker! Det er alletiders mumse chokoladekage.
LÆS OGSÅ: Chokoladekage med bærskum
Chokoladekage med smørcreme
Kagen er smurt op med en lækker smørcreme lavet på smør, flormelis og chokolade. Chokoladen bliver smeltet og blandet i, hvorimod mange andre opskrifter bruger kakaopulver. Dét, at man bruger rigtig chokolade, synes vi, gør en kæmpe forskel. Man får en super intens smag af chokolade, som komplimenterer chokoladekagen helt perfekt.
Chokoladekage uden smør
Selvom der er smør i cremen, så er selve kagen lavet uden smør. Den er derimod lavet med rapsolie, hvilket giver en super svampet og lækker kage. Du kan dog sagtens bruge smør, hvis du er mere til det. Du erstatter bare olien med 100 g. smeltet smør.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hej,
Hvad gør man hvis man kun har en springform på 26cm? Bliver den ikke for tynd til 3 lag så?
Hej Louise,
Nej, så bliver den nok for tynd til 3 lag. Du kan lave to lag eller gange opskriften op med 1,5 🙂
Knus
Kan man undlade kaffen?
Hej Selma,
Ja så erstatter du bare med kogende vand 🙂
Knus
Kan man bage kagen dagen før?
Hej Annemette,
Det bliver den kun bedre af, så den kan få lov til at sætt sig 🙂
Knus
Hej, vil lige høre man kunne jo bage den dagen før , kan man også samle den med crem dagen før?
Hej Mette,
Det kan du sagtens, så cremen også kan få lov at sætte sig 😀
Kh
I stedet for chokolade , kunne man så bruge en pose rutebiler og lidt kakao til creme
Hej Vivi,
Sagtens. Bland knuste rutebiler med flødeskum og lidt kakao 🙂
Kh
Super lækker og svampet chokoladekage. Vi synes det blev for sødt og tungt med smørcremen. Måske jeg skal bruge mindre smørcreme næste gang eller lave det med mindre flormelis.
Men alt i alt lækker kage 👌🏼
Kan man bage den to dage før mon? Eller evt fryse den? 🙂
Hej Rikke,
Du kan bage og lægge den sammen én dag før – vi vil ikke anbefale 2 dage før 🙂
Kh
Hvad gør man hvis kagen er faldet sammen på midten😩 jeg kan ikke rigtig dele den i tre, så har du et godt råd?😅
Hej, Mille,
Kan den deles i to? Ellers så smører du bare chokoladecreme på toppen 🙂
Kh
Vil kagen kunne bruges som en bradepandekage?
Hejsa,
Sagtens 🙂
Kh