Chokoladekage med hindbær

Chokoladekage med hindbær
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en svampet og mumse-agtig chokoladekage med hindbær, hindbærskum og chokoladeganache. En moussekage uden husblas.

Ingrediensliste

  • Chokoladekage

  • 115 g. vand
  • 30 g. bagekakao
  • 90 g. smør
  • 80 g. lys chokolade
  • 180 g. hvedemel
  • 250 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 60 g. creme fraiche
  • 1 stk. æg
  • Hindbærskum

  • 150 g. frosne hindbær
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. citronsaft
  • 2 spsk. vand
  • 2,5 dl. piskefløde
  • Chokoladeganache og pynt

  • 200 g. mørk chokolade
  • 1 dl. piskefløde
  • 125 g. hindbær

Fremgangsmåde

Chokoladekage

  1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  2. Kom smør og chokolade op i en lille gryde. Lad det smelte sammen ved lav varme under omrøring. Når det er smeltet, så tilsættes vand og bagekakao. Sæt til side og lad det køle af.
  3. Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker, natron og bagepulver i en skål.
  4. I en anden skål blandes creme fraiche og æg sammen.
  5. Vend chokoladeblandingen sammen med melblandingen.
  6. Rør til sidst æggeblandingen i.
  7. Smør en springform på 23 cm. Du kan også beklæde den med bagepapir.
  8. Hæld dejen over i formen.
  9. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-40 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter.
  10. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er den færdig. Hvis der er lidt ubagt dej på, så giv den lidt længere.
  11. Tag kagen ud og lad den køle helt af.

Hindbærskum

  1. Frosne hindbær, sukker, vand og citronsaft koges let op i en gryde. Bærrene moses en anelse sammen. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter, så noget af væsken kan fordampe. Du skal have en fast kompot.
  2. Bærkompotten sættes på køl, indtil den er helt kold (den kan også laves dagen før).
  3. Piskefløde piskes til en fast flødeskum. Vend lidt af hindbærkompotten i af gangen. Hvis din hindbærkompot har meget saft, så undgå at tage alt for meget af det med, da det vil resultere i en rigtig tynd hindbærskum.

Samling

  1. Del den kolde chokoladekage i to.
  2. Placer bunden på det fad, som du vil servere den på. Kom hindbærskum på. Top med den anden chokoladebund.
  3. Hak chokolade groft.
  4. Varm fløde op i en gryde ved lav varme.
  5. Tilsæt chokolade. Rør det hele godt rundt, indtil du får en ensartet chokolade. Tag ganachen af og lad den køle af. Den vil samle sig og stivne mere, når den køler af.
  6. Fordel chokoladeganache på toppen af kagen. Pynt med hindbær.
  7. Sæt kagen på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på chokoladekage med hindbær

En intens og lækker chokoladekage, som er fyldt med syrlig hindbærskum og toppet med chokoladeganache og friske hindbær på toppen. Sådan en dejlig kage med chokolade, som jo kan serveres til stort set alle anledninger. Vi elsker kombinationen af den søde og tunge chokoladekage, som får modspil af den syrlige og friske hindbærskum. Så bliver det nemlig ikke en kage, som er alt for sød i det og det kan vi rigtig godt lide.

Chokoladekagen er lavet med både bagekakao og rigtig chokolade, som giver den en fantastisk smag. Samtidig er den svampet, men heller ikke for tung i det. Den helt rigtige balance, hvor den også har noget luftighed over sig.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på chokoladekager her

Chokoladekage med hindbær

Chokoladekage med hindbærskum

Chokoladekagen er skåret over og så er den fyldt med en frisk hindbærskum, som er blot er lavet på en hindbærkompot, som er vendt med flødeskum. Det er en super nem hindbærskum, hvor der ikke er husblas i. Når den lige får lov til at sætte sig, så bliver den sådan helt mousseagtig og det passer perfekt til den intense chokoladekage.

Vi har brugt frosne hindbær, men i princippet kan du jo lave den med lige præcis de bær, som du har lyst til. Vi laver også ofte en bærskum, hvor vi kombinerer forskellige bær. Men lige præcis til den her kage, så passer den syrlige og friske hindbærskum virkelig godt ind.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar