Lækre hverdagsopskrifter

Chokolademuffins med Oreo

chokolademuffins
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de mest svampede chokolademuffins toppet med oreo frosting. En sikker vinder, som med garanti vil falde i god jord.

Ingrediensliste

  • Svampede chokolademuffins

  • 2 stk. æg
  • 200 g. sukker
  • 200 g. hvedemel
  • 2 dl. kærnemælk
  • 60 g. smør
  • 0,5 tsk. salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 60 g. bagekakao
  • 100 g. mørk chokolade
  • Oreo frosting

  • 90 g. smør
  • 200 g. flormelis
  • 100 g. naturel flødeost
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 75 g. Oreo
  • Topping

  • 75 g. Oreo

Fremgangsmåde

Chokolademuffins

  1. Sukker og æg piskes stift.
  2. Smør smeltes og blandes med kærnemælk.
  3. Smørblandingen vendes i æggemassen.
  4. Hvedemel, bagepulver, vaniljesukker, kakaopulver og salt vendes i.
  5. Dejen fyldes i muffinsformene (kun fyld dem halvt op).
  6. Chokoladen hakkes meget groft og drysses over dine muffins.
  7. Bages i en forvarmet ovn i ca. 10-15 minutter ved 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).

Oreo frosting

  1. Pisk smør, flormelis, hakket oreokiks og vanilje med en elpisker.
  2. Vend flødeost i frostingen.
  3. Kom det i en sprøjteposte og top dine afkølede muffins med frosting og knuste oreokiks.
  4. Opbevares på køl.

Bedøm denne ret

Opskrift på chokolademuffins med Oreo

Her får du opskriften på svampede chokolademuffins med Oreo frosting. Super fine små kager til at servere til sine venner eller familie. Vi forbinder cupcakes eller muffins med skole, da vi altid i specielle anledninger medbragte muffins til vores klassekammerater. Opskriften er nem og lige til. Chokolademuffinsene kan sagtens fryses ned uden frostning og blot pyntes inden servering, hvis du ønsker at forberede kagerne inden.

LÆS OGSÅ: Sunde snickersmuffins lavet på kikærter

Chokolademuffins med Oreo Chokolademuffins med Oreo

Oreocupcakes

De her lækre Oreocupcakes er så nemme at lave og så plejer de at falde i god jord hos både børn og voksne. Selve cupcaken er en simpel chokoladekage, som er saftig og lækker. Det hele er så toppet med en Oreofrosting og knuste Oreos. Det er virkelig en lækker kage og så er det gode ved cupcakes jo, at de er portionsanrettet! De er derfor nemme at tage med som en kollegakage, skolekage eller andet.

Chokolademuffins med Oreo

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag