Clubsandwich

Clubsandwich
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en hjemmelavet clubsandwich med stegt kylling, sprød bacon og en smagfuld dressing med karry.

Ingrediensliste

  • Karrydressing

  • 100 g. creme fraiche
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. karry
  • 0,5 tsk. flormelis
  • 0,5 stk. appelsin
  • salt/peber
  • Sandwich

  • 400 g. kyllingebryst
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 tsk. paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 6 skiver groft brød
  • 2 stk. tomat
  • 0,5 stk. agurk
  • 30 g. blandet salat
  • 0,5 pk. bacon i skiver

Fremgangsmåde

  1. Rør dressingen sammen som det første, så den kan få lov til at stå og trække. Pisk alle ingredienserne sammen og smag til med saft fra appelsin, salt/peber (og evt. mere karry).
  2. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  3. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  4. Fordel bacon på bagepapiret med et par centimeters mellemrum.
  5. Bag din bacon i den varme ovn i ca. 6-10 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med det efter 6 minutter. Det skal være gyldent.
  6. Tag bacon ud og lad det køle af.
  7. Rens kylling og halver på midten, så kyllingebrystet er knap så tykt. Vend kylling med olie, paprika, finthakket hvidløg samt salt/peber.
  8. Varm en pande op med olie eller smør.
  9. Tilsæt kylling,. Lad det stege, indtil kyllingen har fået farve over det hele på begge sider og er færdigstegt. Smag til med salt og peber.
  10. Skær tomat og agurk i tynde skiver. Skyl salat.
  11. Rist groft toastbrød enten i ovnen eller i en brødrister.
  12. Smør brød med karrydressing og top med salat, agurk, kylling skåret i skiver og bacon. Top med en skive brød mere. Smør med karrydressing.
  13. Top med salat, tomat, kylling skåret i skiver og bacon.
  14. Smør den sidste skive med dressing og læg den på som sidste lag.
  15. Halver dine sandwiches på skrå. Sæt evt. et grillspyd i for at holde dem fast.
Bedøm denne ret

Opskrift på clubsandwich

Her får du opskriften på den bedste hjemmelavet clubsandwich med kylling, bacon og karrydressing. En lækker og smagfuld sandwich, som er så simpel at lave, men som smager så godt! Brug også gerne noget godt brød – det gør en kæmpe forskel, hvis du spørger os! Vi elsker at bruge noget surdejsbrød eller noget groft franskbrød til vores sandwich. Du kan også bruge toastbrød, hvis den skal være helt klassisk.

Men det er som sagt en relativ simpel sandwich og også en sandwich de fleste kan lide. Vi laver altid en hjemmelavet karrydressing, men du kan selvfølgelig også blot købe en færdiglavet.

LÆS OGSÅ: Tortillas med fyld

Clubsandwich

Sandwich med kylling, bacon og karrydressing

Det er bare en god sandwich med kylling, bacon og karrydressing. Den kan spises til frokost, til aftensmad eller den kan laves, så den kan tages med på picnic. Sådan en kyllingesandwich går man nemlig aldrig galt i byen med!

Kan jeg bruge en anden dressing?
Ja, hvis du ikke er så meget til karrydressing, så kan du selvfølgelig sagtens bytte den ud. Du kan bruge helt almindelig salatmayonnaise. Ellers kan vi også anbefale vores chilimayo eller estragonmayo. Det smager altså også super lækkert!

Kan jeg erstatte bacon med noget?
Hvis du gerne vil gøre din sandwich lidt mindre fedtet eller bare lidt sundere, så kan du også udelade bacon. Det kan også erstattes med serranoskinke, som bages sprødt i ovnen eller kalkunbacon for en mere fedtfattig udgave. Vi har prøvet begge dele og det kan varmt anbefales.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar