Fastelavnsboller med creme

×

Fastelavnsboller med creme

Opskrift til 1224364860 stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedningstid

1 time

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Del Pin Print

Beskrivelse

Den bedste opskrift på lækre, hjemmelavede fastelavnsboller fyldt med creme. Du får her tricket og opskriften på de bedste boller, hvor cremen ikke flyder ud, men i stedet bliver inde i bollen. Så undgår du kedelige boller, hvor der kun lige er snerten af vaniljecreme.

Ingrediensliste

• Dej

• 2 dl. mælk
• 30 g. gær
• 1 tsk. salt
• 1 stk. æg
• 2 spsk. sukker
• 100 g. smør
• 1 tsk. stødt kardemomme
• 500 g. hvedemel

• Hjemmelavet creme

• 3 stk. æggeblomme
• 30 g. majsstivelse
• 3 tsk. vaniljesukker
• 50 g. sukker
• 3,75 dl. mælk

• Til pensling

• 1 stk. æg

Læg i kurven til

- +

Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv...

I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Creme

1. Start med at lave din creme, så den kan nå at køle ned inden bollerne skal formes.
2. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en gryde.
3. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Pisk det godt sammen.
4. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen.
5. Hæld den over i en skål. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen). Sæt cremen på køl.

Bolledej

1. Tag smør ud af køleskabet, så det kan blive blødt.
2. Lun mælken, så det bliver lillefingervarmt. Det må endelig ikke være for varmt, da det så dræber gæren.
3. Rør gær ud i mælken.
4. Tilsæt sammenpisket æg, salt, sukker og blødt smør.
5. Tilsæt til sidst stødt kardemomme og hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen skal være lidt klistret, men stadig slippe skålen.
6. Sæt den til hævning et lunt sted i 1 time eller indtil den er hævet til dobbelt størrelse.
7. Slå dejen ned og rul den ud, så den er ca. 1/2 cm. tyk.
8. Placer en 1 spsk. creme på hver firkant og saml enderne, så der ikke er nogle huller (se evt. billeder længere nede).
9. Placer bollerne med lukningen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve i 45 minutter (hvis der er lidt køligt i køkkenet, så lad dem gerne efterhæve lidt længere). Du kan også sætte dem ind i en kold ovn og så sætte et fad med kogende vand i bunden af ovnen. Den varme damp får dem til at hæve godt. Husk blot at tage de rå boller ud inden du tænder ovnen for at lade den varme op.
10. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn (over- og undervarme).
11. Pensl bollerne med enten et sammenpisket æg eller kold kaffe. Du kan også udelade at pensle dem med noget.
12. Bag én plade ad gangen i midten af ovnen i 12-15 minutter alt efter din ovns styrke. Begynd at holde øje med dem efter 10 minutter.
13. Sæt bollerne til afkøling.
14. Pynt med glasur og evt. lidt pynt.

Lås skærm

Opskrift på fastelavnsboller med creme

Her får du opskrift på nemme gammeldags fastelavnsboller med creme. Nemme, hjemmelavet fastelavnsboller, hvor cremen bliver i bollerne. Skal du bage de bedste af slagsen til fastelavn 2025? Så skal du bruge den her opskrift, som giver dig lækre og bløde fastelavnsboller, hvor cremen ikke flyder ud, men bliver inden i bollen.

At bage fastelavnsboller er næsten en kunst i sig selv. Vi er rimelig sikre på, at de fleste kan skrive under på, at de har oplevet at cremen er løbet ud under bagningen. Det har vi selvfølgelig også prøvet. Og der er bare ikke noget værre. Når man har stået og kigget på de fineste og rundeste boller uden en eneste sprække inden de kommer i ovnen. Og at de så ligner en katastrofe, når de kommer ud.

Med denne opskrift mindsker du i hvert fald risikoen for, at det sker. Der er selvfølgelig altid nogle tricks, som man kan bruge for at undgå det. Men som udgangspunkt, så oplever vi aldrig at cremen løber ud af disse. Og hvis den gør, så er det heldigvis kun på 1 eller 2 af bollerne.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på fastelavnsboller her

Gammeldags fastelavnsboller

Er du mest til de gammeldags af slagsen med creme? Eller vil du hellere have en med wienerdej og fløde? Der er ingen tvivl om, at vi altid vil vælge sådan én her af gærdej og med masser af creme og glasur. Selvom sådan en med flødeskum også kan være lækker, så er og bliver den her simpelthen vores favorit.

Du kan lave en hjemmelavet creme eller bruge en færdigkøbt creme man blot skal piske op med mælk. Sørg blot for at den købte creme er bagefast. Det ville være så ærgerligt, hvis cremen var skyld i, at alt cremen løb ud af bollerne under bagning.

Hvordan folder jeg fastelavnsboller?

Det der med at folde bollen, så man undgår at cremen render ud er en kunst i sig selv. Men det er faktisk slet ikke så svært igen! Det kræver blot, at man har æltet dejen godt og at man bruger en bagefast creme. Hvis du bruger færdiglavet creme – altså den creme, hvor der bare lige skal piskes mælk i, så er der nogle mærker, som ikke er bagefaste. Eksempelvis er Tørsleffs vaniljecreme ikke bagefast. Så sørg for at købe en bagefast eller lav din egen.

Overblik og typer

Hvad kendetegner fastelavnsboller sammenlignet med andet sødt bagværk?
En fastelavnsbolle kendetegner sig ved at de laves og serveres i årets første måneder og kombinerer fyld, pynt/festligheder og lækker dej. En fastelavnsbolle er enten lavet i wienerbrød eller en blød gærdej. Begge har det til fælles at de indeholder noget fyld i form af cremer, kompot, syltetøj eller flødeskum og så er de pyntet fint med glasur, krymmel eller andet.

Hvordan adskiller klassiske fastelavnsboller sig fra moderne varianter?
Selvom både den klassiske og moderne bolle kaldes fastelavnsbolle, er der faktisk kæmpe forskel på kagerne. Først og fremmest er den klassiske fastelavnsbolle, også kaldet gammeldags, en gærdej som typisk er fyldt med vaniljecreme, syltetøj, remonce osv. Den typiske udsmykning er glasur på toppen. Helt enkelt og klassisk. Den moderne fastelavnsbolle er ofte lavet af wienerbrød og er ofte fyldt med flødeskum, creme, mousse, curd osv. De er ofte pyntet overdådigt med marcipan, chokolade, glasur i forskellige farver og andet pynt.

Hvorfor findes der i dag så mange forskellige typer fastelavnsboller?
Fastelavnsboller er en gammel tradition der har udviklet sig gevaldigt over tid. De mange fortolkninger af fastelavnsbollen skyldes mange forskellige ting. Konditorer og bagere har taget kagen til sig og laver i høj grad deres egne variationer og fortolkninger. Sæsonen for fastelavnsboller er kort, men meget vigtig for bagerierne. Herudover har sociale medier også haft stor påvirkning på de mange fortolkninger, hvor kagerne i højere grad er blevet gjort til et visuelt fænomen.

Smag og balance

Hvordan opnår man en god balance mellem dej og fyld i fastelavnsboller?
For at opnå den gode balance mellem dej og fyld er det vigtigt at dejen skal kunne bære fyldet. En gærdej vil typisk kunne bære ca. 1-2 spiseske fyld. Selvom fyldet er lækkert, er det vigtigt, at der ikke er for meget og dermed ødelægger balancen.

Hvordan påvirker fyldets sødme den samlede smagsoplevelse?
Fyldets sødme spiller en stor rolle i det samlede billede af fastelavnsbollen. Sødme giver fylde og runder smagen godt af. Dog kan det også hurtigt dominere og overdøve, hvorfor det er vigtigt at give sødmen noget modspil i form af noget syre, salt eller bitterhed for at skabe kontrast og fremhæve smage.

Hvordan undgår man, at fastelavnsboller bliver for ens i smagen i større portioner?
Hvis man står overfor at skulle lave fastelavnsboller i større portioner, men gerne vil sikre sig at der er en variation i smag og udseende, så vil det være en god idé at forberede flere typer fyld såsom vaniljecreme, syltetøj, lemon curd, chokolade- eller pistaciecreme osv. Derudover er det vigtigt at variere både i de søde og syrlige og især det syrlige giver et twist og kan være med til at trække fastelavnsbollen i en helt anden retning. For at differentiere fastelavnsbollerne visuelt kan man lege med forskellige udsmykninger i form af farver og ingredienser.

Tekstur og oplevelse

Hvad kendetegner en fastelavnsbolle med god krumme og struktur?
Der findes 2 forskellige kriterier for fastelavnsboller. Det ene retter sig mod den klassiske “gammeldags” fastelavnsbolle, her er det vigtigt med en blød og luftig krumme med en let sødme samtidig med at gærdejen smelter sammen med fyldet. Den anden retter sig med den moderne fastelavnsbolle der typisk er wienerbrød, her er den gode krumme lagdelt og sprød i struktur. Ved wienerbrød er det vigtigt at kunne se tydelige og sprøde smørlag.

Hvordan påvirker fyldets konsistens oplevelsen af bollen?
Fyldets konsistens spiller en stor rolle i forhold til hele smagsoplevelsen ved fastelavnsbollen. Fyldet skal være cremet og smagfuldt så det fordeler sig i hele bollen og er i god harmoni med bollens krumme.

Hvordan opleves forskellen mellem bagte og efterfyldte fastelavnsboller?
Forskellen på bagte og efterfyldte fastelavnsboller er ret stor. Ved bagte fastelavnsboller er fyldet varmt og fast og blander sig mere med krummen. Hvorimod den efterfyldte fastelavnsbolle er fyldt med køligt og typisk luftigt fyld. Konsistensen her er blød og luftig.

Udseende og præsentation

Hvordan skaber man variation i udseendet uden at ændre grundopskriften?
Der er mange måder at tilgå fastelavnsbollers udseende uden at ændre på grundopskriften. Først og fremmest er formen på en fastelavnsbolle op til en selv om det skal være runde eller aflange boller, snurrer osv. Derudover er pynt, topping, farvespil, fyldets synlighed og lagene heraf op til fri fortolkning og kan skabe store variationer på en fastelavnsbolle.

Hvordan balancerer man pynt, så den understøtter bollen frem for at overdøve den?
Den klassiske “gammeldags” fastelavnsbolle er typisk simpel og defineres af en god gærdej, lækkert, men simpel fyld og bollen toppes med glasur. Med andre ord, “less is more”. En moderne fastelavnsbolle derimod, er ofte i en helt anden boldgade og består ofte af flere smage, konsistenser og pyntes til den helt store guldmedalje. Det er dog vigtigt at balancere pynt, smage, konsistenser osv. Så det løfter fastelavnsbollen i stedet for at overdøve den.

Hvordan påvirker udseendet forventningen til smag og fylde?
En stor årsag til at fastelavnsbollerne har udviklet sig så markant i årenes løb er, hjernen spiser med øjnene først og dermed har udseendet en kæmpe indflydelse og er det første der skal friste en til at sætte tænderne heri. Farvespillet i udsmykningen sætter en forventning til hvad bollen smager af. Derudover snakker form, snittet og overfladen på bollerne ind i forventning til tekstur. Til sidst siger størrelse, proportioner af bolle vs. Fyld og synlig pynt noget om forventningen til fylde og mæthed.

Servering og planlægning

Hvornår egner fastelavnsboller sig bedst til servering?
Fastelavnsboller er som det meste bagværk bedst at servere friskbagte. Dog egner en fastelavnsbolle sig dog bedst til servering, når de er afkølede.

Hvordan indgår fastelavnsboller naturligt i et kage- eller kaffebord?
Da fastelavnsboller er sæsonbestemt og kun fås i de første par måneder af året vil de helt naturligt kunne indgå som hoved- eller delelement på et kage- eller kaffebord. En flot pyntet fastelavnsbolle kan sagtens stå alene, men også indgå som en del af en større opsætning.

Hvordan planlægger man fastelavnsboller som del af en større servering?
Da en fastelavnsbolle er bedst friskbagt, men afkølet handler det om at time serveringen. Er der valgt en gammeldags fastelavnsbolle er dekorering simpel og kræver ikke alt for meget tid, hvorimod en moderne fastelavnsbolle kræver noget mere tid lige op til servering.

Tradition og udvikling

Hvorfor forbindes fastelavnsboller særligt med fastelavn i Danmark?
Fastelavnsbollen er en fast tradition og symbol på fastelavn i Danmark. Fastelavn er en gammel katolsk tradition der handler om fest før faste og netop festen bestod typisk af at spise lækker, fed og sød mad op til fasten. Efter reformationen hang fastelavnsbollen ved og har været en dansk tradition lige siden.

Hvordan har fastelavnsboller udviklet sig over tid?
Selve fastelavnsbollen har været igennem noget af en udvikling siden middelalderen i 1500-tallet. Her var en fastelavnsbolle et simpelt hvedebrød. Op igennem 1600-1700 tallet var sukker, smør og æg blevet mere almindeligt og her opstod de første fastelavnsboller med fyld. Op igennem 1800-tallet opstod den klassiske “gammeldags” fastelavnsbolle i fomr af gærdej med syltetøj, kagecreme eller remonce. I starten af 1900-tallet kom wienerbrødet til og udviklede nok engang fastelavnsbollen. I slutningen af 1900-tallet vinder de efterfyldte fastelavnsboller frem og i det sidste årti har fastelavnsbollen været en del af den gastronomiske revolution hvor begreber som mousse, ganache, kompot, glaze og creme er faste elementer i de moderne kager.

Hvordan balancerer man tradition og fornyelse i fastelavnsboller?
Den mest oplagte måde at balancere tradition og fornyelse i fastelavnsboller er ved at kigge på de basale elementer i en fastelavnsbolle: gærdej eller Wienerbrød, fyld, pynt og smage. Holdes der fast i enten wienerbrød eller en klassisk gærdej, kan man altid lege og fornye med fyld i moderne smage eller moderne pynt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.