Gammeldags pærekage

Gammeldags pærekage
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en gammeldags pærekage med pærekompot, flødeskumscreme, makroner, bastognekiks og chokolade.

Ingrediensliste

  • Pærekompot

  • 500 g. pære
  • 100 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl. vand
  • Flødecreme

  • 2 dl. piskefløde
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 8 stk. bastognekiks
  • 50 g. makroner
  • 40 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Skræl pærer. Fjern kernehus og skær i mindre stykker.
  2. Placer pærer, sukker, vaniljesukker og vand i en gryde.
  3. Varm gryden op ved lav til middel varme i ca. 25-35 minutter. Indtil frugten begynder at koge ud.
  4. Når pærerne er så bløde, at man begynder at kunne mose dem med bagsiden af en ske, så tages gryden af varmen. Blend det sammen med en stavblender. Lad det køle helt af og sæt det i køleskabet indtil brug.
  5. Pisk fløde til flødeskum. Vend creme fraiche og vaniljesukker i.
  6. Find glas frem.
  7. Knus makroner og bastognekiks i bunden. Fordel halvdelen af pærekompotten ovenpå og halvdelen af flødeskumscremen.
  8. Fortsæt med endnu et lag. Top med hakket mørk chokolade og evt. lidt knuste makroner og bastogne.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på gammeldags pærekage

En gammeldags pærekage med pærekompot, flødeskumscreme, sprøde makroner og bastognekiks samt mørk chokolade. En virkelig god og nem dessert, hvor meget af den kan forberedes i forvejen. Måske et forslag til en nem påskedessert, nu når vi nærmer os påsken? Den her dessert er jo lavet som den klassiske, gammeldags æblekage. Den er blot lavet med pære i stedet. Vi havde så mange pærer til at ligge, som var blevet bløde. Og vi er bare ikke fan af bløde pærer, hvis de skal spises rå. Så vi skrællede dem og skar kernehuset væk, og så blev de kogt til en lækker kompot. Sådan en pærekompot er god i en dessert som den her, men kan jo også bruges på yoghurt, skyr eller havregrød. Så man skal aldrig smide bløde frugter ud. I de fleste tilfælde kan de nemlig trylles om til de lækreste sager.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på desserter i glas her

Gammeldags pærekage

Dessert i glas med pære

Så hvis du er på udkig efter en dessert i glas med pære, så kan vi i hvert fald varmt anbefale sådan en gammeldags pærekage. Eller en pæretrifli om man vil. Selve kompotten kan koges dage i forvejen og så skal man blot lige piske cremen og samle desserten inden servering. Det er ikke en dessert, som vi vil anbefale at samle i forvejen, da makroner og bastognekiks vil blive bløde. Det er bedst, hvis de har noget sprødhed, som giver noget kontrast og modspil til den bløde kompot og cremen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar