Gullasch med kartoffelmos

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den lækre simreret, gullasch. Server med en blød og lækker kartoffelmos, så er det nem og lækker aftensmad. Din gullasch bliver næsten kun bedre, jo længere tid den får lov til at simre.

Ingrediensliste

  • Gullasch

  • 20 g. smør
  • 600 g. oksekød i tern
  • 400 g. gulerod
  • 3 fed hvidløg
  • 2 stk. løg
  • 3 tsk. paprika
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • vand
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • 3 stk. laurbærblade
  • salt/peber
  • 2 dl. piskefløde
  • 0,5 tsk. sovsekulør
  • Kartoffelmos

  • 1500 g. kartoffel
  • 25 g. smør
  • salt
  • 2 dl. mælk

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg groft. Skræl gulerødder og skær dem i brede skiver.
  2. Opvarm en gryde med 1 spsk. smør eller margarine. Svits løg, hvidløg og gulerødder.
  3. Skær køddet i tern og tilsæt det i gryden. Steg det af.
  4. Tilsæt nu paprika og stødt spidskommen og steg det kort af.
  5. Hæld nu vand i gryden det det lige dækker fyldet, og smuldr boullionterningen deri (den skal ikke opløses i vand inden)
  6. Tilsæt laurbærblade og hakkede tomater. Lad det simre med låg ved svag varme i 2 timer. Hvis du har mere tid kan det sagtens stå længere tid.
  7. Skræl kartofler og kog dem møre.
  8. Hæld vandet fra kartoflerne og hæld dem i en skål. Tilsæt smør, salt og mælk og pisk med en elpisker. Du kan med fordel tilsætte mere mælk, hvis du ønsker mosen mere luftig.
  9. Tilsæt fløde og kulør i saucen og rør godt rundt.
  10. Smag din gullasch til med salt og peber. Server den sammen med kartoffelmos.
Bedøm denne ret

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars

Opskrift på gullasch med kartoffelmos

I samarbejde med Fiskars får du her opskriften på en rigtig efterårsret, nemlig Gullasch. Nu er kulden her for alvor og man trænger bare til at varme sig på sådan en god omgang gullasch, som har stået og simret. Og med en god omgang kartoffelmos til, så er det altså et solidt måltid, som ligger en god bund. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har en forkærlighed for simremad og gryderetter.

Der er bare noget tilfredsstillende over at kunne smide en masse ting i en gryde, lade det stå nogle timer og så komme tilbage til den vildeste smagseksplosion. Som vi siger, simremad kan altså bare noget! Og gullasch er en af vores favoritter opskrifter. Så mild i smagen at børn også kan være med og så den lækre kartoffelmos, som er smagt til med rigeligt smør. Det er i vores øjne den bedste, nemme aftensmad i de kolde måneder. 

Til gullasch og generelt til simreretter, så er det genialt med en støbejernsgryde. Har du ikke sådan en, så kunne det måske være et oplagt julegaveønske? Det er sådan en gryde, som man har hele livet, da den bare holder i mange, mange år. Den her særlige udgave af Norden støbejernsgryden i den smukkeste grønne farve vil jo klæde de fleste køkkener. Udover at være smuk, så har den også en unik Thermium™ mineralbehandling, som giver gode non-stick egenskaber selv ved høje temperaturer.

LÆS OGSÅ: Karbonader med stuvede ærter 

Gullasch med kartoffelmos

Gryderet med oksekød

Det er en dejlig og mild gryderet med oksekød med gulerødder, løg og hvidløg. Den har en dejlig smag, som går perfekt sammen med en omgang cremet kartoffelmos eller ris til. Det er sådan en ret, som har godt af at stå og simre, så lad den meget gerne stå og simre længere tid hvis muligt. Så får du også mørere kød. Gryderetten er lavet med oksekød, men du kan også sagtens lave den med kylling eller svinekødsstrimler eller tern. Ligeledes kan du tilføje flere grøntsager dertil eller evt. servere med lidt smørstegte svampe eller kål til. Det er altid godt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Super god gullasch God opskrift undlod dog laurbærblade kan ikke lide den smag👍👍🇩🇰🇩🇰♥️♥️

Skriv en kommentar