Nemme og lækre opskrifter på gryderetter med oksekød. Du finder opskrifter på klassikere som bøf stroganoff, gullasch, millionbøf og mange flere. Server din gryderet med kartofler eller ris og evt. en lækker, grøn salat til. Gryderetter og sammenkogte retter med oksekød er nem og lækker aftensmad med masser af smag, hvor man også kan komme masser af grøntsager i.

Opskrifter på gryderetter med oksekød

Her finder du alle vores opskrifter på nemme og lækre gryderetter med oksekød. Du finder opskrifter på en klassisk bolognese, chili con carne og bøf stroganoff. Der er opskrifter med hakket oksekød, oksekød i tern og okseinderlår. Man kan lave så mange smagfulde og lækre gryderetter med oksekød. De kan spises både til aftensmad til hverdag eller i weekenden og så kan man altid komme godt med grønt i gryderetter også, da det bliver kogt sammen som en sammenkogt ret.

Nogle af vores favoritter, som også er hverdagsfavoritter, er blandt andet spaghetti bolognese. Sådan en god kødsauce skal man altså altid have i baghånden. Vi laver ofte en stor portion og tilsætter godt med grønt. Så får den lov til at simre hele eftermiddagen og så fryser vi resterne ned. På den måde kan man hjælpe sig selv og have nem aftensmad til en anden dag. Det er altså dejligt i en travl hverdag.

Man kan også ofte være heldig at finde hakket oksekød på tilbud eller mærket ned pga. dato, så er et godt tip også at købe det og fryse ned. Så sparer man samtidig penge på madbudgettet og bruger kødet til gryderetter som disse.

Gryderetter med hakket oksekød

I hverdagene, så er det ofte gryderetter med hakket oksekød, som vi laver. Det er nemt, smager godt og så er det også billigt. Hakket kød er oftest det billigste kød, som du kan få. Det kan bruges til retter som millionbøf, bolognese og chili con carne. Alle sammen retter, som smager helt formidabelt og som man skal ikke skal undervurdere. Det er også børnevenlige retter og som sagt, så er der rig mulighed for at snige en masse grønt ind i disse retter. Så hvis du har svært ved at få grøntsager i dine børn, så er gryderetter og sammenkogte retter med oksekød altid en god ide.

Sammenkogte retter med oksekød

De sammenkogte retter er så gode til de kolde måneder. Det er også en god måde at få brugt grøntsagsrester fra ugen på. De fleste grøntsager kan snittes fint og kommes i sammen med alle de ingredienser. Grøntsager, som især er gode til gryderetter er gulerødder, bladselleri, selleri, peberfrugt, aubergine og squash. De kan skæres ud i små tern eller rives på et rivejern. Så får man mere fylde i retten og man kan faktisk også skære lidt ned på mængden af kød. Det er win-win. Mere grønt og mindre kød. Så sparer man også penge på madbudgettet og du undgår madspild ved at få brugt grøntsager, som måske var blevet lidt slatne og triste.

Kan jeg fryse en gryderet med oksekød?

Ja, det kan du sagtens. Frys ned i bøtter eller i fryseposer. Tag den op aftenen før og sæt den i køleskabet, så er den tøet op til om aftenen dagen efter. Varm den op ved lav/middel varme under omrøring og så har du nem aftensmad.

Hvilke gryderetter med oksekød kan jeg lave?

Chili con carne, spaghetti bolognese, bøf stroganoff, millionbøf, gullasch og mange flere.