Hindbærmousse i glas Hindbærmousse i glas Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 3 timer Samlet tid 3 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en nem hindbærmousse i glas. En virkelig let dessert, som du kan lave i portionsglas, så den er nem at servere. Ingrediensliste 250 g. frosne hindbær 80 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 2 husblas 2,5 dl. piskefløde Fremgangsmåde Hindbærmousse Put frosne hindbær, sukker og vaniljesukker op i en gryde. Varm det op ved lav/middel varme, indtil du kan mose hindbærrene. Si blandingen i en trådsi, så du har en hindbærsaft. Hæld saften tilbage i gryden og lad den stå ved lav varme, imens du gør husblas klar. Læg husblas i blød i koldt vand. Når den er udblødt, så klemmes den for vand. Tilsæt husblassen til den varme hindbærblandingen og rør den godt ud. Tag gryden af varmen. Lad den køle af 15-20 minutter. Pisk piskefløde til en blød flødeskum. Når hindbærblandingen er kølet en smule af, så vendes flødeskum sammen med blandingen. Rør det hele sammen til en ensartet lyserød masse. Hæld massen på glas. Sæt glassene på køl i minimum 3 timer, men gerne natten over. Pynt din hindbærmousse med lidt brændte mandler, hakket chokolade eller friske bær. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hindbærmousse i glas Her får du opskriften på en super nem og lækker hindbærmousse i glas. En letsyrlig mousse, som er anrettet i små portionsglas, så den er nem at servere. Server den til nytår, til fest, på en tapasbuffet eller som noget sødt til en brunchbuffet. Den er virkelig nem at lave og består af få ingredienser. Vi har pyntet med lidt brændte, hakkede mandler og hindbær på toppen. Du kan også pynte med hakket hvid chokolade og andre bær. Desserten kan sagtens laves én dag eller to i forvejen, så det er også en stressfri dessert. Den skal blot pyntes inden servering, hvilket jo er rart, hvis man har ret travlt og gerne vil spare noget tid på desserten. LÆS OGSÅ: Citrontrifli med marengs Nem hindbærmousse Den her hindbærmousse er som sagt super nem. Selvom der skal husblas i, så er det altså stort set en idiotsikker opskrift. De frosne bær koges op med sukker og vanilje. Herefter sier man blandingen for at moussen skal blive så glat og fin som muligt. Du kan sagtens udskifte hindbærrene med andre bær eller lave en blanding af flere slags bær. Husblas udbløder man i vand. Man dækker simpelthen blot husblas med koldt vand i en skål, så alt husblas er under vand. Når den er blød og nærmest minder om gele, så er den klar. Så vrider man den for vand og kommer den op i den varme hindbærblanding. Herefter er det vigtigt at lade selve blandingen køle en smule af, inden man blander den med fløden. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
Øv har lige lavet den og den begyndte at skille til aller sidst da jeg kom den i glassene. Mon det går alligevel? Svar
Super nem og lækker. Herhjemme er det også et hit at bruge 125g. frosne hindbær og 125g. frosne blåbær, i stedet for kun hindbær. <3 Svar
Kan man lade moussen sætte sig på køl i den store skål og derefter fylde den i en sprøjtepose og sprøjte den ud i toppe, f.eks. på en kage? Svar