Hvid chokolademousse med marinerede jordbær

hvid chokolademousse med marinerede jordbær
Opskrift til glas Opskrift til 10 glas

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet hvid chokolademousse med marinerede jordbær. En nem opskrift på chokolademousse uden husblas.

Ingrediensliste

  • Hvid chokolademousse

  • 400 g. hvid chokolade
  • 5 dl. piskefløde
  • 6 stk. æggeblomme
  • 60 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Marinerede jordbær

  • 500 g. jordbær
  • 1 stk. lime
  • 2 spsk. sukker

Fremgangsmåde

Hvid chokolademousse

  1. Pisk fløde i en skål til en blød flødeskum.
  2. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker helt hvidt i en anden skål. Det tager cirka 5-7 minutter.
  3. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen.
  4. Pisk ved lav hastighed den smeltede chokolade i æggemassen. Vend derefter forsigtigt fløden i lidt efter lidt.
  5. Fordel massen i glas og stil dem på køl i mindst 3 timer. Kan med fordel laves dagen før.

Marinerede jordbær

  1. Skyl jordbær.
  2. Skær dem i små stykker.
  3. Put dem i en skål.
  4. Pres saften fra lime over bærrene.
  5. Tilsæt sukker og vend det hele godt rundt.
  6. Lad bærrene stå og trække 15-20 minutter.
  7. Sæt dem på køl indtil servering.
  8. Ved servering puttes der ca. 1 spsk. jordbær + lidt saft ovenpå den hvide chokolademousse.
  9. Pynt evt. med hakket hvid chokolade og citronmelisse.
  10. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på hvid chokolademousse med marinerede jordbær

Her får du en super nem opskrift på hvid chokolademousse med marinerede jordbær. Det er en super let opskrift, da selve moussen er lavet uden husblas. Server denne lækre dessert i glas til gæster, på en tapasbuffet eller som en lille sommerdessert en varm sommerdag. Det er en skøn og smagfuld dessert, som plejer at falde i god jord hos de fleste – især ved chokoladeelskere, som elsker hvid chokolade.

LÆS OGSÅ: Citrontrifli med marengs

hvid chokolademousse med marinerede jordbær

Hvid chokolademousse uden husblas

Denne chokolademousse er lavet uden husblas. Vi synes, at det giver en super blød og cremet mousse, som går perfekt sammen med de råmarinerede jordbær. Du kan også sagtens lade være med at marinere jordbærrene og blot skære dem i mindre stykker og pynte med dem, som de er. Vi kan bare godt lide det syrlige fra limesaften.

Pynt gerne desserten af med lidt hakket hvid chokolade og evt. lidt citronmelisse eller mynteblade. Det giver lige det sidste finish til desserten.

Hvor lang tid før kan jeg lave min chokolademousse?

Du kan sagtens lave den et par dage før, hvis du blot opbevarer den på køl. Det bedste resultat opnås ved at lave den dagen før. Så har den nemlig mulighed for at sætte sig natten over på køl.

Du kan også sagtens gøre bærrene klar på forhånd, så de blot skal på lige inden servering. I stedet for jordbær kan du også bruge hindbær, brombær, blåbær eller en kombination af flere forskellige bær. Det smager super lækkert med friske bær på den hvide chokolademousse, da det bryder den meget søde smag.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

  1. Det gik helt galt. Gjorde præcis som der stod. Men da jeg skulle piske chokoladen i æggemassen blev det helt karamel agtigt. Kunne ikke røre flødeskummen i. Det skilte helt vildt. Hvad har jeg gjort galt?

    1. Hej Tine,
      Det kunne tyde på, at din chokolademasse har været for varm. Det er, når temperaturforskellene er for store, at det skiller. ØV.. 🙁
      Kh

Skriv en kommentar