Islagkage med Toffifee og hjemmelavet karamel
Forberedelsestid
30 minutterTilberedelsestid
5 timerSamlet tid
5 timer og 30 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på hjemmelavet islagkage med karamel og Toffifee. Den lækreste isdessert, som er perfekt som en nem dessert du kan lave dagen før eller uger før.
Ingrediensliste
-
Islagkage
- 4 stk. pasteuriseret æggeblomme
- 80 g. flormelis
- 4 dl. piskefløde
- 180 g. Toffifee
-
Karamel
- 1 ds. kondenseret mælk
-
Mandel crunch
- 30 g. mandler
- 30 g. sukker
Fremgangsmåde
Islagkage
- Pisk æggeblommer og flormelis, indtil det bliver hvidt. Det tager cirka 5 minutter.
- Hak Toffifee groft. Pisk fløde til en let skum.
- Vend først æggeblommemassen sammen med fløden. Vend herefter Toffifee i (gem lidt til pynt).
- Put bagepapir i bunden af en springform (Ø20).
- Fordel isen i springformen (Ø20). Sæt islagkagen i fryseren i mindst 4 timer. Gerne natten over.
Karamel og crunch
- Tag en gryde og læg dåsen med kondenseret mælk i gryden.
- Hæld vand på til det dækker dåsen.
- Bring vandet i kog og sæt låg på. Vær sikker på, at dåsen altid er helt dækket med vand.
- Skru ned for temperaturen og lad det blot simre i 3 timer.
- Imens opvarmes en pande med sukker. Lad det smelte ved middelvarme. Tilsæt herefter mandler og rør godt rundt. Læg det over på et stykke bagepapir og lad det størkne.
- Lad herefter dåsen med kondenseret mælk afkøle på køkkenbordet og åben den efter en times tid. Hæld den afkølede karamel over islagkagen og drys med hakkede toffifee og hakket mandelcrunch. Sæt på frost igen og lad stå til servering. Den kan holde sig god i op til en uge på frost.
Islagkage med karamel og Toffifee opskrift
Opskrift på en nem hjemmelavet islagkage med karamel og Toffifee. Den her islagkage er perfekt som en nem dessert, hvis du skal have gæster eller den blot skal stå på lidt ekstra hygge. Du kan sagtens lave den dagen før eller faktisk også uger før. Den kan nemlig holde sig i ca. 1-2 måneder på frys.
Vi laver en simpel vaniljeis, som så bliver toppet med karamel og Toffifee chokolade. Det er så lækker en kombination og så er den så nem at lave! Du kan også servere den til et stykke brownie eller et stykke chokoladekage.
Hjemmelavet islagkage med karamel
Hvis du endu ikke har prøvet kræfter med en hjemmelavet islagkage, så er det på tide. Det er så nemt at lave selv og du får en cremet og lækker is. Den her is krystalliserer heller ikke, som hjemmelavet is godt kan gøre. Sørg blot for ikke at piske fløden for hårdt og husk at piske æggeblandingen rigtig godt.
Er det farligt at koge en metaldåse?
Det kan diskuteres lidt, om det er sundt at koge en dåse, når karamellen skal laves. Nogle mener at det udsender skadelige stoffer, når dåsen koges. Vi har dog gjort det mange gange – og vi er aldrig blevet syge af det.
Men vil du være på den sikre side, så kan du med fordel hælde den kondenserede mælk over i en lille gryde. Varm så mælken op under konstant omrøring. Lad gryden stå på middel varme og rør ofte i den. Forsæt indtil du har den ønskede konsistens og farve.
Følg med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
Kommentarer
Hej
Kommer der slet ikke iskrystaller i?
Mvh Sofia
Hej Sofia
Nej det oplever vi ikke. Det er bare vigtigt at piske æg og sukker rigtig, rigtig godt 🙂
Og så kan vi anbefale at bruge piskefløde fra Cremefine eller Amo. Så bliver isen nemlig super god!
Knus
Nåår super Tak for svar, jeg havde forstået at man skulle lave flydende karamel med sukker og blande konseret mælk. Det giver bedre mening! Tak
Hej skal Mælken blandes med karamel og skal det blandes når det er varmt?
Vh Rikke
Hej Rikke,
Hvilken mælk snakker du om? Den dåse kondenseret mælk er det som bliver til karamel, når dåsen koges. Man skal ikke blande karamel og mælk på noget tidspunkt 🙂
Kh
Hvad skal man pakke isen ned i når den skal fryses?
Hej Anna,
Vi plejer at lægge husholdningsfilm over springformen 🙂
Kh
Skal der ikke vanille i isen?
Kh
Hej Pia,
Nej, det skal der ikke, men du kan sagtens tilføje noget vaniljesukker 🙂
Kh
Skal der kageplast omkring? ☺️
Hej Sigrid,
Nej 🙂
Kh
Kan man bruge den der kondenseret mælk der er kogt på forhånd ??
Hej,
Sagtens 🙂
Kh
Lækker dessert og let at lave.
Synes ikke min karamel var til at skære i ved servering.
Var meget hård.
Har jeg gjort noget forkert?
Tog isen ud af fryser ca. 20 min. før servering.
Jeg valgte at lave karamellen i alm. gryde og stå at røre indtil ønskede farve.
Hej,
Du kan sagtens have kogt karamellen for længe, så den er blevet for hård. Hvordan var den, da du smurte den på?
Kh
Skal det toffifies i selve isen, jeg synes ikke jeg kan se det på billedet?
Hej Kristina,
Ja, det skal der 🙂
Kh
Et godt tip til at undgå iskrystaller i is .Vend 1-2 Stivoiskede hvider i massen 👍
Hej Elsebeth,
Mange tak for tip 🙂
Kh
Hej mummum.
Skal der bagepapir i springformen?
Mvh. STine
Hej Stine,
I bunden ja 🙂
Kh
Kan man gøre noget for at undgå at toffifee bliver sten hård i isen?
Hej Stine,
Umiddelbart ikke. Men generelt er det godt at tage isen op lidt før den skal serveres, så den kan få lov til at tø en smule op inden servering :).
Kh
Hejsa.
Hvad gør man når den kondenserede mælk/karamel er blevet for hård til at putte på bunden. Kan den blødes op igen?
Hej,
Jep, du kan lune den i mikroovnen eller i en gryde ved lav varme 🙂
Kh