Jordbærtærte med mazarinbund og kant

Den bedste jordbærtærte
Opskrift til personer (Ø20 cm springform) Opskrift til 6 personer (Ø20 cm springform)

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på den nemmeste og bedste klassiske jordbærtærte. Hvis tiden er knap, så kan du sagtens udelade kransekagekanten. Selve bunden kan også sagtens fryses ned, det bliver den faktisk kun bedre af. Det gør den altså til en super nem kage, da det er en kage som kan laves dagen før eller 1 uge før og så skal den blot pyntes med vaniljecreme og jordbær inden servering.

Ingrediensliste

  • Mazarinkagebund

  • 200 g. marcipan
  • 90 g. sukker
  • 100 g. smør
  • 2 æg
  • 30 g. hvedemel
  • Kransekagemasse til kanten

  • 175 g. marcipan
  • 80 g. sukker
  • 35 g. æggehvide
  • Chokoladelag

  • 30 g. mørk chokolade
  • Vaniljecreme

  • 30 g. pulver til kagecreme
  • 1 dl. mælk
  • 1,25 dl. piskefløde
  • 400 g. jordbær

Fremgangsmåde

Mazarinkagebund

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Marcipan og sukker røres sammen eller smuldres sammen med hænderne.
  3. Del smør i mindre stykker og tilsæt det til massen. Rør videre
  4. Rør æggene i et af gangen.
  5. Tilsæt til sidst hvedemel og rør det sammen til en ensartet masse.
  6. Smør en springform eller en silikoneform (diameter 20 cm) med lidt fedtstof (smør eller olie), så bunden nemt slipper kanterne, når den er bagt.
  7. Hæld dejen ned i formen og fordel dejen ensartet i hele formen.
    8. Bag bunden i ca. 18-20 min. Hold øje med den efter 15 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  8. Tag bunden ud af ovnen og lad den stå, imens kransekagekanten laves.

Kransekagemasse

  1. Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
  2. Rør alle ingredienserne sammen med en elpisker eller på en køkkenmaskine med piskeris.
  3. Når du har en ensartet masse, så kommes denne op i en sprøjtepose med stjerneformet tyl.
  4. Sprøjt kransekagen langs siden på hele kagen.
  5. Bag hele kagen i 5-8 min, men hold øje med dem under bagningen, da alle ovne varmer forskelligt.
  6. Hak chokolade fint. Når kagen bliver taget ud af ovnen, fordel da chokoladen på hele bunden og brug en pensel eller en lille ske til at fordele den smeltede chokolade rundt på hele bunden.

Vaniljecreme

  1. Hvis du bruger kagecreme fra pose, rør da denne sammen efter brugsanvisningen på pakken.
  2. Sæt din kagecreme/vaniljecreme i køleskabet i 30 minutter.
  3. Pisk piskefløde til en flødeskum. Vend kagecreme/vaniljecreme med fløde og fordel cremen udover bunden af kagen.
  4. Skyl jordbær og skær dem ud i halve eller kvarte stykker og pynt med jordbær på hele kagen.
  5. Pynt evt. med lidt smeltet ribsgele eller server kagen som den er.
Bedøm denne ret

Opskrift på jordbærtærte med mazarinbund og kransekagekant

En nem og lækker jordbærtærte med mazarinbund, chokolade, kransekage, vaniljecreme og søde, danske jordbær. Det er ikke uden grund, at dette er vores absolut yndlings sommerkage over alle. Det er en klassiker, som vi laver utallige gange hver sommer. Til fødselsdage, konfirmationer, fester og ja, blot til hverdag. Det er nemlig en kage, som er god både til hverdag og fest.

jordbærtærte

Opskrift på den bedste jordbærtærte

Vi tør godt at påstå, at det her er opskriften på den bedste jordbærtærte. Den består af en saftig mazarinbund og kransekagekant. Den er lige så god, hvis ikke bedre, end dem man køber ved bageren som Lagkagehuset eller Othellobageriet.

Selvom det måske lyder meget kompliceret med så mange elementer, så er den langt fra kompliceret. Det er faktisk en af de nemmeste sommerkager, da man sagtens kan lave bunden dagen før eller fryse den ned, indtil man skal bruge den. Vi kan godt finde på at bage 2-3 bunde og så fryse dem ned. Så kan man nemlig nemt tage en bund op, som blot skal fyldes med vaniljecreme og friske jordbær.

Ubagt bund til jordbærkage

Det er en af de bedste og nemmeste sommerkager, men hvis du har lyst til at prøve andre sommerkager med jordbær, så kan vi anbefale disse: Jordbærcheesecake og TUC kage. Det er også gode og nemme kager, som kan bruges som dessert. Og så indeholder de selvfølgelig lækre, søde jordbær.

Bagt bund til jordbærkage

Kan man fryse bunden til jordbærtærte?

Ja, som nævnt tidligere, så kan man sagtens fryse bunden. Vi plejer at lave hele bunden færdig med kransekagekant og chokolade. Ét tip er at placere bunden på et stykke hårdt pap eller lignende, så bunden har noget at stå på i fryseren. Vi placerer normalt bunden oven på et stykke pap og så i en pose, som bliver lukket med en knude.

Så er det som sagt nemt at tage bunden op om morgenen, hvis man skal servere kagen om eftermiddagen eller om aftenen. Vi anbefaler ikke at fryse kagen, når den er helt færdiglavet. Du ender bare med en kage med grumset og træls creme. Og det er altså spild i vores øjne. Nej vent hellere med vaniljecremen og jordbær indtil på dagen. Så er den bedst.

Tips til den bedste jordbærtærte

Vi har lavet den her sommerkage utallige gange. Derfor har vi igennem årene også samlet en del tips og tricks, som vi vil dele med jer her. Der er også nogle spørgsmål, som går igen og igen hvert år. Så dem forsøger vi at svare på her.

Kan jeg lave jordbærtærte uden kransekagekant?

Ja, det kan du sagtens. Vi synes selvfølgelig, at den er bedst med kransekagekanten. Det gør også, at kagen får en “kant”, som holder creme og jordbær inde. Det giver god mulighed for at bygge noget højde på kagen, da man kan stable jordbær og creme lidt højere.

Jordbærkage i bradepande

Denne lækre og nemme sommerkage bliver kun nemmere af at blive bagt i bradepande. Især hvis man skal lave kage til mange mennesker. Sidste år bagte vi jordbærtærte til 70 mennesker, hvor vi bagte den i to bradepander. Det er helt samme fremgangsmåde, men opskriften skal nok ganges op med 3, hvis den skal passe med en stor bradepande, som kan gå i ovnen.

Bagt jordbærkage med kransekage

Bagt jordbærkage med kransekage

Hjemmelavet vaniljecreme eller pulver?

Det her spørgsmål får vi også rigtig tit. For hvor stor er forskellen egentlig på om man laver en hjemmelavet vaniljecreme eller bruger en pulverudgave? Vi må indrømme, at vi ofte tager den nemme løsning og bruger pulverudgaven. Det er nemt, hurtigt og det smager godt. Skal der kræses lidt ekstra for kagen, så laver vi selvfølgelig en hjemmelavet vaniljecreme. Det er heller ikke svært og kan i den grad anbefales, hvis du går efter den ultimative jordbærkage, som skal tage kegler.

Jordbærtærte med mazarinbund og kant

Tærte med vaniljecreme

Jordbærtærte med mazarinbund og kant

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hejsa 😊 jeg er ikke helt med på hvad den 1 dl mælk skal bruges til. Skal den i kagecreamen når den er lavet eller hvordan skal det forståes?

  2. Halløjsa ☺️
    Jeg vil rigtig gerne lave denne kage til min fødselsdag imorgen. Jeg vil lige høre om jeg kan lave den med kransekagekanten på i aften? Og har du er godt råd til hvordan jeg bedst opbevarer den til jeg skal pynte den imorgen tidlig?
    Kh Janni

    1. Hej Janni
      Undskyld det sene svar – håber det lykkedes dig at lave den. Man kan sagtens lave bunden og kransekagekanten dagen før eller en uge før og så fryse den ned 🙂
      Du kan opbevare den i køleskabet eller på køkkenbordet.

    1. Hej Mummum.
      Har bagt jeres jordbær tærte mange gange nu, til stor fornøjelse hver gang.
      Men…. kan man bruge flormelis til marcipankanten istedet for sukker,? Da jeg ikke er vild med det knas af sukker i kanten.
      Vh. Mette

      1. Hej Mette
        Det kan du godt. Men så vil vi nøjes med at bruge 50 g. flormelis 🙂
        Dejligt at høre at den laves igen og igen!
        God weekend til dig.
        Kh

  3. Hejsa 😎. Er det en 1/2 eller 1/4 del færdig kagecreme blanding til den 1 dl mælk? For i selv opskriften står der 1/4 brev. Men senere i din kommentar, der står der 1/2 brev.

    1. Hej Anette

      Det kan den sagtens. Du kan også bage den før og putte den i fryseren, det bliver den faktisk kun bedre af!

      1. Hej kan jeg bage den med mørdejbund og kransekage kant i dag onsdag og så bruge den på lørdag ? Kh Dorthe Sommer . Den ser lækker ud ?

        1. Hej Dorthe

          Det kan du sagtens. Så laver du den bare og fryser bunden ned, det bliver den kun bedre af 🙂

          Knus

  4. Hej, tror du bunden vil blive for tynd hvis jeg bruger en form der er 26 cm? Eller kan jeg evt lave dobbelt? ☺️

  5. Hej 🙂

    Hvis jeg skal lave denne kage til ca. 20-25 personer, hvor mange gange skal jeg så gange opskiften op?

  6. Hej
    Hvis jeg ganger opskriften med 3, kan den så passe i en stor bradepande til ovnen?
    Og er det bedst at lave bunden et par dage før og pynte på dagen, den skal bruges, eller kan man lave den helt klar med creme og bær et par dage før?

    1. Hej Maria
      Nu ved jeg ikke hvor stor din bradepande er, men umiddelbart vil det passe at gange med 3, men for at være på den sikre side, så ville jeg nok gange med 3,5.

      Bunden har bedst af at blive lavet et par dage før. Den har faktisk rigtig godt af at komme i fryseren, hvis det er. Creme og bær ville vi vente med indtil dagen inden eller på selve dagen 🙂

      Knus

      1. Mange tak for svar 🙂
        Jeg har desværre ikke plads i fryseren, men så må den komme i køleskabet 🙂
        Min bradepande er 45*36cm, og skal lave til 20-25 personer.

        Glæder mig til at prøve opskriften!

  7. Er det nødvendigt at afkøle bunden inden kransekagemassen kommes på og bages? Kan det ikke gøres med det sammen den kommer ud af ovnen

    1. Hej Jane

      Jo, det kan du også godt. Du skal bare sørge for at ovnen kommer op på de rigtige grader inden 🙂

      Knus

  8. Hej Mummum
    Din opskrift ser sørme lækker ud.. jeg vil gerne lave den som mini jordbærtærte. Jeg har købt en silikoneform i netto, med plads til 6 minitærter.
    Tænker jeg bare laver din dej.. men hvor lang tid vil bagetiden være.. både på bunden og på kransekagekanten?
    Vh. Birgitte

    1. Hej Birgitte,

      Det er svært at sige præcis hvor lang tid, men hold øje med dem efter 8 minutter ved bunden. 🙂
      Kransekagekanten skal have lige så lang tid, som hvis du lavede dem store.

      KH

  9. Kan bunden tages ud af fryseren og stilles i køleskabet i stedet aftenen inden man skal bruge den, hvis den skal serveres formiddag? 🙂

Skriv en kommentar