Svampet kanelkage med kaffeglasur
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
30 minutterBeskrivelse
Opskrift på verdens bedste kanelkage med kaffeglasur, som er svampet og og nem. Den er lavet med kærnemælk og er uden æg, hvilket gør den super svampet. Den holder sig god 3-4 dage og er faktisk bedst på 2. dagen. Kagen kan også sagtens fryses og så tages op, når den skal bruges.
Ingrediensliste
-
Kage
- 150 g. sukker
- 100 g. smør
- 2 tsk. vaniljesukker
- 3 tsk. stødt kanel
- 1,5 tsk. natron
- 170 g. hvedemel
- 2,5 dl. kærnemælk
-
Glasur
- 35 g. smør
- 150 g. flormelis
- 2 spsk. færdiglavet kaffe
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. bagekakao
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
- Smelt smør og bland det herefter med sukker i en skål.
- Tilsæt kærnemælk, vaniljesukker, kanel og natron. Pisk godt med en elpisker.
- Tilsæt hvedemel og rør det hele godt sammen.
- Smør en form (18×18 cm) med lidt smør eller beklæd den med bagepapir. Hæld dejen over i formen. Bages i ca. 20-25 min. Hvis du bager den i en springform (ca. Ø20cm), så skal den sandsynligvis have 10-15 minutter mere.
- Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
- I en lille gryde blandes alle ingredienserne til glasuren. Varm den op ved lav varme, imens der røres.
- Når glasuren er ensartet, så er den færdig. Hæld den over kagen og lad den sætte sig.
- Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over. Den bliver faktisk kun bedre af at få lov til at stå til dagen efter.
Kanelkage opskrift
Opskrift på en svampet og nem kanelkage lavet med kærnemælk, men uden æg. Den er med den lækreste kaffeglasur, som bliver lavet på flormelis, kakao og kaffe. Selvom den er med kaffe, så kan man slet ikke smage kaffen, men det gør, at kakaosmagen bliver mere intens. Kanelkagen kan bages i en stor eller lille bradepande, springform eller i muffinsforme. Det her er verdens bedste kanelkage, hvis du spørger os.
Det er en lækker, nem og hurtig opskrift på en rigtig god bradepandekage med kanel og kærnemælk. Det er en god og nem tag med i skole kage, da den kun bliver bedre dagen efter.
LÆS OGSÅ: Store og bløde chokoladeboller
Kanelkage med kærnemælk
Kagen er lavet med kærnemælk, hvilket gør, at det er en af de kager, som faktisk kun bliver bedre dagen efter. Du kan sagtens erstatte kærnemælk med et andet surmælksprodukt som ymer, tykmælk, yoghurt eller a38. Hvis det er meget tykt, så bland det dog blot op med lidt vand eller mælk. Du kan også sagtens lave kanelkagen med almindelig mælk. Tilsæt blot lidt citronsaft til mælken og lad det stå og trække lidt. Så får du samme effekt som kærnemælk.
Kanelkage uden æg
Den her kage er uden æg og selvom der ikke er æg i, så får du stadig en super svampet og lækker kanelkage. Den bliver så god pga. kærnemælken, som gør den virkelig saftig.
Kan jeg lave denne kanelkage i en springform eller bradepande?
Du kan både lave den i en bradepande men også i en springform. Den her opskrift er justeret til en springform på ca. 20-22 cm. Hvis du vil lave den i en stor bradepande, så ville vi personligt gange opskriften med 3.
På samme måde ganger du bare kaffeglasuren op på samme måde. Der er ikke noget man som sådan skal tage højde for.
Kanelkage glasur
Glasuren til denne kage er bare helt fantastisk! Selvom det er en “kaffeglasur”, så kan man på ingen måde smage kaffen, men det giver noget dybde til chokoladeglasuren på toppen. En rigtig god kanelkage skal simpelthen bare have den her gode glasur på.
Hvad nu hvis jeg ikke bryder mig om kaffe?
Bare rolig. Vi bryder os heller ikke om kaffe, men den bedste kanelkage skal altså bare toppes med kaffeglasur. Man kan nemlig på ingen måde smage kaffen. Den giver bare sådan en god konsistens og er prikken over i’et i glasuren. Det behøves ikke være noget fancy kaffe. Vi bruger en billig pulverkaffe, som bliver blandet op med kogende vand. Og det fungerer helt fint.
Kanelkagen kan sagtens bages dagen før
Vi vil faktisk nærmest anbefale at bage kagen dagen før. Den bliver nemlig kun bedre af at få lov til at stå et døgn. Det er derfor en skøn og nem kage, som kan laves i god tid. Den kan også sagtens fryses ned. Det har vi også gjort flere gange uden problemer.
Følg også med på vores Instagramprofil, hvor vi hele tiden lægger nye opskrifter og billeder ind.
Kommentarer
Hej Mor,
Så denne opskrift på kanelkage og synes den ser lækker ud.
Kh Manne x
Verdens bedste kage 👼🍩🍰💎
Ses.😄😃
Har smagt den før. Mums😏😃
Super lækker kage 👍👍😜😜
Susanne
Hej Susanne
Skønt at høre! God weekend 🙂
Knus
Hej
Super lækker opskrift 👍👌som jeg helt klart vil prøve, men hvad gør man når jeg ikke kan tåle mælk, tænkte på kærnemælken ?
Hej Karina,
Plantemælk blandet med 1 spsk. citronsaft 🙂
Kh
Hej
Super god kage 👍👌😊 nu vil jeg prøve at lave den igen, bare uden hvedemel, hvad kan man bruge i stedet for ?
Hej Karina,
Prøv evt. vores sundere udgave, den er uden mel: https://mummum.dk/sund-kanelkage-glutenfri-og-uden-hvid-sukker/
Kh
Ingen bagepulver? Syntes den bliver flad
Hej Linda,
Nej, der bliver brugt natron, som får kagen til at hæve 🙂
Kh
Super lækker kage! Jeg har nu lavet den nogle gange, men min kage bliver meget lysere end den på jeres billede. Har i noget bud på hvorfor? 🙂
Hej Emilie,
Ved ikke om der kan være forskel på kanel 🙂 men ellers kan det også sagtens være lyset, som får den til at se lidt mørkere ud!
Knus
Den vil jeg prøve! Hvis man laver den dagen før, skal den så i køl, frys eller bare stå ude på bordet? 🙂
Hej Maria,
Bare opbevar den på køkkenbordet i en plastikpose eller med husholdningsfilm omkring 😛
Knus
Kan man bruge flydende margarine i stedet for smør
Hej Eva,
Det anbefaler vi ikke, da kagen godt kan falde mere sammen 🙂
Kh
Så lækker en kage! Har nået at bage den 4 gange på en uge 🤣 hjem til, mandens arbejde og til pædagogerne i børnehaven 🤩
Hej Mikela,
Skønt at høre! Ja, man kan godt blive ret afhængig af sådan en god kanelkage ;)!
Hav en dejlig dag!
Knus
Kan man mon skifte kærnemælken ud med almindelig mælk og/eller syrnet yoghurt? Jeg bor i udlandet hvor butikkerne har lukket om søndagen, men jeg har sådan lyst til at bage denne 😍😍
Hej Camilla,
Det burde du godt kunne! Bland blot lidt vand i yoghurten, så den er knap så tyk 😀
Knus
Kan man lave den i muffinsforme?:)
Hej Michelle.
Det kan du sagtens, men så ville vi give dem kortere tid i ovnen. Du kan holde øje ved at stikke en gaffel i dine muffins, for at se hvornår de er færdige 🙂
Knus
Den vil jeg prøve at lave 😊 men kan den fryses ned eller bliver den tør af det?
Hej Sabrina
Den kan sagtens fryses ned. Det bliver den ikke tør af. Husk blot at pakke den godt ind 😉
Hejsa,
Er det meningen, at der ikke skal bagepulver i? Er lidt bekymret for, at den ikke ville hæve 🙂
Hej,
Der er natron i, som får den til at hæve 🙂
Kh
Kan man lave den om til banankage ….
Så der er banan i istedet for kanel ?
For den er super lækker og nem denne kage
Hej Christina,
Det har vi desværre ikke prøvet 🙂
KH
Hej 🙂 Kan man lave opskriften på almindelig mælk? I så fald er det så samme mængde og stadig natron der skal i?
Hej Nicole,
Vi vil anbefale at bruge kærnemælk, da det er den som gør, at den bliver svampet og lækker 🙂
Kh
Skal den fryses uden glasur?
Mvh Josefine
Hej Josefine,
Nej den kan godt fryses med glasur 🙂
Kh
Kan jeg erstatte kærnemælken med cultura? Det er det eneste jeg lige har hjemme nemlig 🤔
Hej Julie,
Det har vi desværre ikke prøvet, men tror godt du kan, hvis du blander det op med lidt vand, så det får samme konsistens som kærnemælk 🙂
KH
Har brugt almindelig mælk og bagepulver, den bliver stadig lækker 😀
Skønt at høre og tak for tippet 🙂
Kh
Kan man undlade kaffen i glasuren eller skal det erstattes af noget andet?
Hej Mette,
Du kan bare erstatte med alm. vand 🙂
Kh
Hej! Vil jeg kunne lave kagen med laktosefri yoghurt naturel eller lign (fx creme fraiche) i stedet for kærnemælk? Jeg er laktoseintolerant og så vidt jeg ved findes der endnu ikke laktosefri kærnemælk.
Kh Klara 🙂
Hej,
Du kan sagtens bruge laktosefri yoghurt naturel 🙂
Bare bland op med lidt vand, hvis den er meget tyk.
Kh
Hvilken form har i brugt 🤔
Hej Jane
Vi har brugt en firkantet form 18×18 cm. 🙂
Kh
Hej:) Min kage er kun hævet i den ene side i ovnen. Hvad skyldes det ?
Hej,
Det kan skyldes, at din ovn bager ujævnt 🙂
Kh
Kan man mon bruge creme fraish istedet for kærnemælk? 😃
Hej,
Det kan du godt. Bare bland det op med lidt mælk eller vand 🙂
Kh
Hejsa,
Hvis jeg skal bage denne kage i en springform str 26 cm bør jeg så gange opskriften op til 1,5 eller 2?
Mvh. Maria
Hej Maria,
Gang den op med 2 🙂
Kh
Min kage blev helt rå indeni, selvom den var næsten sort udenpå.
Nogen tips så det ikke sker igen?
Hej Nicole,
Bruger du varmluft? Placer kagen på anden nederste rille i ovnen. Skru evt. lidt ned for varmen – ovne varmer ikke ens og det lyder som om, at din varmer meget kraftigt i forhold til vores. Du kan evt. lægge sølvpapir over kagen efter halvdelen af tiden er gået 🙂
Kh
Hvor længe kan den holde sig ved stue temperatur? ☺️
Enormt lækker kage!!
Hejsa,
2-3 dage 🙂
Kh
Elsker den kage! Men glemte selvfølgelig at købe kærnemælk.. kan det mon erstattes med græsk yoghurt?
Hej Julie,
Det kan du godt. Bare bland op med lidt vand 🙂
KH
Mega Nice med sådan en nem kage. Selv for den der ikke er skide god i et køkken ( mig )😂
Min datter og jeg har lavet to idag. En efter opskriften og en med rosiner i.
Er så spændt på at smage dem begge.
(Den første er vi tyvstartet på)
Muuums siger jeg bare. Den er så lækker❤️
Hej Bettina,
Skønt at høre! Og giv endelig feedback på om det er godt med rosiner i 😉
Kh
Hej
Kan man bage denne kage, så den bliver glutenfri?
Mvh Mette
Hej Mette,
Vi har ikke selv erfaringer med glutenfrit mel. Men du kan osgå lave denne sundere udgave, som er glutenfri: https://mummum.dk/sund-kanelkage-glutenfri-og-uden-hvid-sukker/
Kh
Kan man bruge bagepulver i stedet for natron? Jeg har ikke natron i huset 🙄🙄
Hej Emma,
Det kan du godt, men det er ikke sikkert den hæver lige så godt op så 🙂 Natron reagerer nemlig med kærnemælken.
Kh
Hej, jeg bager ikke så tit, er derfor i tvivl, når der står kakao, er det så kakao pulver? 🙂
Hej,
Så er det bagekakao. Altså rå kakaopulver 🙂
Kh
Prøvede i går at lave den og blev lidt ked af resultatet da den blev ret flad 😪😭
Men smagen var god
Hej mette,
Hvor stor en form brugte du?
Kh
Lækket kanelkage! Har bagt den så mange gange. Jeg laver dobbelt portion hver gang. Bruger stor rundt form. Hæver fint og mega svampet. Alle er vilde med den!
Hej,
Kan man lave den som en chokoladekage istedet for? Og hvor meget Cacao skal man bruge?
Mvh Cecilia
Hej,
Det har vi desværre ikke erfaring med. Umiddelbart ville jeg tilsætte 3-4 spsk. kakao og evt. udelade lidt af melet 🙂
Kh
Hej Mummum
Jeg er lidt forvirret grundet kommentarsporet her, så vil lige sikre mig: skal kagen bages ved 180 grader alm ovn eller varmluft? Og hvor i ovnen placerer I kagen?
På forhånd mange tak for svar 🙂
Mvh
Nadia
Hejsa,
Den skal bages ved 180 grader alm. ovn. Vi har ændret lidt i opskriften, så det er nok derfor det forvirrer lidt.
Kh
Hej piger
Ved i hvor mange kalorier der er i kagen til 6 personer?
Kunne være super dejligt, hvis man lige vidste ca hvor mange der er i 1:6 del (et stykke)
Til os som tæller kalorier i vores måltider 🙈
Super lækker kage, Waow
Hej,
Du kan se kalorieudregning på alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum. Du kan læse mere her: https://mummum.dk/shop/medlemskab/
Kh