Kanelsnegle med marcipan

Kanelsnegle med marcipan
Opskrift til stk. Opskrift til 16 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

1 time og 40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på de bedste kanelsnegle med marcipan. De absolut nemmeste snegle med marcipan og kanel, som er svampede og lækre.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 100 g. smør
  • 2,5 dl. mælk
  • 50 g. gær
  • 2 stk. æg
  • 90 g. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 600 g. hvedemel
  • Remonce

  • 150 g. brun farin
  • 4 tsk. stødt kanel
  • 100 g. smør
  • 100 g. marcipan
  • Pensling

  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør. Tilsæt mælk og lad det blive en smule lunt. Den skal være fingervarm.
  2. Hæld det hele over i en skål. Opløs gæren i blandingen.
  3. Sukker, salt og sammenpisket æg tilsættes.
  4. Mel tilsættes lidt af gangen. Nødvendigvis ikke det hele, dejen må ikke blive for tør, men den må gerne være lidt klæbrig. Ælt dejen indtil den er smidig og glat.
  5. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time dækket til med et fugtigt viskestykke.
  6. Imens dejen hæver gøres fyldet klar.
  7. Bland farin, marcipan, smør og kanel med hænderne.
  8. Når dejen er færdighævet, så tages dejen ud på et bord drysset med mel. Rul dejen ud til et stort rektangel.
  9. Herefter smøres dejen med remoncen.
  10. Dejen rulles stramt sammen på den lange led og “skæres” ud med sytråd. Læg sytråden under din pølse 3-4 cm. inde. Tag fat i hver ende af sytråden og træk dem modsat hinanden, så du skærer pølsen over. På den måde holder kanelsneglene formen. Hvis ikke du har sytråd, så kan en skarp kniv også sagtens gøre det.
  11. Placer dem på en bageplade eller bradepande beklædt med bagepapir.
  12. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
  13. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  14. Pensl sneglene med et sammenpisket æg.
  15. Bag dem i ca. 10-15 minutter midt i ovnen. Hold øje med dem efter 8-9 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. De skal gyldne på toppen.
Bedøm denne ret

Opskrift på kanelsnegle med marcipan

Her får du opskriften på de absolut lækreste kanelsnegle med marcipan og kanelremonce. Har du prøvet at bruge marcipan i dine kanelsnegle før? Det er super lækkert og gør kun dine snegle lidt mere luksuriøse. Så det er altså helt vildt genialt lige at tilføje lidt marcipan til dem, hvis du står og har en rest, som du ikke ved hvad du skal bruge til. Eftersom vi har tilføjet marcipan til disse, så har vi valgt ikke at toppe dem med glasur eller frosting, som vi ellers ofte gør ved vores snegle. Vi synes, at det bliver lidt for sødt, hvis der kommer det på. Men du kan sagtens toppe dem med lidt mørk eller hvid glasur, hvis du synes, at de skal have det.

Sådan en omgang hjemmebagte kanelsnegle er perfekte at servere til søndagsbrunchen eller eftermiddagskaffen. Vi bager ofte sådan en stor portion, hvis familien kigger forbi til kaffe. De er bare super lækre, når de er helt friskbagte. Du får simpelthen ikke bedre kanelsnegle end disse. Og det bedste er, at de på ingen måde bliver tørre og så løber fyldet heller ikke ud.

LÆS OGSÅ: Fastelavnsbollebradepandekage

Kanelsnegle med marcipan

Snegle med marcipan og remonce

Det her er den absolut lækreste kombination af kanelremonce og marcipan. Er du en marcipangris, så er der ingen tvivl om, at de her kanelsnegle vil være lige noget for dig. Men som sagt, så er det altså også genialt lige at tilføje marcipan, hvis man eksempelvis har nogle rester fra juleslikken.

Kanelsnegle med marcipan

 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej
    Kan man gøre det hele klart – forme snegle – sætte det hele råt i fryseren, så man bare kan tage det op og bage efter optøning/hævning?

Skriv en kommentar