Kartoffel-porre suppe med sprød bacon × Kartoffel-porre suppe Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutterTilberedningstid 40 minutterSamlet tid 50 minutter Del Pin Print BeskrivelseDen bedste opskrift på en nem kartoffelsuppe med porre, bacon og frisk persille. Nem og lækker hverdagsmad, som mætter godt. Du kan også bruge den som en nem forret eller som natmad. Ingrediensliste 3 stk. porre 1000 g. kartoffel 4 stk. løg 14 dl. vand 2 stk. grøntsagsbouillonterning 1 dl. piskefløde 2 stk. salt/peber 0,25 bundt frisk persille 300 g. bacon i ternLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeRens porrer. Skær i grove stykker.Skræl kartofler og skær i mindre stykker. Skræl løg og skær i både.Varm en gryde op med smør eller olie.Tilsæt grøntsagerne og svits dem af i 2-3 minutter.Tilsæt vand og smuldret boullionterning. Bring i kog. Skru herefter ned for varmen og lad det simre i ca. 20-25 minutter eller til grøntsagerne er møre, når man prikker i dem med en gaffel.Imens suppen simrer, så laves fyldet klar.Varm en pande op uden fedtstof. Tilsæt bacontern og lad dem stege til det er sprødt og gyldent.Læg et stykke køkkenrulle på en tallerken. Hæld bacon over på tallerkenen (papiret suger noget af det overskydende fedt).Hak persille fint.Når grøntsagerne er kogt møre, så tages gryden af blusset. Tag evt. lidt af vandet fra (det kan du altid tilsætte senere, hvis din suppe skal være tyndere). Blend suppen med en stavblender eller i en blender.Tilsæt piskefløde og evt. noget af det vand du tog fra tidligere til du har den konsistens du bedst kan lide.Smag suppen til med salt og peber.Server med sprødt bacon og frisk persille.Lås skærmOpskrift på kartoffel-porre suppe med baconNem opskrift på den klassiske kartoffel-porre suppe. Den skal selvfølgelig serveres med sprødstegt bacon og et godt drys frisk persille. Det her må være en af vores absolut favoritter, når vi mangler ideer og opskrifter til nem aftensmad. Kartoffel-porre suppe er super nem at lave, har en mild smag og så smager den jo bare super dejligt. Som sagt elsker vi den til aftensmad, men den kan også sagtens bruges som forret eller nem natmad, efter en festlig aften. Hvis man vil udelade bacon, så kan det sagtens erstattes af serranoskinke. Steg serranoskinke på en pande i lidt olie eller bag skiverne i ovnen, så det bliver sprødt. Det er et super alternativ til baconen.Vil du prøve en anden form for kartoffelsuppe? Så bør du prøve vores opskrift på kartoffel, gulerods og chili suppe. Kartoffelsuppe med porrerDer er intet så lækkert og simpelt som en kartoffelsuppe med porrer. Det er en meget mild suppe, som bliver komplimenteret godt af den saltede bacon og det friske persille. Du kan dog også sagtens tilsætte andre grøntsager til suppen. Eksempelvis har vi før tilsat lidt blomkål eller jordskokke til suppen. Det gør den absolut heller ikke dårligere!Sådan en omgang suppe kan nydes året rundt, men vi må indrømme, at vi oftest får den i de kølige efterårs- og vintermåneder eller i det tidlige forår. Der er simpelthen bare intet så lækkert som at varme sig på en skål varme suppe i kulden. Især ikke, hvis man har været ude hele dagen og trænger til at få noget varme i kroppen.Kartoffel porre suppe uden flødeHvis du gerne vil lave suppen uden fløde, så kan det sagtens udelades. I stedet for fløde, så kan du blende lidt mælk, creme fraiche eller flødeost i. Du kan selvfølgelig også helt udelade det, men vi synes altså at sådan et skvæt fløde gør hele forskellen. Hvis du gerne vil gøre den mere fedtfattig, så kan du sagtens bruge en fedtfattig madlavningsfløde i stedet.Suppe med kartoflerSådan en omgang suppe med kartofler er også en super måde at undgå madspild. Vi har personligt selv ofte en halv pose kartofler liggende i køleskabet, når ugen er omme. De kan altså nemt trylles til sådan en omgang her. Så undgår man madspild og har samtidig en omgang billig og nem aftensmad, som faktisk også er ganske sund.Spørgsmål til kartoffel-porresuppenHvad gør kartoffel-porresuppe så populær i det danske køkken? En god kartoffel-porresuppe er populær i Danmark, fordi den er enkel, billig og sæsonvenlig. Grundelementerne i suppen er billige ingredienser, mættende og samtidig dyrkes de lokalt.Hvilken type kartofler giver den bedste konsistens i suppen? Den bedste type kartoffel som er velegnede til en god suppe er de melede kartoffelsorter. De giver en mere cremet og fyldig konsistens, når de koges og blendes. Bagekartofler, savakartofler eller marabelkartofler er særdeles velegnede.Skal porrerne steges, før de koges, for at få mere smag?For at give en dybere og mere intens smag af porre i suppen, er det en god idé at stege dem let før de koges. Det giver mere smag og en blødere konsistens.Hvordan undgår man, at suppen bliver for tyk eller klistret? Der er flere forskellige ting man kan gøre for at undgå, at suppen bliver for tyk eller klistret. Den vigtigste ting er, at bruge den rette mængde væde og justere konsistensen efter den er blendet. Valget af kartofler er også vigtigt og har indvirkning på tykkelse og konsistens. Derfor er det her igen vigtigt at justere suppen med den rette mængde væske.Justering af smagKan man lave kartoffel-porresuppe uden fløde – og stadig få den cremet? Man kan sagtens opnå et cremet resultat ved at undlade at bruge fløde. Der findes flere gode alternativer til fløde såsom andre cremede grøntsager fx blomkål, pastinak eller knoldselleri, man kan tilsætte lidt olivenolie eller smør, creme fraiche eller lign. Alternativt kan man også tilsætte plantebaserede produkter bl.a. kokosmælk eller havrefløde.Hvilke krydderier eller urter løfter smagen bedst? Der findes mange gode krydderier og urter der løfter smagen i en kartoffel-porresuppe. Kartofler går rigtig godt i spænd med timian, laurbærblade, muskatnød, hvidløg og man kan friske suppen op med at toppe af med fx purløg eller persille.Hvad er forskellen på en klassisk og en fransk version af kartoffel-porresuppe? Selvom grundingredienserne i en klassisk dansk og fransk kartoffel-porresuppe er meget lig hinanden, så ligger forskellen mellem de to primært i smagsprofil og tilberedning. En dansk kartoffel-porresuppe koges i bouillonvand og justeres en smule med fx fløde til sidst. En fransk kartoffel-porresuppe tilberedes i fløde eller mælk. Det giver en mere puré lignende konsistens. Den danske version spises typisk som en hverdagsret, hvorimod den franske version primært er en forret.Kan man tilsætte andre grøntsager uden at ødelægge den oprindelige smag? Man kan sagtens tilsætte flere eller andre grøntsager til suppen uden at man ødelægger den oprindelige smag. Løg og hvidløg er altid gode som baser i en suppe, herudover kan grøntsager såsom blomkål, pastinak og knoldselleri hjælpe med en endnu mere cremet konsistens og mere smag.Pift din kartoffel-porresuppe opHvordan laver man en luksusudgave af kartoffel-porresuppe? Der findes mange udgaver af en luksusvariant af kartoffel-porresuppe, men grundelementerne i suppen er typisk det samme om man laver en hverdagsversion eller luksusversion. Dog er det der hæver kartoffel-porresuppen til en luksusversion typisk toppings og her er der mange lækre muligheder. Sprødstegt bacon eller serranoskinke er altid en sikker vinder, derudover kan man lave ristede brødcroutoner, toppe med friske krydderurter, rive god fast ost eller servere smørstegte svampe til. Det er også godt med en krydderurteolie over.Hvilke toppings giver et lækkert pift (fx bacon, croutoner, urter)? Prikken over I’et til en god kartoffel-porresuppe vil altid være toppings og her er der mange veje at gå, men en sikker vinder vil altid være sprødstegt bacon eller lignende. Friske urter hjælper også altid en god kartoffel-porresuppe godt på vej.Kan kartoffel-porresuppe fryses ned uden at miste konsistensen? En kartoffel-porresuppe er en god suppe til nedfrysning, dog skal man være opmærksom på først at tilsætte fløde efter suppen har været frosset ned. Det har udelukkende noget at gøre med konsistens. Skal suppen fryses ned er det vigtigt at blende suppen rigtig godt og lade den køle helt ned inden den puttes i fryseren.Tilbehør til kartoffelsuppeHvad passer bedst som tilbehør – brød, salat eller noget helt tredje? Det afhænger lidt af om suppen serveres som forret eller hovedret, men brød er altid godt til en suppe. Derudover fungere gode toppings altid godt til en kartoffel-porresuppe, såsom sprødstegt bacon, stegte svampe, revet fast ost eller krydderurter.Hvor længe kan suppen holde sig, og hvordan opbevares den bedst? En kartoffel-porresuppe kan holde sig ca. 3 dage i køleskabet. Sørg for at suppen er helt nedkølet og opbevares i en lufttæt beholder inden den stilles i køleskabet. Derudover er suppen også velegnet til at fryse ned. Her er det ligeledes vigtigt at lade den køle helt ned og komme i en lufttæt beholder. Suppen vil kunne holde sig op til 3 måneder i fryseren.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Carina,Nej ikke det hele, men vi tager altid lidt af vandet fra. Så kan man nemt tilsætte det i takt med at man blender. Det er sværere at fjerne vand igen, når den først er blendet. Håber det giver mening 😀KhSvar
Der står ikke, hvornår man kommer kartoflerne i. Gør man det bare efter at have stegt grøntsagerne af i et par minutter? ☺️Svar
Hej. Hvorfor putter man løg i en kartoffel-porre suppe, har jeg aldrig hørt om eller prøvet før.. Men min spørgsmål er, 1; kan man smage løgene igennem? , 2: Kan jeg erstatte fløden ud med en fedtfri madlavnings fløde?Tak for jeres lækre opskrifter som jeg benytter mig af tit..Svar
Hej,Du kan også bare erstatte med mere porre, hvis du synes. Vi kan godt lide at tilføje løg 🙂 Nej vi synes ikke løgene smager meget igennem. Ja du kan godt erstatte med fedtfri <3KhSvar
Hej, Jeg kan ikke se hele ingredienslisten fordi annoncen går indover 🙁Tænker det er kartofler og porrer der mangler!Svar
Vær opmærksom på at du skal bruge en giga stor gryde til grøntsagerne. Halveleden af ingredienserne kunne knap nok være i min største gryde. 🙂Svar
Hej Søren,Vi har nemt kunne have suppen i en almindelig stor gryde. Den har været fyldt godt op, men der har ikke været behov for en ekstra stor gryde 🙂KhSvar