Kartoffelsalat med edamamebønner og sprød serranoskinke

Kartoffelsalat med edamamebønner og sprød serranoskinke
Opskrift til Opskrift til 4

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en frisk udgave af den klassiske kartoffelsalat. Denne er med friske edamamebønner, sprød serranoskinke og så er den vendt i en lækker creme fraiche dressing med frisk dild og purløg. I stedet for dild og purløg, så kan man også bruge frisk persille, som også giver en god smag til kartoffelsalaten.

Ingrediensliste

  • Dressing

  • 250 g. creme fraiche
  • 50 g. mayonnaise
  • 4 spsk. mælk
  • 15 g. sød sennep
  • 1 tsk. flormelis
  • 0,5 bundt frisk dild
  • 0,5 bundt purløg
  • salt/peber
  • Andet

  • 1000 g. små kartofler med skræl
  • 150 g. frosne edamamebønner uden bælg
  • 160 g. serranoskinke
  • 1 stk. rødløg

Fremgangsmåde

  1. Kog kartofler i let saltet vand. Hæld vandet fra og lad dem køle helt af.
  2. Skær kartofler i mindre stykker. Halver rødløg og skær i tynde skiver.
  3. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Placer serranoskinke på en bageplade med bagepapir. Bag din skinke i ca. 8-10 min, indtil de er gyldne og sprøde. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  4. Rør dressingen sammen af mayonnaise, creme fraiche, mælk, sennep, flormelis, finthakket dild og purløg. Smag til med salt og peber.
  5. Bland først dressingen med kartofler og rødløg.
  6. Bland herefter edamamebønner i (gem evt. lidt til at pynte på toppen).
  7. Hak den sprøde serranoskinke i grove stykker. Bland i kartoffelsalaten (gem evt. lidt til at pynte på toppen).
    7. Pynt kartoffelsalaten med frisk purløg på toppen og evt. serranoskinke, edamamebønner og lidt rødløg.
    8. Sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på Kartoffelsalat med edamamebønner og sprød serranoskinke

Opskrift på en nem, kold kartoffelsalat med edamamebønner og sprød serranoskinke. Den er vendt i en lækker cremefraichedressing med frisk purløg og frisk dild og så tilfører de andre elementer et nyt pust til den ellers klassiske kartoffelsalat. Den er både god til de varme sommeraftener, til en lækker frokost eller bare hvis man skal have noget lækkert sommer mad til aftensmad.

LÆS OGSÅ: Melonsalat

Kold kartoffelsalat

Server den til sommer til en hyggelig grillaften, til påskefrokost eller blot som hverdagsmad. Den vil gøre sig ualmindeligt godt til sommer sammen med en grillet pølse eller til et par lækre frikadeller. Du kan også bytte edamamebønnerne ud med dampede asparges og den sprøde serranoskinke med sprød bacon. Kartoffelsalat er bare sommermad og denne kartoffelsalat er ingen undtagelse til sommer. Den kan også sagtens gå til en god og lækker frokost som f.eks. til påskefrokosten om foråret. Det kan også bare være, du skal forkæle dig selv eller familien med en god frokost med denne kartoffelsalat og vores opskrift på frikadeller.

Kartoffelsalat med edamamebønner og sprød serranoskinke

Hjemmelavet kartoffelsalat

Vi laver også altid hjemmelavet kartoffelsalat. Det tager nemlig ikke lang tid og er nemt at bikse sammen, så vi synes ikke, at den færdigkøbte er dét værd. Den her dressing til kartoffelsalat er så skøn og nem at lave. Lav gerne dressingen dagen før, så den kan få lov til at trække smag natten over. Vi bruger en kombination af både mayonnaise og creme fraiche, som gør, at dressingen bliver cremet og lækker. Det giver også rigtig meget smag at vi har brugt frisk purløg og frisk dild.

Du kan også sagtens blande og lave kartoffelsalaten dagen før. Det bliver den faktisk kun bedre af, da den får lov til at trække en masse smag. Hvis du oplever, at den virker lidt “tør”, når den har fået lov til at stå til dagen efter, så kan du blot blande lidt ekstra creme fraiche i, så “løsner” den op og bliver cremet igen.  Vi vil dog vente med at pynte og hælde kartoffelsalaten op indtil den skal bruges. Pynt med edamamebønner, rødløg og sprød serranoskinke.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Skriv en kommentar