Koldhævet foccacia Koldhævet foccacia Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 12 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 1 dag og 25 minutter Samlet tid 1 dag og 55 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på koldhævet foccacia med olivenolie og rosmarin. Et lækkert brød til sandwich, som tilbehør til tapas og meget mere. Ingrediensliste Brød 15 g. gær 900 g. vand 1200 g. tipo 00 3 spsk. sukker 30 g. salt 0,5 dl. olivenolie Topping 0,5 dl. olivenolie 0,4 bundt rosmarin groft salt Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Rør smuldret gær ud i koldt vand. Tilsæt sukker. Tilsæt tipo 00 mel og salt lidt efter lidt. Når alt melen er tilsat sættes røremaskinen til at røre kraftigt i cirka 5 minutter. Enten kommes dejen over i en ny skål smurt med olie. Dæk den til. Sæt herefter dejen på køl og lad hæve over natten. Beklæd en bradepande til ovnen (40×30 cm) med bagepapir. Hæld lidt olie ud i bradepanden og fordel derefter dejen i bradepanden. Lad dejen stå ude i en time. Nu skal fingrene bruges (smør fingrene med lidt olie, så klistrer dejen ikke helt så meget). Pres fingrene ned i dejen. Fordel resten af olien og drys flagesalt og rosmarin udover dejen. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Bag brødet i ca. 20-25 minutter. Hold øje efter 15 minutter. Lad brødet afkøle. Skær ud i små stykker og server lunt. Lås skærm Opskrift på koldhævet foccacia Her får du opskriften på et koldhævet foccacia med groft salt, olivenolie og rosmarin. Vi har slet ikke tal på hvor mange gange vi har bagt det her langtidshævet foccaciabrød den sidste tid. Det er simpelthen SÅ godt og er det bedste madbrød. Vi bruger det som tilbehør til tapas, til aftensmaden eller til foccaciasandwich. Den her opskrift på foccaciabrød passer til en standard bradepande, så det giver selvfølgelig et ret stort brød. Men sådan et brød får alligevel hurtigt ben at gå på og får vi ikke spist det hele, så bliver det frosset ned. Så er det nemt at tage det op, lune i airfryer og bruge til sandwich. Et koldhævet foccacia, hvor dejen blot æltes sammen dagen før og så koldhæves dejen i køleskab natten over. Dagen efter tages det ud 1 time før, hvor det lige får lov til at efterhæve. Så kommes det i en bradepande, som er smurt godt med olivenolie. Det giver en god smag og et ekstra saftigt brød. Vi drysser med groft salt og rosmarin og den får også lidt ekstra olivenolie ovenpå. Er man ikke til det, så kan det også blot krydres med salt eller man kan bruge nogle andre krydderurter. Det er også godt med timian eller oregano. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter til tapas her Langtidshævet foccacia Et langtidshævet foccacia giver et smagfuldt og lækkert madbrød. Det er verdens bedste foccacia brød, hvis du spørger os. Men hvad spiser man til foccaciabrød? Vi elsker at servere det til tapas, som kuvertbrød eller bruge det som sandwichbrød. Det er nok et af de bedste sandwichbrød. Luftigt, svampet og saftigt. Fyld det med ost, en god skinke, måske en hjemmelavet pesto og lidt frisk rucola. Så har du en verdensklasse sandwich. Præcis som man kan få den i Italien. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.