Mexicanske pandekager

Mexicanske pandekager
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på mexicanske pandekager med oksekød, grøntsager, ost og guacamole. Nem, hurtig og børnevenlig hverdagsmad.

Ingrediensliste

  • Krydret oksekød

  • 500 g. hakket oksekød
  • 1 brev tacokrydderi
  • Guacamole

  • 2 stk. avocado
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. citronsaft
  • salt/peber
  • Andet

  • 8 stk. tortillapandekager
  • 100 g. blandet salat
  • 1 agurk
  • 3 stk. tomat
  • 150 g. majs på dåse
  • 100 g. revet mozzarella
  • 50 g. syltede rødløg
  • 100 ml. creme fraiche dressing

Fremgangsmåde

  1. Snit alle grøntsagerne i små tern og hæld op i skåle.
  2. Kom ost, majs og syltede rødløg op i skåle.
  3. Varm en gryde op med olie eller smør. Tilsæt hakket oksekød og lad det stege til det har fået farve over det hele.
  4. Tilsæt tacokrydderiet. Skru ned for blusset og lad det stå ved lav varme.
  5. Skrab avocado ud. Mos eller blend avocado med hvidløg, salt og peber. Smag til med citronsaft.
  6. Varm tortillapandekagerne. Det er nemt at gøre i mikroovnen (med et stykke køkkenrulle over), i ovnen (pakket ind i staniol) eller på en pande (varm én af gangen på begge sider).
  7. Server de lune pandekager med krydret kød, grøntsager, guacamole og creme fraiche dressing.
Bedøm denne ret

Opskrift på mexicanske pandekager

Mexicanske pandekager er et hverdagshit og så nemt at lave! Vi får det virkelig ofte, hvis det bare skal være nemt, hurtigt og samtidig gerne må indeholder gode mængder grøntsager. Selvom vi godt ved, at vi ikke ligefrem har opfundet den dybe tallerken her, så syntes vi alligevel, at vi skulle have en opskrift på det herinde. Så kan man nemlig også tilføje det til madplanen, hvis man eksempelvis gør brug af vores madplansfunktion i vores app.

Vi tror også, at det kan være lidt forskelligt hvordan man laver sådan en omgang pandekager her. Vi bruger selvfølgelig altid bløde tortillaspandekager som base og så topper vi med kød, grøntsager, guacamole og gerne ost også. Det gode ved sådan en ret her er også, at det er sådan noget saml-selv mad. Så det er altså bare sådan lidt hyggeligt at samles om sådan et måltid her. Det samme gør sig gældende for en omgang ristaffel.

LÆS OGSÅ: Vores bedste opskrift på lasagne

Mexicanske pandekager

Tortillapandekager med oksekød

Uanset om du kalder det for mexicanske pandekager eller tortillapandekager med oksekød, så er det bare en virkelig lækker og nem ret. Af grøntsager, så har vi stort set altid en kombination af agurk, tomat, majs og blandet salat. Derudover har vi altid syltede rødløg i køleskabet, som vi også serverer dertil. Af dyppelser, så kan vi anbefale en hjemmelavet guacamole, salsa eller creme fraiche dressing. Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at der er revet ost i form af cheddar eller mozzarella dertil.

Men det er så forskelligt hvordan man bedst kan lide sådan en omgang her. Så du serverer selvfølgelig bare det, som du bedst kan lide! Da vi ofte får den her ret, når det bare skal være nemt og hurtigt, så bruger vi altså også sådan et brev med tacokrydderi. Det er så nemt, da alle krydderierne her er blandet. Du kan selvfølgelig også sagtens lave en mexicansk krydderiblanding selv.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar