Kylling i karry ala ristaffel

Kylling i karry
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem og børnevenlig opskrift på kylling i karry ala Ristaffel med masser af toppings blandt andet California Raisins, frugt og saltede peanuts. California Raisins passer perfekt til ristaffel, da de både er bløde og søde, hvorfor de passer perfekt til den krydrede karryret.

Ingrediensliste

  • Kylling i karry

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 450 g. kyllingebryst
  • 3 tsk. karry
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 dl. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 400 ml. kokosmælk
  • 1 spsk. majsstivelse
  • Tilbehør

  • 200 g. brune ris
  • 50 g. California Raisins
  • 100 g. ananas
  • 0,5 stk. mango
  • 50 g. saltede peanuts
  • 1 stk. banan
  • 1 stk. æble

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Skær kylling ud i tern eller strimler.
  3. Varm en gryde op med olie eller smør.
  4. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere et par minutter.
  5. Tilsæt kylling. Lad det stege til det har fået farve over det hele.
  6. Tilsæt karry og spidskommen. Vend det hele godt rundt og lad krydderierne “brænde en smule af”.
  7. Tilsæt vand, smuldret bouillonterning og kokosmælk.
  8. Lad det hele simre. i 5-10 minutter.
  9. Jævn til sidst saucen med lidt majsstivelse rørt op i vand.
  10. Smag til med salt og peber. Lad det hele simre ved lav varme, imens du gør alle toppings og tilbehør klar.
  11. Kog dine ris efter posens anvisning.
  12. Skær dine toppings og anret i skåle.
  13. Server din kylling i karry med kogte ris, California Raisins, mango, ananas, æble, banan, kokos, peanuts eller hvad du ellers har lyst til.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med California Raisins

Opskrift på kylling i karry ala Ristaffel

I samarbejde med California Raisins får du her opskriften på en klassisk omgang kylling i karry ala ristaffel. Der er selvfølgelig masser af toppings til som California Raisins, kokos, æbler, mango, ananas, bananer og saltede peanuts. Det er en lækker familieret og hyggelig saml-selv ret, som plejer at falde i god jord hos både børn og voksne. Det er en klassisk kylling i karry, som bliver serveret med ris og alle de toppings man har lyst til. Så samler man selv retten og vælger lige præcis det tilbehør man vil have på.

LÆS OGSÅ: Müsliboller

kylling i karry ala Ristaffel

Nem kylling i karry

Vi laver vores kylling i karry på løg, hvidløg, karry, spidskommen, kyllingefilet og kokosmælk. Den bliver jævnet med lidt majsstivelse og smagt til med salt og peber. Så har du altså en nem omgang kylling i karry, som samtidig er hurtig at lave. Vi valgte desuden at servere brune ris til, men du kan også sagtens servere almindelige hvide ris eller blomkålsris, hvis det skal være lidt sundere.

kylling i karry ala Ristaffel

Toppings til ristaffel

Man kan som sagt bruge lige præcis de toppings man har lyst til, til ristaffel. Men som med alt andet, så er der altid nogle ting, som man ikke helt kan undvære. Vi har toppet med California Raisins, som er naturligt søde og bløde. De komplimenterer den krydrede karryret godt og giver en god balance mellem sød og krydret, hvilket vi elsker. Samtidig kan California Raisins erstatte ét af de stykker frugt, som man anbefaler, at man får om dagen. Så hvis du selv, eller dine børn, har svært ved at nå dagens frugtindtag, så er det altså en god mulighed for at tilføje lidt til regnskabet uden det skal blive kedeligt.

Hvor finder jeg California Raisins? 
California Raisins finder du i supermarkederne. Du finder dem ved at kigge bag på pakken, hvor oprindelseslandet så skal være enten Californien eller USA.

ristaffel

Ristaffel som gæstemad

Ristaffel er også genialt som gæstemad. Især hvis der er børn indblandet. De fleste børn synes nemlig det er super sjovt selv at skulle vælge hvilke toppings de vil have på deres aftensmad. Samtidig er karryretten meget mild i smagen og er ikke stærk, hvilket gør den meget børnevenlig.

ristaffel

Ristaffel er godt til både aftensmad, men også som gæstemad. Og jo flere toppings man har, jo mere luksus bliver retten. Man skal nemlig aldrig gå ned på tilbehør. Det er nemt at lave og smager så skønt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar