Moussekage med chokolade og hindbær Moussekage med chokolade og hindbær Opskrift til 2468101214161820 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 5 timer Samlet tid 5 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på moussekage med chokoladekagebund, chokolademousse og hindbærmousse. En skøn sommerkage med friske bær på toppen. Ingrediensliste Chokoladekagebund 60 g. hvedemel 60 g. sukker 15 g. bagekakao 0,5 tsk. bagepulver 1 tsk. vaniljesukker 1 dl. mælk 2 spsk. raps- eller solsikkeolie Chokolademousse 200 g. mørk chokolade 2 stk. æggeblomme 2 husblas 2 spsk. flormelis 2,5 dl. piskefløde Hindbærmousse 200 g. frosne hindbær 3 husblas 75 g. sukker 2 stk. æggeblomme 2 tsk. vaniljesukker 2,5 dl. piskefløde Pynt 150 g. bær Fremgangsmåde Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Beklæd en springform på Ø20 cm med bagepapir (se billederne længere nede af hvordan). Pisk alle ingredienserne til chokoladekagebunden sammen i en skål og hæld det i springformen. Bag bunden i 10-12 minutter. Hold øje løbende ved at stikke en gaffel i. Det er ikke sikkert, at din ovn varmer som vores. Når bunden er færdig køles den af. Nu skal chokolademoussen laves. Læg husblas i koldt vand. Pisk 3/4 del af fløden i en skål. Det skal ikke være helt stift men bare luftigt. Tag en ny skål. Smelt nu chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Lad det køle lidt ned og bland derefter æggeblommer i. Rør godt rundt. Opvarm den sidste 1/4 fløde i en gryde eller i mikroovnen. Vrid husblas og smelt det i den varme fløde. Hæld nu den varme fløde med smeltet husblas i chokolade/æggeblandingen og rør rigtig godt rundt ved god hastighed. Du skal ikke blive nervøs. Det kan godt synes som om den vil skille, men det gør den ikke. Rør indtil den bliver ensartet. Sørg for at chokoladeblandingen ikke er for varm. Bland den ligeså stille med den piskede fløde og flormelis og rør godt rundt. Hæld moussen ovenpå chokoladekagebunden i springformen. Stil kagen på køl i minimum 2,5 time. Du kan også stille den i fryseren i en time. Nu skal hindbærmoussen laves. Læg 3 husblas i blød i koldt vand. Opkog hindbær. Blend det til en ensartet coulis. Vrid husblas og rør det i den varme coulis. Pisk godt og være sikker på, at der ikke er nogen husblasklumper. Stil det til side på køkkenbordet, så det kan køle lidt af. Det må nemlig ikke være for varmt, når det skal blandes med fløden. Pisk nu æggeblommer, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Pisk fløden luftig og ikke stiv i en anden skål. Når hindbærcoulissen er kølet lidt ned, så blander du lidt af gangen i æggemassen og rører godt rundt. Vend det til sidst med den piskede fløde og rør godt. Når kagen har sat sig på køl hældes den nylavede hindbærmoussen ovenpå chokolademoussen. Stil den på køl i mindst 3 timer eller på frost i 1,5 time. Når den har sat sig lægges den over på et serveringsfad eller tallerken og pyntes med friske bær. Opbevares på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på moussekage med chokolade og hindbær En lækker moussekage med chokoladekagebund, chokolademousse og hindbærmousse på toppen. En virkelig god kage, som er helt formidabel som dessert. Kagen skal laves dagen før eller et par dage i forvejen, hvilket gør det super nemt. Den består som sagt af en chokoladekagebund. Herefter er den toppet med en cremet og lækker chokolademousse samt en frisk hindbærmousse. Kombinationen af chokolade og hindbær er så god, da den får noget friskhed og derfor virker knap så sød. LÆS OGSÅ: Chokoladekage med “snyde”-chokolademousse Nem moussekage opskrift Moussekager er super lækre, men kan også godt være svære at lave. Vi giver dig her vores nemmeste opskrift på en moussekage, som dog stadig kræver husblas. Men når du først har styr på det, så er det altså bare nemt. Så kan du også eksperimentere med andre mousser ovenpå. En lækker sommerkage Det er en nem og lækker sommerkage, som kan serveres til dessert eller blot som eftermiddagskage. Du kan også servere den med en kugle vaniljeis til – det er også rigtig godt kan vi fortælle. Pynt den af med friske bær på toppen og så har du altså den fineste og nemmeste sommerkage. Hvor længe kan den holde sig og kan jeg fryse kagen? Kagen kan holde sig ca. 3-4 dage på køl. Du kan også fryse kagen, men vi anbefaler at servere den frisk. Det er mere, hvis du har nogle rester, så kan du sagtens fryse dem. Når du tager stykkerne op fra frost, så lad dem tø op i køleskabet. Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej , hvis jeg skal lave hindbær mousse der står i opskrift 3 husblas kan jeg godt bruge gelatine pulver i sted for? Og hvis ja hvor mange sker? Vh Ghina Svar
Hej! Jeg har tænkt mig at bruge jeres lækre opskrift på hindbær mousse til en anden kage. Ved I, om jeg kan bruge hvilken som helst slags bær i den mousse opskrift? Altså fx udskifte hindbær med blåbær eller jordbær? Jeg skal bruge den i en kage der er ca 33×23.. vil I tro, 1x mousse opskriften er nok? Jeg er kæmpe fan af jeres hjemmeside, og har brugt jeres opskrifter mange gange! Mvh Line Svar
Hej Line, Ja det kan du godt. Vi vil gange opskriften med 2, hvis du bruger så stor en form 🙂 Kh Svar
Hej. Jeg undrer mig over at der ikke er æg i opskriften til chokoladekagebunden. Er det rigtigt at der ikke skal æg i? Mvh. Karina Svar
Jeg har prøvet at lave jeres kage. Jeg tror min chokolademousse gik lidt galt efter jeg puttede æggeblommerne i. Så hvilken temperatur skal chokoladen køle ned til for savnede lidt nogle temperaturmål Svar
Hej, Vi har aldrig haft problemer med den, så vi har desværre ikke temperaturmål. Men vi skal nok lige få skrevet dem ned næste gang vi laver moussen 🙂 Kh Svar
Hej. Først mange tak for en rigtig god side! Mit spørgsmål er, hvis jeg nu vælger at fryse min musse hvor længe inden den skal spises skal jeg så tage den ud? Svar
Hej Mie, Tak for de søde ord! Hmm, vi har ikke selv prøvet at fryse den men umiddelbart ville jeg sige 2-3 timer før 🙂 KH Svar
Første gang jeg er inde her. Ser så lækkert ud. og lige et spørgsmål før jeg giver mig i kast: hindbærene skal koges – med den væske som ligger i posen, antager jeg? KH Barbara Svar
Hej Barbara, Velkommen til! Jo det skal de. Eller vi bruger dem frosne og der er der jo selvfølgelig ingen væske. 🙂 Kh Svar
Hejsa Gør det nogen forskel om hindbærmoussen ligger i midten i stedet for øverst. Altså, jeg vil gerne bytte om på rækkefølgen 😊 Vh Charlotte Svar
Hej Tak for alle de gode opskrifter🤗 Hvilken str springform bruger I til denne kage? Vil det være en god ide at bruge bage plast folie før mousserne kommes i? Vh Kirsten 🤗 Svar
Hej Kirsten, Det er en springform på Ø20 cm 🙂 Vi bruger aldrig kageplast, så det ved vi desværre ikke. Vi laver kagen uden og bruger en våd kniv til at skære forsigtigt hele vejen rundt. Kh Svar
Hej med jer, Hvis jeg har en springform på 26Ø, skal jeg så gange opskriften op med to gange? Tak for dejlige opskrifter <3 Svar
Hvis jeg skal gange opskriften med 3 eller 4 (påtænker at lave to af disse i hhv. 26 og 28 cm. springform) skal jeg så gange mængden af husblas ligeså meget op, eller skal jeg tage nogle forbehold der? Kan sådan en moussekage klare en halv times køretur hvis bilen ikke er for varm? 😊 Svar
Hej, Ja så skal du også gange mængden af husblas, ellers sætter de sig ikke. Og ja, det kan de godt. Sørg for, at de står stabilt <3 Kh Svar
Hej jeg overvejer at lave kagen til min søns barnedåb men vil gerne lave den blå, kan kagen smøres op med chokolade ganach ? 🤭 Svar
Hej, Det har vi desværre ikke prøvet. Vi ville nok lave en lagkage i stedet, hvis den skal smøres op 🙂 Kh Svar
Hej med jer Jeg har tænkt mig at prøve en blondie kage med 2 mousser som ovenstående, dog vil jeg høre om man i stedet for hindbær kan bruge mango mousse, passer chokolade og mango ikke fint sammen ? Desuden vil jeg gerne høre jeres mening – der skal fondantlåg på hele kagen og vil smøre op i ganasche, men hvilken skal man vælge ? Hvad ville i smøre op med – lys chokolade, hvid chokolade, mørk chokolade ?? Fondant låg er hvidt med sukkerprint på 🙂 Håber i kan hjælpe Med venlig hilsen Nathalie Svar
Hej Nathalie, Ja, tænker mango og chokolade vil passe fint sammen. Ville nok smøre op med en hvid eller lys chokolade. Men kommer an på hvad for en chokolademousse du vil lave. Har du prøvet at smøre op på mousse før? Kh Svar
Hej igen Tak for svar 🙂 Okay så bliver det en lys chokolade mousse, så på frys. Herefter Mango mousse og så på frys. Jeg vil smøre op med en ganache, da mousse vil ødelægge fondant og sukkerprint på toppen Det jeg ville vide var om man skal bruge hvid eller lys chokolade ganache til en blondie med disse 2 mousser i midten ? Hilsen Nathalie Svar
Hej Nathalie, Du ville fint kunne bruge begge. Det tror jeg er en smagssag. Personligt ville jeg nok gå med hvid chokolade 🙂 Kh Svar
Hej. Jeg har lavet jeres kage en enkelt gang og den smagte virkelig dejlig 😊 Men hindbærmoussen sad ikke rigtig fast på chokolademoussen, dvs den rykkede sig lidt. Ved I hvad jeg kan have gjort galt? Jeg skal nemlig bage den igen til min brors 30 års i weekenden 😊 Mvh. Michelle Svar
Ja jeg fulgte opskriften fuldstændig. Jeg tænkte selv på om det kan have noget med temperatur på kagen at gøre. Er der forskel på om kagen står på køl eller frys inden den sidste mousse kommer på? Plejer I at dække kagen til når den kommer på køl/frys? Jeg prøver igen og håber på det ikke sker 🤞🏻 Svar
Hej Michelle, Ja, det kan godt have noget med det at gøre. Den ‘binder’ bedre, når den står på køl. Stod din mon på frys mellem lagene? Kh Svar