Nem cheesecake

Nem cheesecake
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en simpel cheesecake med sprød kiksebund af digestivekiks og vaniljemousse ovenpå. Det er en perfekt og nem dessert, hvis du ikke har så meget tid til at lave en god dessert. Den her er nemlig god, da den kan laves to dage før.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 150 g. digestivekiks
  • 75 g. smør
  • Fyld

  • 200 g. naturel flødeost
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 3 spsk. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 husblas

Fremgangsmåde

  1. Start med bunden. Knus dine digestivekiks (put dem evt. i en plastikpose og slå med en kødhammer eller noget andet tungt). Smelt din smør og bland smør sammen med de smuldrede digestive kiks.
  2. Find en springform (Ø18) frem. Placer den på en helt flad tallerken (du skal ikke bruge selve bunden fra springformen, da tallerkenen fungerer som bund).
  3. Pres din kikseblanding godt ned i bunden af springformen.
  4. Nu til osteblandingen. Start med at lægge 3 stk. husblas i blød i koldt vand.
  5. Bland flødeost, flormelis og vanilje og rør det godt sammen.
  6. Pisk din fløde stiv og vend den forsigtigt i flødeostblandingen.
  7. Når din husblas er udblødt, så placerer du det i en lille gryde sammen med 1 spsk. citronsaft. (hvis du har en mikroovn, så kan du også placere det i en skål og give det 30-40 sek. i mikroovnen). Tænd for varmen på komfuret og rør rundt i blandingen, indtil husblassen er smeltet.
  8. Nu skulle du gerne have en flydende blanding af citronsaft og husblas.
  9. For at sænke temperaturen en smule på blandingen inden den hældes sammen med blandingen med flødeost og flødeskum, så blandes 2 spsk. af flødeost/flødeskumsblandingen over i din blanding med husblas og citronsaft. Dette røres godt ud, så der ikke er nogen klumper.
  10. Herefter hældes hele husblas-citronblandingen sammen med den resterende blanding af flødeost/flødeskum. Rør det hele sammen forsigtigt med en dejskraber/grydeske (nemmest med en dejskraber).
  11. Når det hele er en ensartet blanding, så hælder du din osteblanding ovenpå kiksebunden.
  12. Pynt evt. med små chokoladekugler.
  13. Sæt din ostekage på køl i minimum 4-5 timer, men gerne natten over.
  14. Når du skal servere kagen, så er det en god idé lige at skære med en kniv hele vejen rundt i kanten, inden du løsner springformen, så du får et pænt resultat.
  15. Pynt med lige præcis det du har lyst til.
Bedøm denne ret

Nem cheesecake opskrift

Her får du opskriften på en nem og simpel cheesecake med sprød kiksebund og vaniljefyld. Vi tænkte, at det var nødvendigt at have en hel simpel cheesecake på vores hjemmeside. Den har nemlig ikke nogen form for gele på toppen og derfor kan du pynte dem med bær, chokolade eller servere den med bærkompot ved siden af.

LÆS OGSÅ: Mangocheesecake

Nem cheesecake

Opskriften giver en meget traditionel cheesecake, som du kan pynte lige som du har lyst til. Den har en mild smag af vanilje og så kan man jo pynte den med friske bær eller små chokoladekugler. Den er helt perfekt som en nem dessert, især fordi det er en af de kager, der kan laves i god tid. En cheesecake er bare altid en god ide, hvis desserten skal forberedes. 

Ostekage opskrift

Når vi laver den her nemme ostekage, så plejer vi også at lave en form for bærsauce. Denne bærsauce serverer vi ved siden af, som man kan hælde den over, hvis man har lyst. Det er egentlig bare friske eller frosne bær der opkoges og blendes med lidt vand og sukker. Syrligheden fra bærsovsen fungerer nemlig rigtig godt med sødmen fra kagen.

Elsker du cheesecake? Så bør du prøve vores andre varianter som Cheesecake med bær eller Cheesecake med Oreo kiksebund.

Hvor lang tid kan cheesecake laves i forvejen?

Vi vil anbefale at lave den højest 24 timer inden servering. Du kan også lave den to dage før, men så skal man sikre sig at der ikke er lugtende madvarer i køleskabet, da den ellers kan risikere at smage lidt af køleskab. Det er en nem cheesecake at lave, og så er der altså en særdeles god dessert til gæsterne, som du kan give det sidste twist med flot pynt inden servering.

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

    1. Hej Emilie
      Vi har endnu ikke prøvet at fryse cheesecake. Men vi vil tro, at kiksebunden vil blive meget blød af at blive frosset ned 😉
      God dag til dig!

  1. Hej, kan man putte den i fryseren i stedet for køleskabet, hvis det skal gå hurtigere? Og i så fald, hvor lang tid skal den være i fryseren så? ☺️

Skriv en kommentar