Cheesecake med bær

Cheesecake med bær
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker cheesecake med bær. Pynt den med sommerens bær på toppen og så har du en perfekt kage til de varme tider. Cheesecake er en af de kager, der kan laves i god tid, da den skal have lov til at sætte sig på køl. Den kan sagtens laves 2 dage inden den skal bruges.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 150 g. digestivekiks
  • 75 g. smør
  • Fyld

  • 3 stk. husblas
  • 100 g. frosne hindbær
  • 100 g. frosne jordbær
  • 1 stk. æggeblomme
  • 40 g. sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 200 g. naturel flødeost
  • 2,5 dl. piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Beklæd en springform (Ø18) med bagepapir i bunden.
  2. Put digestivekiks i en foodprocessor og blend det, så det bliver helt fint. Du kan også putte kiks op i en plastikpose og så knuse dem med en kagerulle eller noget andet, som du kan banke dem med.
  3. Smelt smør.
  4. Bland knust kiks og smør rigtig godt.
  5. Pres kikseblandingen godt ned i bunden af springformen. Brug evt. et glas eller en ske til at presse kiksen godt ned.
  6. Sæt bunden på køl, imens du laver fyldet.
  7. Kom frosne jordbær og hindbær op i en lille gryde.
  8. Sæt gryden på blusset og tænd ved lav varme. Lad bærrene blive bløde, så du kan mose det med en gaffel.
  9. Pres hele massen igennem en trådsi eller et rent klæde, så du blot har saften tilbage.
  10. Hæld saften tilbage i gryden. Vrid husblas fri for vand og tilsæt til den varme saft. Rør husblassen godt ud. Tag gryden af varmen og lad saften køle af.
  11. Pisk æggeblomme med flormelis og vaniljesukker. Tilsæt herefter din flødeost og rør det godt ud.
  12. Pisk din fløde til en blød flødeskum, som blot lige danner toppe. Vend flødeskum
  13. sammen med din flødeostblanding.
  14. Tag 2 spsk. af osteblandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen.
  15. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund.
  16. Sæt kagen på køl i minimum 3 timer, men gerne natten over.
  17. Inden servering skal springformen fjernes.
  18. Skyl en skarp, tynd kniv under varmt vand. Tør kniven af og kør den så forsigtigt rundt langs kanten af springformen. Skyl den evt. igen halvvejs, så du får så flot et snit som muligt.
  19. Når du har løsnet den med kniven hele vejen rundt, så åbnes springformen og den tages af.
  20. Brug bagepapiret til at skubbe cheesecake over på et fad.
  21. Pynt den af med friske bær og server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på ostekage med bær

Den fineste og lækreste cheesecake lavet med forskellige bær. Vi elsker cheesecake, da det er den perfekte sommerkage, især nu når vi går sommeren i møde. Det er i hvert fald en af de sommerkager, som vi kommer til at lave i massevis i år, da kager med bær bare altid falder i god jord.

Cheesecake eller ostekage som vores forældre vil kalde det, er en mild kage og hvis du er bange for, at den smager af ost, så har du ikke prøvet vores udgave før. Vi bryder os heller ikke om, når den har en for kraftig ostesmag, så derfor har vi udviklet den her opskrift. Den er cremet og smelter på tungen og den sprøde kiksebund lavet af digestivekiks er lige prikken over i’et.

LÆS OGSÅ: Blåbærcheesecake

Cheesecake med bær

Bærcheesecake

I denne opskrift har vi blandet både hindbær og jordbær. Du kan dog også sagtens bruge andre bær eller bruge sådan en bærsymfoni fra frost, hvor der er mange forskellige slags bær i. Kombinationen af hindbær og jordbær er dog altid en vinder. Den er ikke for syrlig, men giver derimod den helt perfekte sødme til kagen. Vi pynter også gerne ostekagen med friske bær, lidt hvid chokolade eller marengstoppe på toppen for at give den lidt ekstra wauw-effekt!

Kan jeg lave den dagen før?
Jep, det vil vi faktisk anbefale, så den får lov til at sætte sig mest muligt. Du kan også godt bare lade den sætte sig 3-4 timer, men det bedste resultat opnåes ved at lave den dagen før.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Vil man kunne lave den i 2 lag i små glas? Så først et lag kiks, så flødeost, kiks og fløde ost?

  2. Hvis den ikke bliver stiv nok til at løsne formen? ? Kan man da sætte den i fryseren et par timer? 🙂

  3. Jeg forstår det sådan at den tallerken eller fad man sætter kage på fra start er serveringsfadet?
    Har jeg forstået dette rigtigt.? – og hvad er grunden til ikke at bruge bunden på springformen, hvis den skal transporteres vil det jo være lettes.
    Venlig hilsen SR

    1. Hej,

      Du kan gøre begge dele. Men det nemme ved at lave den “direkte” på serveringsfadet er, at man så ikke skal flytte på kagen 🙂

      Kh

Skriv en kommentar