One pot kylling i karry

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på saftig, nem og lækker one pot kylling i karry. Det er verdens nemmeste aftensmad, som blot tager 30 minutter at lave.

Ingrediensliste

  • Kylling i karry

  • 450 g. kyllingebryst
  • 3 tsk. karry
  • 0,5 tsk. paprika
  • 1 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • 400 ml. kokosmælk
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • Tilbehør

  • 160 g. ris
  • 0,25 bundt frisk persille
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Fjern eventuelle sener fra kyllingen.
  2. Du kan vælge at brænde karry af i gryden inden i lidt olie, men det gjorde vi ikke og det smagte rigtig godt alligevel. Hvis du vælger at brænde karryen af inden, så tilsætter du blot de andre ingredienser efter og følger fremgangsmåden.
  3. Tag en gryde. Placer kyllingen (kylling skal hel i og ikke hakkes eller noget) og alle de andre ingredienser der i. Rør det hele godt rundt.
  4. Sæt låget på, men lad der være en lille sprække, hvor damp kan slippe ud.
  5. Sæt gryden på komfuret, tænd for varmen (middel) og lad det simre i 30 minutter.
  6. Efter de 30 minutter tages gryden af varmen. Brug to gafler til at “rive” kyllingen fra hinanden.
  7. Sæt gryden tilbage i 5 minutter på blusset og lad det få et lille opkog. Smag til med salt og peber.
  8. Server med ris og evt. frisk persille.

Kogte ris

  1. Imens din kylling i karry simrer, så kan du tilberede dine ris.
  2. Vej ris af.
  3. Tilbered dem efter pakkens anvisning.
  4. Server med din kylling i karry.
Bedøm denne ret

Opskrift på one pot kylling i karry

Nem og lækker opskrift på one pot kylling i karry. Den her ret er så nem! Man smider bare alle tingene i en gryde, lader det simre i 30 min. og voila! Den bedste kylling i karry. Når kyllingen får lov til at simre i kokosmælken og alle krydderierne, så bliver den virkelig saftig og fyldt med smag. Det er én af de bedste og nemmeste måder at lave kylling på. Og så er det bare super nem, sund og billig aftensmad.

Efter kyllingen har simret i 30 minutter, så “river” man kyllingen fra hinanden, så du egentlig får en slags pulled chicken i karry. På samme måde, som når man laver pulled pork. Det smager bare super godt og så er man fri for at skære kyllingen inden. Som sagt, så bliver det ikke nemmere.

LÆS OGSÅ: One pot thaisuppe

Opskrift på one pot kylling i karry

Kan jeg tilføje grøntsager?

Hvis du gerne vil have et grønt element med i retten, så kan du sagtens tilføje f.eks. gulerødder til retten. Du kan også tilsætte grønne bønner, ærter, peberfrugt, men da disse er grøntsager, som er hurtige at tilberede, så ville vi vente med at tilsætte dem til efter du har “revet” din kylling.

Den bedste og nemmeste kylling i karry

Det her er uden tvivl den nemmeste kylling i karry du kan lave. Du vejer bare alle ingredienserne af og smider dem i en gryde. Du skal ikke engang skære kyllingen ud. Det giver den bedste kylling i karry med masser af smag og som er lidt anderledes end den almindelige, da kyllingen bliver til pulled chicken i stedet. Det gør også, at kyllingen bliver virkelig mør og lækker.

Kan jeg tilføje grøntsager?

Ja det kan du sagtens. Brug grønne bønner, peberfrugt, ærter, blomkål, broccoli, cherrytomater eller andre grøntsager, som vil passe til retten.

Kan jeg tilføje andre krydderier?

Ja, det kan du sagtens. Prøv at tilføje lidt garam masala, cayennepeber eller chili, hvis den skal være lidt mere spicy.

Kan jeg servere andet end ris til?

Ja, du kan også servere blomkålsris til for en mere kalorielet version. Ellers ville det også være lækkert med bulgur, perlespelt eller nudler til.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej, kan man skifte kokosmælken ud med noget? Har en herhjemme der ikke vil spise retter med kokosmælk i ?

        1. Hej. Skal kyllingen ikke brunes inden man tilsætter de andre ingredienser eller bliver det hele “kogt” i en tom gryde uden fedtstof?

          1. Hej Lene,

            Den skal ikke brunes af inden nej. Det hele kommes bare i gryden og så tænder man for varmen. Det er simpelthen så nemt 🙂

            Kh

    1. Hej Martin,

      Det skal bare i gryden sammen med alt det andet uden at blive opløst 🙂 Den bliver opløst i kokosmælken ja.

      Kh

  2. Hvis man gerne vil lave retten i en gryde i ovnen, hvor mange grader og hvor lang tid vil i så give den? 🙂
    Kh Signe

  3. Nu står der 2 personer i opskriften, tænker i at gange alt op med to når det skal være til 4 personer? Det er 2 voksne og 2 børn.
    Synes bare at det lyder lidt voldsomt med 900 g. Kylling.

    1. Hej Louise,

      Nej, hvis det er 2 voksne og 2 børn, så ville vi bare lave til 1 person mere.

      Når vi skriver antal personer på, så skulle mængden gerne række til at 2 voksne mænd skal kunne blive mætte.

      Kh

  4. Vi lavede det over bål i går – det fungerede helt perfekt og smagte fantastisk! Puttede peberfrugter og gulerødder i til sidst så det fik lidt knas. Det er bestemt ikke sidste gang vi laver det.

  5. Tak! Sindsygt nem opskrift som bare smager skønt. Vi tilføjede et skraldet finthakket æble, det giver lidt ekstra konsistens og sødme. Tak!

  6. Hej,
    Virkelig en lækker og nem opskrift, det er blevet en favorit herhjemme!
    Vi har dog overvejet at prøve med en light kokosmælk, har I erfaring med det? (gode/dårlige)? 🙂

    1. Hej Line,

      Du kan godt bruge en light kokosmælk ja. Vi har brugt den billige fra Netto og den er fin. Det kan dog godt være, at du skal jævne den med lidt majsstivelse blandet op i vand, hvis saucen ikke bliver så tyk. 🙂

      Kh

  7. Hej.
    Kan bare godt bruge kylling der er skåret i strimler det er nemlig det jeg har i fryseren.

    Det lyder virkeligt lækker det her ???

  8. Mega lækkert! Et hit herhjemme ☺️
    Dejlig nemt at lave. Vi har prøvet at tilføje forskellige grøntsagsblandinger, og det bliver det absolut ikke ringere af.
    Vi har også prøvet at lave det over bål på mit arbejde (vuggestue), og det fungerede rigtig fint. Man skal bare regne lidt ekstra tid til at rive kyllingen eller evt skære det i småstykker inden. De fleste børn kunne lide det ??

  9. Hej jeg ÆÆÆlsker den her ret, men kan man lave den med en anden smag end karry, hvor man bar bytter karryen ud med noget andet? Jeg har en kæreste der ikke kan lide karry, men dette er bare den nemmeste og lækreste ret, som intet kræver. Derfor ville det bare være så skønt hvis man nu bare kunne lave den med en anden smag artigt.

  10. Kan retten ikke laves med bouillon (vand og terning) i stedet fir kokosmælk, så jævnes med maizena de sidste 5 min.

  11. Hej.

    Jeg lavede en opskrift til 3 personer, og det smagte godt. Der er bare en ting man lige skal tænke på og det er, at den smager voldsomt meget af salt. Vil bare sige at man skal passe på med salten 🙂

    Men selve sagen var god, og det var meget nemt at lave. Kan klart anbefales 🙂

    Kh Silje

    1. Hej Silje,

      Vi har lige skrevet til, at man ikke skal tilsætte salt fra start. I stedet skal man blot selv smage til. Så tænker vi, at det er nemmere at styre. Tak for feedback :-)!

      Kh

  12. Fantastisk opskrift ❤️❤️👍👍mange tak det er min favorit og tusind. Tak for jeres alle opskrifter 👍👍👍❤️❤️😋😋😋😋😋😋😋😋🥰🥰🥰🥰🥰🥰

  13. Hejsa
    Lige et hurtigt spørgsmål.
    Kan retten laves dagen før, og så blot varmes op næste dag.
    På forhånd tak
    Mvh Annette

  14. Vi lavede denne ret. To voksne og to børn. Det smagte fantastisk og var så dejlig nemt at lave.
    Jeg fik Persille og peanuts ovenpå. Det kan kun anbefales – så er der noget chunch 🙂

    1. Det lyder bare godt Julie! Og ja, man kan jo toppe den med præcis hvad man har lyst til. Man kan også tilføje lidt grøntsager til den efter 😀

      Kh

  15. Hejsa, hvis man bruger udbenet overlår i stedet for bryst, skal retten så stadig have lige lang tid?
    Glæder mig til at prøve den

Skriv en kommentar