One pot pasta med serranoskinke One pot pasta med serranoskinke Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem og lækker opskrift på one pot pasta med serranoskinke. Den er med spinat, rødløg, squash og peberfrugt. Den er super cremet og hurtig at lave. Ingrediensliste One pot 250 g. fettuccine 65 g. frisk spinat 1 stk. rødløg 3 fed hvidløg 1 stk. rød peberfrugt 1 stk. gul peberfrugt 0,5 stk. squash 5 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 20 g. parmesan salt/peber 1,5 dl. madlavningsfløde Topping 60 g. serranoskinke 20 g. parmesan 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg serranoskinken på et badepapir og bag det i 4-5 minutter. Først gøres alle grøntsagerne klar. Riv squash. Skær peberfrugt i strimler. Skær rødløg i tynde strimler. Pres hvidløg. Skyl spinat og vej det. I en gryde lægges pasta og alle grøntsagerne. Hæld herefter vand og bouillonterning i. Læg låg på og bring i kog. Sørg for at låget er på, og rør i gryden jævnligt så det ikke brænder fast. Når pastaen er kogt (det tager mellem 10-15 minutter) tages låget af og gryden fjernes fra blusset. Lad det sidste vand fordampe kort under omrøring. Tilsæt nu salt, peber, parmesan og madlavningsfløde. Vi bruger OMA eller Cremefine, da det gør den mere cremet. Anret pastaretten med friskrevet parmesan, sprødstegt serranoskinke og frisk persille. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars gryde Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på one pot pasta med serranoskinke Her får du opskriften på en lækker one pot pasta med serranoskinke. Den er perfekt til de travle hverdagsaftenener, når aftensmaden bare skal være nem og lækker. Den her er med sprødstegt serranoskinke, men man kan også bruge bacon. Serranoskinke er bare knap så fed som bacon, så det bruger vi ofte i stedet for. Det kan laves på under 30 minutter fra start til slut, hvilket gør det til utrolig nem aftensmad. I den her opskrift har vi brugt squash, spinat, peberfrugt og rødløg. Men du kan bruge lige præcis de grøntsager du har lyst til. Det kunne også være lækkert med revet gulerod, små cherrytomater eller porrer. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på one pot pasta One pot pasta og one pot opskrifter Vi er kæmpe fan af one pot retter. Måske du har prøvet vores one pot thaisuppe med kylling? Det er opskrifter, som blot skal i én stor gryde og så skal det egentlig passe sig selv. Man kan finde mange forskellige opskrifter på one pot pasta, men det her er blevet en af vores favoritter. Det er nemlig en god måde at få spist lidt ekstra grøntsager. Hvad anbefaler I af madlavningsfløde? Her i opskriften har vi blot skrevet madlavningsfløde, men vi kan anbefale at bruge enten Cremefine eller OMA madlavningsfløde. Det er ikke ”rigtig” fløde, men det giver så cremet en pastaret, som bliver bedre end hvis man bare bruger almindelig madlavningsfløde. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hejsa, nu kan jeg se på billedet at det er frisk pasta i bruger, og i opskriften står der kun pasta, er det muligt at opskrifterne og billederne passer sammen, fordi tilberednings tiden på frisk pasta og bare pasta er vidt forskelligt. I skriver pastaen skal kogen i 10-15 min, det er jo almindelige tør pasta der skal det, hvor frisk pasta kun skal koge 3 min, ellers bliver det total udkogt. Svar
Hej Michelle, Vi har ikke brugt frisk pasta. Vi har brugt tørret fettucini. Det er købt i Kvickly 🙂 Kh Svar
I skriver i kommentarerne at i ikke bruger frisk pasta? Men det står i opskriften at det er frisk pasta.. er det ligegyldigt hvad man bruger? ? jeg er ikke så ferm i et køkken.. ? Go weekend ! Svar
Hej, Kan godt forstå du er forvirret! Det er en fejl. Vi bruger ikke frisk pasta. Vi bruger tørret fettuccine 🙂 KH Svar
En dejlig og nem ret, men jeg lavede retten til 4 personer og der må jeg sige at det var nødvendigt at hælde noget vand fra – da der var en del vand tilbage da pastaen var kogt. Kan det passe at Jeres opskrift er afprøvet til 2 personer – og så bare ganget op? Det er nemlig ikke altid at alle ingredienser skal ganges med samme faktor – specielt vand har jeg i andre retter lagt mærke til at man skal være lidt forsigtig. Hvis man nu skulle skifte peberfrugt ud – har I så nogle gode forslag? Mvh René Svar
Hej Rene, Det er altid svært med vand i onepot retter, da pasta også suger forskelligt. Hellere lidt for meget og så hælde det fra, fremfor at pastaen brænder på 🙂 Du kan bruge gulerødder, cherrytomater, aubergine eller andet. Kh Svar
Denne ret smager rigtigt godt, jeg er ikke så god til parmesan så det undlod jeg. Næste gang jeg laver den prøver jeg at riste nogle bacontern, det tror jeg vil klæde retten uden parmesanen. Jeg kunne også forestille mig pastaen er god til en bøf eller kyllingebryst. Dejligt den var så let at lave og det tog ingen tid. Det er ikke sidste gang jeg laver den. Svar
Dejligt at høre, Hanne! Og ja, du kan jo bare justere den, så den bliver, som du godt kan lide den 🙂 Kh Svar